Herning Historie

Dele af Døvling skoles historie

Døvling Skole ca. 1924

Døvling Skole ca. 1924

I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at råde bod på lærermanglen indførte man den såkaldte “indbyrdes undervisning”, hvor de ældre elever underviste de yngre.

I de tyndtbefolkede egne, bl. a. den sydlige del af Skarrild sogn, blev der omgangsskole. Undervisningen foregik rundt omkring på gårdene, formentlig på de større gårde, hvor der var en ekstra rum, hvor man kunne sidde uforstyrret. Børnene blev delt op i 2 klasser, efter alder og evner. Hver klasse skulle gå i skole 3 dage om ugen, evt. således, at en klasse gik om formiddagen og den anden om eftermiddagen.

4 uger i kornhøsten, skulle børnene have fri til at hjælpe deres forældre med høstarbejdet. Læreren skulle bruge tiden til at udvide sine kundskaber. Herudover havde forældre og ”husbond” som var gårdbrugere ret til at beholde de børn, som var 10 år gl. gamle og derover, og som bevislingen skulle bruges til markarbejdet, hjemme fra skolen i 2-3 uger i sædetiden og 3-4 uger om efteråret.

Om Døvling omgangsskole 1805 skriver præsten Hegelahr: Degnen Hr. Peder Lustrup forestod denne Skole med god Flid, men han ser sig ikke fornøjet med den liden Løn herfor og drog derfor til at tærske i 2 Vintre. Siden hans Bortrejse sidst i Sept. 1805 har man ikke funden nogen beqvem Skoleholder for dette District. Senere lover han at ville holde skole, hvis han ”maatte nyde 8 Rigsbankdaler N. V., kost og natteleje, hvor han imidlertid holdt skole, da han haabede de roligste værelser til forretningerne.” Om det er lykkes ham at få er måske tvivlsomt. 1814 bliver Niels Øvig af Skarrild sogn ansat af Sognerådet til at , ”Fra Mortensdag 1814 til Palmesøndag 1815 at vilde forerette omgangsskoleholdet i Ronnum, Sønder-Karstoft, Deuling og Skave og at forblive i disse Forretninger (at holde skole) hos hver Mand i Forhold til hans Hartkorn; men hvor han saaledes kom, maatte beboerne forsyne ham med kost og seng samt, saavidt muligt overlade et nogenledes bequemt værelse opvarmet, hvori skoleholdet for nabolaget kunde uforstyrret forrettes, han lovede herfor at lade sig nøie med Pengeløn 6 Rigsbankdaler.

Niels Øvig var kun lærer et år, herefter forsøger Præsten Hegelahr at få ansat Niels Nielsen Uhre, som dog ikke vil nøjes med 6 Rbd, men vil have 9 Rbd for at undevise de mange steder (Døvling, Ronnum, Karstoft, Green, Hesselvig), hvilket præsten også synes rimelig. Men skolepatronerne (de større gårdejere) Iver Hesselberg, Erik Therkelsen (Sdr. Karstoftgård) og Peder Ronnum (Ronnumgård)mener, at man må kunne bruge Peder Degns søn i stedet, han vil godt nøjes med de 6 Rbd. Og derved bliver det. I 1833 skrives der ”Kun anmærkedes dette, at kommissionen havde maatte tillade skole-læreren i Boel, den fattige husmand Anders Andersen, at drage til Varde i sommermæaanederne for at tjene noget til sine mange børn ved sit Muurhaandværk, imod at Tarm Skolelæreren paatog sig at bestyre hans skole med sin egen.”

Døvling skole ca. 1930 linje 1 fra oven, 1 fra venstre: Mary i Green linje 2 fra oven 1 fra venstre: Alma Jakobsen 2 : Katrine Bøjlesen (Kristensen) 3 : ? 4 : Betty Vestergaard 5 : Karla 6 : ? 7 : ? 8: Anna til Th. Petersen 3 fra oven 1 fra venstre: ? 2: Åge Ronnum (Jakobsen) 3: Jens Olsen 4: Charles Bøjlesen (Kristensen) 5: ? 6: ? 7: Kaja Vestergaard 8: Maren Elisabeth Vestergaard, Sdr. Ommevej 22, Døvling 4 1 fra venstre: Mie Bøjlesen (Kristensen) 2: Camilla Hansen (Skolelærer Hansens Datter) 3: Jakob Hansen (skolelærerens søn) 4: Gunnar Bøjlesen (Kristensen) 5: Kristen Rahbek (Andreas søn) 6: Andreas Olsen (Far Valdemar Olsen)

