Herning Historie

Historien om hvordan CF Kasernen kom til Herning

Den stigende uro i Europa bliver mærkbar i midten af 1930-erne, efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland og den tiltagende krigstrussel. Ikke mindst på grund af at de tyske tropper går ind i Polen i 1939 og Rusland går ind i Finland samme år. Derfor opstår der et behov for et civilt beredskab i tilfælde af at Danmark skulle blive udsat for bombardementer. Indtil nu havde det været kommunerne der skulle varetage de katastrofer der måtte indtræffe, men da kommunerne ikke havde et stående beredskab var der behov for noget mere landsdækkende som kunne træde til uanset hvor i landet der var behov for det.

I 1938 oprettedes ”Statens Civile Luftværn” forkortet som CB (Civil beredskab). Indtil da var der i mange byer over hele landet udpeget “luftværnspligtige”, som skulle opretholde materielreserver og gennemføre planlægning – dvs. beredskabsplaner.
Derfor var man ikke helt uforberedte da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940.

I 1940 bevilger Indenrigsministeriet 1,7 mill. kr. til et landsdækkende projekt. Pengene skulle blandt andet bruges til opbygning af redningskøretøjer og brandbiler. Da pengene var små valgte man at indkøbe brugte biler fra Tuborg Carlsberg og andre. Øl-bilerne havde den fordel at de ikke havde kørt så mange kilometer. Så gik man i gang med opbygningen. Det ideelle havde været at lave metal karosserier, men byggede man i træ kunne det gøres meget hurtigere, så det var den løsning der blev valgt.
Senere overtog man nogle af de køretøjer som amerikanerne og englænderne efterlod da krigen sluttede.
Nu skulle man finde en placering til at starte med. Her faldt valget på Bernstorffs Slot, som stod ubeboet efter at prins Valdemar var død i 1939. Her blev der etableret skole for de første befalingsmænd og menige. Befalingsmændene var tidligere militærpersoner og de menige var værnepligtige som var blevet hjemsendt efter den tyske besættelse.
Senere brugte man kasematterne i Charlottenlund Fort til indkvartering for de menige. Her var der hverken vand, toiletter eller varme og så var der fugtig.

Det var selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt kun at have beredskabet på Sjælland, så der skulle findes egnede steder rundt i landet til centre som kunne indsættes over alt, hvor der var behov for det. Ideen var også at de skulle supplere politiet, hvis der var behov for det.

At placeringen af Midtjyske kolonne blev Herning var for, at man ledte efter et sted med god plads og en central placering. Tidligere borgmester Helge Kampmann var meget aktiv for en placering i Herning. Kampmand var borgmester i Herning fra 1921 til 1946.
Herningsholm blev valgt som kasserne da bygningerne stod tomme, og der var gode udenoms faciliteter til placering af garager og værksteder. Mandskabet blev indkvarteret i Tekniskskoles bygning i Nygade. Bygningen er der endnu, og har sidst været brugt til retsbygning.

Den 1-8-1941 kom de første 120 mand, som bestod af 100 værnepligtige og 20 frivillige. De fik blå uniformer med messingknapper og messing bæltespænde som skulle være pudsede. De havde også en kappe til at tage på når det var koldt. Det var kapper fra 1864-krigen der blev genbrugt. Støvlerne var læderstøvler med såler af sammenpresset papir, så de skulle hurtig udskiftes da de gik i opløsning når de blev våde. Det fortælles, at der var en værnepligtig der var skomager, så han fik til opgave at reparere støvler og montere nye såler, så han lavede ikke andet under hele hans værnepligt.
Befalingsmændene var tidligere militærfolk, så de brugte meget tid på eksercits og kadaver disciplin.

Transporten til Herning beskrives af en af de menige i en sang, som han skrev under togrejsen til Herning.

Melodi: Jeg er en lille vogterdreng fra heden…
En C.B.U.-er rejste.

