Da Ørnhøj blev elektrisk
Den 30. august 1920 blev der afholdt et møde på Ørnhøj hotel, som dengang hed “Ørnhøj Missions- og højskolehjem. På dette møde stiftede man “Ørnhøj Andels Elektricitetsværk”
Den første bestyrelse bestod af:
- Købmand P. Pedersen
- Smedemester Ejnar Pedersen
- Gårdejer Anton Halkjær
- Karetmager J. Kr. Nielsen
- Snedker Chr. Kjær Pedersen
Kjær blev formand og P. Pedersen blev kasserer. Grunden på Søndervang 5 (hvor arkivet ligger i dag) blev købt for 1.750 kr. Elværket blev bygget og der blev indkøbt div. materiel for at påbegynde el produktion til by og opland.
Folk var glade for at slippe for petrolemuslamperne – værket måtte i starten producere vha. tørv som en følge af 1- verdenskrig, men fra foråret 1925 kunne der igen købes olie.
I forbindelse med 2-verdenskrig blev det igen vanskeligt at skaffe brændselsolie, derfor blev der i sommeren 1940 indført rationering. Man vedtog på en ekstra ordinær generalforsamling endnu engang at indkøbe tørv og brunkul til elproduktion – der blev indkøbt 70 ton tørv og 40 ton brunkul. Efter 1945 kunne der påny indkøbes olie.
Igennem årene blev værket flere gang udbygget.
På en ekstraordinær generalforsamling 8. november 1949 blev der besluttet at Ørnhøj elværk skulle købe deres strøm via RAH (Ringkøbing Amt Højspænding).
Værket var de første år blevet passet snedker Kjær og smedemester Ejnar Pedersen men i 1923 blev Laurids Thomasen ansat som bestyrer, en stilling han havde indtil elværket, blev nedlagt i 1950.
9. marts 1979 blev drøftet muligheden for at alle forbrugere kunne købe strøm direkte fra RAH. Dermed skulle Ørnhøj Andels Elektricitetsselskab ophæves. Den 7. april 1981 blev der afholdt afsluttende generalforsamling.
Andre historier
-
Børne ”Forsorg” i Gjellerup sogn, 1836
Året 1836. Onsdagen den 16. marts blev efter forud skete kundgørelse på kirkestævne afholdt licitation over drengen Knud Christensen, der står under fattigvæsenet til forsørgelse. I tilfælde at ingen sognemand ville modtage ham i sommertjeneste, enten for løn eller uden løn, fra nu af og indtil 1. november næste, på vilkår at han klædes på […]
-
Brunkulsarbejder og hjemmeslagter Lauritz Jensen
Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.). En dag kom jeg til at snakke med min svoger der havde fået arbejde i kullejerne ved Kibæk ved entreprenør Krat. […]
-
DET GRÅ GULD
Mergel på Bredkjær i Nøvling I Bredkjær findes en skat. Sådan blev der sagt i begyndelsen af sidste århundrede. Og det viste sig at være sandt. Skatten bestod nemlig af forekomsten af mergel og rigtig meget af det. Peder Bredkjærs bedstefar, af samme navn, havde lavet prøveboringer og fundet mergel på sin jord. Fra tidligere […]