Døvling skole ca. 1930 linje 1 fra oven, 1 fra venstre: Mary i Green linje 2 fra oven 1 fra venstre: Alma Jakobsen 2 : Katrine Bøjlesen (Kristensen) 3 : ? 4 : Betty Vestergaard 5 : Karla 6 : ? 7 : ? 8: Anna til Th. Petersen 3 fra oven 1 fra venstre: ? 2: Åge Ronnum (Jakobsen) 3: Jens Olsen 4: Charles Bøjlesen (Kristensen) 5: ? 6: ? 7: Kaja Vestergaard 8: Maren Elisabeth Vestergaard, Sdr. Ommevej 22, Døvling 4 1 fra venstre: Mie Bøjlesen (Kristensen) 2: Camilla Hansen (Skolelærer Hansens Datter) 3: Jakob Hansen (skolelærerens søn) 4: Gunnar Bøjlesen (Kristensen) 5: Kristen Rahbek (Andreas søn) 6: Andreas Olsen (Far Valdemar Olsen)

Undervisningen består hovedsagelig af katekismus, bibelhistorie, salmever, skrivening, stavning, læsning og regning. Opmuntring til kirkegang gives også. Fra Bogen: Vinterskoleliv i vestjylland – af – Søren Noe-Nygård.

1840erne ansøger Carsten Bechtoft sognerådet om at få anlagt en spang (smal bro til gående) over Karstoft Å, så hans børn får en kortere vej til Døvling skole. Han får det tilstået, men skal selv opkaste og vedligeholde skolestien til Døvling. Flere søger i årene efter om spange, og også de får det. Den 3. nov. 1863 var sogneforstanderskabet samlet i Studsgård, følgende sager blev forhandlet. Skolegangen på sønderlandet var under forhandling, da der skal forandres, for at få flere skoledage eller rigtigere store antal børn i skolerne, Vedkommende beboere var tilsvaret at give møde og en del af dem mødte, vi blev enige om at Grene, Døvling og Sønder Karsoft skal høre sammen til en skole, som skal holdes hos Christen P. Jakobsen (som iflg. Kirkebogen ser ud til at bo i Green) og N. Karstoft, Ronnum, Hesselvig og Øvig til en anden som holdes i Ronnum. Man kan se ud af dette at det er Karstoft å der udgør skillelinjen mellem skolerne – da den har været svært at passere.

Læreren paa Skarrild Sønderland Knud Thomsen (fattig husmand der bor på ”æ Luhn”) var ogsaa tilstede og accorderede med ham saaledes: For at holde skole paa Sønderlandet fra 1. april d. a. og til 1. april 1868 skulde han have i løn 52 Rbd og kost og logi som hidtil hos beboerne. I 1878 skulle ansætte en ny lærer – Eskild Jakobsen, fra Faster sogn, måske han har været ansat på præstegården, blev 19 år gl. spurgt af sognepræsten om ikke han troede, han kunne undervise børn. Det må Eskild have ment, præsten gav nu Eskild undervisning en dag om ugen i et halvt år, og herefter begyndte han sin lærergerning. De første år foregik undervisningen, som som i årene før, på gårdene, det har nok fortrinsvis været de større gårde, da oftere var et ekstra rum, man kunne benytte som skolestue. Bl. a. har der været holdt skole på ”Vestergaard” i Døvling.

Døvling Skole

Døvling skole Omkring 1883 blev der bygget to små skoler, en i Karstoft og en i Døvling. I Døvling blev skolen lagt på et jordstykke der tilhørte gården Døvling Vestergaard. Der blev undervist 3 dage om ugen i Døvling, hvortil læreren Eskild Jakobsen, havde ca. 1 mil at gå, 2/3 af turen gennem lyng, her var stadig meget hede at dyrke op og ingen læhegn. Stien læreren trådte, blev kaldt skolestien.

