Egetræet
Det gamle træs historie
Kommer du fra Hammerum og kører ud af Frølundvej og er kommet forbi boldbanerne på venstre hånd og industri bygningerne på højre side af vejen, er der frit udsyn over markerne, især på højre side af vejen.
Her vil du se et enligt egetræ på marken lige øst for det, der i dag er den kommunale fritidsgård.
For mig og min fars familie har dette træ en særlig historie.
Min bedstefar Niels Østergaard købte i 1890 af Christoffer Hansen, en lille ejendom på 9 tdr. land som lå der hvor egetræet står.
Om det er Christoffer Hansen der har plantet egetræet vides ikke, men træet var vokset sig stor og lænede sig ind over det lille stuehus.
Mine bedsteforældres børneflok kom til verden her og min far Immanuel Østergaard sagde altid, at han var født under egetræet.
Der hvor fritidsgården nu ligger, lå der en lille ejendom som min bedstefar købte. Den blev revet ned og i årene 1910 – 13 byggede den nuværende ejendom, som min far overtog i 1930 og som blev mit barndomshjem.
Ejendommen ved egetræet blev revet ned, men egetræet og brønden der hørte til, blev bevaret.
I hele min barndom brugte vi vand fra brønden, når min mor havde ”storvask” idet vandet var meget ”blødere” end vandet i gårdens brønd. Da gården senere fik lavet en vandboring blev brønden sløjfet.
Egetræet blev et familie-symbol for familien Østergaard. Et levende monument for, hvor det hele tog sit udspring.
Som før nævnt overtog min far gården efter min bedstefar og min bror fortsatte på gården, men lavede den om til fabrik og drev den som sådan, indtil Herning kommune købte stedet.
Medens min bror havde gården, gik en af hans sønner på jagt og ved egetræet skød han en fasan. Da fasanen blev renset og indvoldene taget ud, viste det sig, at den havde 27 agern i kroen efter at have spist sig mæt under egetræet.
En af sønnerne læste biologi i Århus og han tog de 27 agern med sig og lagde i jorden i instituttets væksthus. Senere vendte han hjem med resultatet: 27 små egetræer.
De små egetræer blev ved forskellige lejligheder fordelt til familien. Så mange af familiemedlemmerne har et egetræ fra dette enligtstående træ. Vi har selv et efterhånden ret stort eksemplar af egetræet i vores have.
Da KFUM idræt i 1945 – 48 lejede jord af mine forældre til at spille håndbold og fodbold på, foregik det omkring egetræet. Så mange der på dette tidspunkt spillede bold, har klædt om under det og siddet med ryggen imod stammen til den efterfølgende aftensang.
Da min bror plantede træer omkring gården og de nu er vokset op, har det givet læ for vestenvinden. Så egetræet har rettet sig noget, idet det var ved at læne sig noget faretruende mod øst.
Lindbjerg Bakkegård ejer nu jorden med træet. Ved overtagelsen af jorden blev træet fredet.
Træet har flere gange været et oplagt fotomotiv og som sådan været i de lokale aviser. Et enligt stående egetræ i den midtjyske natur er noget af et særsyn.
Jens Østergaard
Andre historier
-
Familien Lauridsen fortæller om Velling og Donsiggård
De fleste bedsteforældre er blevet opfordret af børn og børnebørn til at fortælle om deres barndom, hvor det var meget anderledes at være barn og at gå i skole. Det pirrer især nysgerrigheden, hvis ”de gamle” kan fortælle om en barndom ude på landet – og måske endda i Jylland.Her følger fortællingen om familien Lauridsen. […]
-
Barndomserindringer mellem 1940 og 1947
Af Svend Aage Madsen. Lis Lauridsen, Vestergade i Vildbjerg, boede i huset på Møltrupvej 6 i Timring fra 1956 til 2012.Hun var imidlertid ikke indfødt timringbo, idet hun blev født den 14. maj 1936 på et lille husmandssted lidt nord for Præstbjerg Høje i Vinding sogn. Efter dåbsattesten hedder hun Elisabeth, men hun er aldrig […]
-
Kolonister i Fjaldene. Abildå
Fjaldene Søren Poulsen fra Vildkilde i Vind og hustruen Dorthe Jacobsdatter fra Viholm i Vind, var de første der købte et jordlod af Peder Pøhl i Nørre Omme for 300 Rd og bosatte sig i Fjaldene i 1848 med en ko og en søn der hed Poul Budal. I Dorthes hjem i Vind blev der […]