  1. Jeg er en C.B.U. er her fra heden,
    jeg uden Saaler føler mig saa tryg,
    men tænk på Skolen drømte jeg forleden,
    en Mester kom og tog mig på sin Ryg,
    vi fløj af sted til Skotøjshandler Jensen,
    og købte et par Saaler tyk og flot,
    bare alle C.B.U. er,
    kunde komme med på tur,
    vi vil have nye Saaler alle sammen.
  2. Vi kom jo langt om længe her til Landet,
    Hvornår vi tog fra Bernstorff ved jeg ej,
    i flere uger kørte vi blandt andet,
    fra Bernstorff Slot og ud på Tagensvej,
    der holdt vi saa på Skinnerne en uge,
    og Skæget det blev langt og Haaret med,
    skal vi altid holde her,
    og faa frost i vore Tæer,
    vi har frosset alle sammen hele Natten
  3. Da Solen den stod op ved Sjællands Strande,
    vi started atter paa vores lange tur,
    vi skulde rejse bort til Hovedlandet,
    til Herningsholm og sættes ind i Bur,
    vi naa´ed til Korsør ad Morgenstunden,
    vi havde slæbt os over Sjællands Land,.
    Da vi ud af Toget kom,
    da var vore Maver tom,
    men de danske Kvinder var beredt med maden.
  4. De havde smøret Klemmer flere Dage,
    med Rødkål, Flæskesteg og røget Aal,
    vi fyldte tretten stykker i vor Mave,
    skønt 30 Rundnommer var vort Mål.
    Saa drak vi 37 kopper ”JAVA”,
    og takke D.K.B. med et Hurra,
    saa forlod vi Frelsens Hær,
    nu var Turen ej saa svær,
    vi skal bare over Fyn til Jyllands Hede.
  5. Saa sejlede vi til Fyn med Knutzons Damper,
    og kom til Nyborg Havn ved Middagstid,
    saa sang vi Hul i Ho´et, den er hampert,
    men vi sang til med Alvor og med Flid,
    en mand kom hen til mig og sagde blandt andet,
    hvad er det for en flok, der vader her.
    Hvorfor synger de kun den,
    hvor i Verden vil de hen,
    de sku´ hel´re tie stille alle sammen.
  6. Vi kom til Landet fyldt med Øer og Bække,
    og standsed ved en By, hvor var den sær,
    det var en lille stille rolig lille Flække,
    uha, hvordan sku´vi dog trives her,
    men det var ej saa slemt som det ku´ være,
    for Menneskene var saa flinke her,
    jeg tror nok vi trives kan,
    her i Herning alle mand,
    for her føler vi os hjemme alle sammen.

De startede med toget fra Gentofte til Korsør om aftenen og var først i Korsør næste morgen, på grund af mange forsinkelser. Her blev de bespist af ”Danske Kvinders Beredskab” i Frelsens Hærs hus. Efter turen over Fyn kom de til Fredericia næste dag til aften, og her blev de igen bespist af ”Danske Kvinder Beredskab”. De ankom til Herning om natten og gik op til Herningsholm og her fik de the og brød, og bagefter skulle de så gå tilbage til Teknisk skole i Nygade. Det blev vist ikke til meget søvn den nat.

På Herningsholm manglede der garager og depoter til materiel, så det blev bygget af træ, som var den hurtigste og billigste måde at lave noget brugbart i en fart. Der blev også bygget et slange tårn. Slangerne var lavet af hør, og de var utætte de første 5 minutter, men når de var blevet våde blev de tætte. Men en tør slange kunne nemt rulles sammen, hvorimod en vår slange ville knække hvis den blev rullet sammen, så derfor tog man dem med hjem og hængte dem til tørre i slange tårnet og rullede dem så sammen når de var tørre.

Der var selvfølgelig vagter på treholds skift samt en telefonvagt. Når der så blev alarmeret, skulle de løbe fra Nygade op til Herningsholm. Når de så kom til Herningsholm skulle redningskøretøjerne ud af garagerne så de kunne være klar til udrykning, men de var nød til at skubbe dem ud fra garagerne, da de havde så lidt benzin, at de kun måtte startes når der virkelig var behov for det. Når alarmen så blev afblæst, kunne de skubbe bilerne ind igen og begive sig tilbage til Nygade.