Børnene var delt i to klasser, store og lille klasse. Om vinteren fra November til Maj gik begge klasser sammen, om sommeren ældste klasse 1 dag om ugen, og yngste 2 dage. Så det var ikke megen undervisning der blev børn til del den gang. I de første år var lønnen 4oo – 450 kr., efter Kapiteltakst.

1895 fik Lærer Eskildsen problemer, der kom brev fra provsten at han skulde sende sit kaldsbrev (udnævnelse) ind, hvilket et han aldrig havde fået, det så nu ud til at han måtte opgive den lærerstilling han havde bestridt i næsten 17 år. Men skoledistriktets beboere sendte en liste ud til underskrifter, om at de ønskede at beholde deres lærer, og sognerådet gav deres anbefaling, og ministeriet billigede andragendet, Eskild blev nu kaldet (udnævnt) til kommunelærer ved Karstoft og Døvling skole. 1895 fik Eskild bevilget 42 kr. til en kakkelovn til lærerboligen i Døvling og det overlades ham saaledes selv at anskaffe en passende og sogneraadet vil være villig til at betale en regning paa det anførte beløb, fra hvem han maatte købe ovnen , dog vilde man ikke gerne at de køber den hos Købmand A. Andersen i Herning.

I 1903 var skoletiden i Døvling opdelt således – om vinteren går begge klasser samlede hver anden dag, om sommeren adskilt, ældste 1 dag om ugen, yngste 2 dage om ugen. Ugentlig timeantal sommer 1.hold = 12 og 2.hold = 6 timer – om vinteren begge hold = 18 timer.

I 1907 bliver der bygget ny skole i Døvling, det siges at Chr. Vestergaard i Døvling forærede sognet det stykke jord, hvorpå den nye skole blev bygget. Den første skole, har formentlig kun været ét rum, nu blev der bygget lærerbolig med tilstødende klasseværelse. Tømmeret fra den gl. skole blev brugt som byggemateriale omme hos Chr. Rahbeks, Højgårdsvej 6.

Skolen er nu et fast lærerembede

Fra 1907 til 1914 går Ældste klasse ugentlig 2 dage om sommeren – ugentlig timeantal 12.

4 dage om vinteren – ugentlig timeantal 24

Yngste klasse ugentlig 4 dage om sommeren – ugentlig timeantal 24

2 dage om vinteren – ugentlig timeantal 12

Fra 1907-09 ansat som enelærer Anton C. Nielsen, han starter aftenskole for karle op, hvor der bliver undervist i dansk og regning. 1909-10 bliver Johannes Gundesen ansat som enelærer, han når ikke at være lærer længe, dør i 1910, hvorefter Jens Schmidt Christensen overtager embedet , han optager et embedslån i 1913 på 120 kr til dækning af anlæg af en have ved skolen. J.S. Christensen får ikke megen glæde af haven, da han bliver forflyttet samme år til Kejlstrup ved Rønde.

I vinteren 1912-13 bliver der holdt håndgerningsskole af Metha Sahl i Døvling skole.

Herefter bliver M. D. Rindom ansat, men ikke uden protester, man har i en periode haft en vikar seminarist Bak, om hvem der i Herning Folkeblad skrives:

Han er en dygtig lærer, yndet og afholdt af både af børnene og beboerne. Han er tilmed en dygtig kirkesanger og organist. Både Døvlingboerne og Beboerne i Karstoft skoledistrikt var særdeles tilfreds med ham, den flinke, unge Mand både som Lærer og som Menneske.

Efter opfordring søger han stillingen som enelærer, da den bliver opslået ledig, og bliver enstemmigt af sognerådet indstillet som nr. 1, ikke andre bliver indstillet, da de 2 øvrige ansøger er ukvalificerede (iflg. Artiklen i Herning Folkeblad, af Hans Abildtrup, Døvling Meldgård). Provsten er åbenbart ikke enig, så han kalder (ansætter) en af de andre ansøger, som er ældre en Bak, men ikke har mere erfaring som lærer. Hans Abildtrup antyder at årsagen til Bak ikke får stillingen er, at Provsten og pastor Lund (som er formand i skolekommissionen) hellere vil have en missionsmand ansat.

Om det er grunden får være usagt, Provsten svarer tilbage, at Bak ikke var 21 år da han blev indstillet, og når denne unge Mand ikke har kunnet blive konstitueret, har det sin Grund i, at Skoleloven forskriver at en Lærer skal være 25 år gammel og have gjort 2 Års Tjeneste efter sin Eksamen, for at kunne blive kaldet. Tilmed har den unge Mand ikke aftjent sin Værnepligt, så det var at vente, at han om kort Tid skulde have en anden konstitueret i sit Sted, fordi han ikke selv kunde passe sit Embede. Sligt gør man ikke.

Når der ikke er 3 kvalificerede ansøger, går sagen til ministeriet, hvor afgørelsen er blevet truffet. Pastor Lund har selv anbefalet Bak, og først efter at have fået at vide, at det ikke var at vente at ministeriet vil kalde en så ung lærer, anbefalet lærer Rindom. Endvidere har 2 andre sogneråd i Provstiet anbefalet en alt for ung lærer, uden held i ministeriet.

Ministeriet kan dog gøre undtagelser, men da provsten er enig med ministeriet, har han ikke anbefalet dem at gøre det.

Hans Abiltrup mener da også, at provsten kunne have meddelt sognerådet, at han ikke kunne anbefale Bak, så rådet kunne have indstillet en anden lærer. Alt i alt er det vel en lille strid mellem de missionske og grundtvigianerne. Abildtrup mener også at vide at Provsten i andre sager har anbefalet konstitution af andre lærer i Baks alder, så han mener stadig, at om Bak havde været missionsmand, havde sagen sikkert stillet sig anderledes.

Jens Peter Hansen, endnu en missionsmand blev ansat, efter Rindom rejste i 1921, han var til tider noget fordømmende, og kunne til tider komme til at gøre forskel på børnene, alt efter hvilke hjem de kom fra.

 

Skolen 1920-30

Søren Jacobsen, fra Skarrild fortæller i sine erindringer om sin tid som elev i Døvling skole:

En dag vi var i skole, regnede det så meget, at vi ikke kunne lege ude. Så skulle vi være inde i skolestuen. Der var kun en forstue mellem skolestuen og privatstuen. De kunne nok høre os, da de spiste til middag. Pludselig viste lærer Hansen sig i døren og bad om at fa ro. Det varede ikke længe inden det var lige uroligt. Mange var færdige med deres madpakker. Det var jeg også og hvorfor ved jeg ikke, men jeg stod oppe på bukken, som stod i et hjørne af skolestuen. Der var ingen anden vej for mig end hoppe ned lige foran lærer Hansen. Nu var han vred.

Han tog mig i mit kraftige hår og kørte mig. Han var også ved at løfte mig i det ene øre. Dernæst fik jeg en næve i nakken så jeg fløj mod døren ud til vor forstue. Der løb jeg panden mod knagerækken og fik en stor bule lige i panden, men nu var jeg også så gal på ham ,at havde han gjort mere ved mig, så havde det Ikke rørt mig det mindste. Denne gang fik jeg klø uforskyldt.

Det var derfor jeg var så vred på han. Siden var jeg aldeles ligeglad med ham, men han var nok selv klar over at han havde været for hård. Hen på sommeren, da havde jeg faet fri til at komme til dyrskue i Sdr. Felding. Hvorfor jeg var gående derned, husker jeg ikke, men da jeg var kommet godt ud af byen, kom lærer Hansen cyklende bagfra, holdt stille og spurgte, om jeg skulle gå hjem, hvortil jeg svarede ja. Så sagde han sat dig op på stangen, så ville han køre mig hjem. Han skulle den vej forbi, hvor jeg tjente. Det mildnede stemningen imellem, men han var alligevel for stor til at sige undskyld til mig, Lærer Hansen var god til at spille violin, også til at synge. Det ville han have os børn til, men drenge er ikke så glad ved at synge ene. Engang var det Erik fra Søren Green, der skulle synge. Lærer Hansen satte sig på bordet foran ham og spillede den ene børnesang efter den anden, men Erik sang Ikke. Da blev læreren så vred at han gav Erik en af violinbuen oven i hovedet. Erik gav sig til at skrige som besat da blev lærer Hansen bange, men det kneb ham at styre sit sind. I frikvarteret spurgte vi Erik om det gjorde så ondt som han skreg til. Så sagde han nej, men jeg var bange for, at han skulle slå mig mere, men det fik ikke Erik til at synge. Når man bliver vred, så mærkes det ikke at lide.