Nå mandskabet kom fra Nygade skulle de lægge deres udrustning på loftet i højre sidebygning til Herningsholm. Adgangen var via en stige til en lem i gavlen, så for hurtigere at komme ned igen havde man lavet et rundt hul i loftet og placeret en granstamme, hvor de værste knaster var fjernet, som man kunne glide ned af, men det kostede nogle bukser og det der var værre. En af de menige fik så den ide at vende stammen om, så den fik den tykke ende op ad. På den måde kom både knaster og splinter til at vende nedad, så der ikke skete så mange skader.
I 1942 Bygges ”Den Røde Bygning” ved Viborgvej (Sundsvej) så mandskabet kunne flytte fra Nygade til mere bekvemme forhold.

I 1942 hjemsendtes det første hold menige. Lønnen var dengang en krone om dagen + kost og logi, og for det beløb skulle de selv sørge for sæbe, barbergej, sokker, undertøj og tandlæge. De havde kun koldt vand til at vaske sig i, så en gang om ugen kom de på en af Hernings skoler og fik et varmt bad.
På trods af den beskedne løn fortælles det, at der hver lørdag var mange med blå uniform til dans m.m. både på Hotel Herning og Gregersens Hotel.

Korpset har deltaget i mange opgaver gennem tiden, og nogle huskes bedre end andre. Den 4. juli 1944 eksploderede en pram med 200 tons ammunition i Aarhus havn. En anden ammunitionspram, som lå fortøjet ved siden af, blev slynget op af havnebassinet, hvor den faldt gennem taget på et pakhus og samtidigt knuste en godsvogn. Havneområdet ved kornpieren forvandledes på sekunder til et inferno af ild. Det tørre foderstof ved Korn- og Foderstofkompagniets silo antændtes, og der udvikledes en voldsom brand, som brandfolkene kæmpede imod i dagevis. Ni af de 25 personer, der var på arbejde den dag, blev dræbt. Overalt lå granater, bunker af knust beton og forvredne jernstykker. I den indre by, måtte folk springe for livet, da det pludselig haglede ned med glødende jern- og stålstykker. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det meste af nedfaldet bestod af mere eller mindre intakte 88mm antiluftskytsgranater. Netop granaterne, som lå over alt, kom mandskabet fra Herning til at samle op. De var i Aarhus i ti dage og var indkvarteret på Marselisborg Slot.

Evakueringen med de hvide busser i 1945 af fangerne fra de tyske koncentrationslejre hjalp Midtjyske Kolonne også med. En af de hvidmalede busser, en Ørum Pedersen bus, fik en fuldtræffer fra en engelsk flyver som havde forvekslet den med en tysk kolonne. Chaufføren og en passager blev dræbt og 10 blev såret. Det var den svenske Grev Folke Bernadotte, der havde forhandlet med tyskerne om frigivelsen. At det lykkedes skyldtes det faktum af Hitlers imperium var ved at bryde sammen.

Når pumperne i brunkulslejerene gik i stykker så lejrene blev oversvømmet, blev der sendt pumper ud fra Herning, så man kunne få gang i kullene igen.
I 1947 var der en stor brand i Kompedal plantage som krævede indsats af 1000 mand. Der var et stort ammunitions lager inde i plantagen, som heldigvis ikke blev beskadiget.
I 1966 tages den nybyggede kasserne ved H P. Hansens vej i brug. Samtidig bliver ”Den Røde Bygning” ved Viborgvej revet ned. Den var oprindelig bygget så den kunne bruges til lejligheder med tre opgange, men den var så nedslidt at man valgte at rive den ned.

Oprindelig skulle Civilforsvaret ikke bære våben, men der er et billede hvor to CB-er står vagt ved tekniskskole i Nygade med to geværer. Hvordan de har fået de våben vides ikke, men tyskerne fik dem hurtig fjernet.

Mogens startede sin karriere i 1954 ved Fynske CF Sektion, Sandholmen ved Fåborg, og kom i 1960 til Herningsholm og senere til den nye CF Kaserne ved HP Hansens vej hvor han blev Værkmester og var det til pensioneringen i 1995.

Chefer på CF kasernen, Herningsholm:
1941 – 1945 Kolonnechef O. V. Mølgaard
1945 – 1955 Kolonnechef Ejgo Jørgensen
1955 – 1960 Kolonnechef Ejskov Jensen
1960 – 1966 Kolonnechef Finn Pape

Af Mogens Andersen og Poul Handrup

Opdateret