Skolen 1930-40

Fortalt af Knud Chr. Vestergaard, Døvling:

Lærer Hansen gav bl. a. violinundervisning og holdt søndagsskole, bagefter spillede han fodbold med drengene, det var noget de gik op i. De holdt fodboldkamp mod holdet fra Karstoft.

Ingen af Missionsfolkene spillede fodbold, Knud Chr. Vestergaard mener at det formodentlig skyldtes at man i forbindelse med fodbold afholdt baller o. lign. Men håndbold spillede de.

Lærer Hansen havde konstrueret en slæde, med styretøj hvor de kunne sidde 7 på, så om vinteren, blev den trukket op i nærheden af ”Bakkely” (sommerhuset) nord/øst for ”Vestergaard”, og så gik den vilde slædetur hele vejen ned til broen. De skiftede til at styre, og den kunne få slæde til at komme længst, var selvfølgelig den bedste styrmand. At den var lidt tung at få slæbt op på bakken, lavede ingen skår i glæden.

Om Sommeren tog lærer Hansen også alle drengene med ned til åen neden for ”Vestergaard” for at bade, pigerne kom ikke med, det var nu lidt synd – siger Knud Chr. Vestergaard i dag.

Når Lærerinden i Karstoft Friskole havde elever hun havde svært ved at styre blev de sendt i Døvling skole, hos lærer Hansen.

Skoleudflugt

ca. 1932 fortæller M. Elisabeth Hansen , født Vestergaard i en gl. stilebog – 2. klasse – Døvling Skole.

Onsdag, d. 21. juni var vi i Silkeborg og paa Himmelbjerget. Vi skulde mødes her i Skolen kl. 6 ½. Der kom to Biler og hentede os. Da vi kom til Kibæk, skulde vi med Toget til Silkeborg. Vi kom saa i Toget og rullede ad Silkeborg til. Undervejs saa vi folk, der gik og hakkede Roer, andre stakkede Hø, og nogle slog Hø o.s.v. de vinkede til os og vi vinkede til dem og raabte Hurra. I Toget fik vi os en is og lidt Mad. Da vi kom til silkeborg, gik vi ned til skibet ”Erna”, hvor vi gik om Bord. Saa sejlede vi ad Himmelbjerget, det var en herlig Sejltur og saa gik det saa langsomt at man rigtig kunde nyde det, Maagerne fløj hen over efter Skibet, da vi havde sejlet et langt Stykke, landede vi ved Svejbæk og spiste noget Mad og drak en Sodavand. Der købte jeg en Himmelbjergstok, og vi gik rundt lidt omkring. Saa skulde vi ud at sejle igen. Saa kom vi til Himmelbjerget, det var strengt at komme derop. Deroppe kunde vi købe Hjemmelavede Husflid, udskaaret Træsager og Slik. Vi var ogsaa oppe ved Taarnet, der kunde man se saa langt, det kostede 10 Øre for at komme op i Taarnet, jeg var ikke deroppe. Tiden gik, og vi skulde ud at sejle igen. Da vi havde sejlet et Stykke, gav det sig til at regne, men det varede ikke saa længe. Da vi kom til silkeborg gav det sig til at regne lidt igen, men det varede ikke saa længe. Vi stod i Ly ved to store Træer. Der gik vi gennem en Gade, og over en Bro og igennem en Skov. Da vi kom til Stationene, spiste vi noget Mad. Saa gik Tiden, og vi skulde med Toget hjemad. Da vi kom til Kibæk, var der to biler efter os, og snart var vi hjemme. Det var en herlig Tur, vi havde til Silkeborg med et dejligt Vejr.

Afslutningen

Indtil 1962 kunne man nøjes med det ene klasseværelse, men nu blev der lavet en tilbygning med gang, klasseværelse, kælder, toiletter i kælderrum og lærerindebolig på 1. Sal. Men udviklingen løb af sted, børnetallet blev mindre og mindre, og i 1972 blev Døvling skole nedlagt, elevantallet var da på 15 – fordelt på 5 klasser, (1926 – 27 børn fordelt på 7 klasser) som blev flyttet til Skarrild skole. Det var slut med at cykle i skole, cykle skulle man stadig, men det var til stoppesteder for skolebussen.

 

Opdateret