K. Møllers Vej
Kristian Møller blev født i Sønderjylland og måtte under første verdenskrig gøre tjeneste i den tyske hær. Efter en praktisk landbrugsuddannelse blev han kandidat og lærer ved Haslev Landbrugsskole og var tilmed regnskabs- og planteavlskonsulent
Han blev i 1938 den første forstander for Hammerum Landbrugs- og Husholdningsskole og virkede her som en dynamisk og dygtig forstander de følgende 24 år. Under hans ledelse var tilslutningen til skolen flere år så stor, at det ikke var nødvendigt at annoncere efter nye elever.
Ud over ledelsen af skolen påtog forstander Møller sig at være formand for Hammerum Herreds Landboforening og deltog i andre landbrugsfaglige udvalg. På egnen var han en værdsat foredragsholder, hvad enten emnet var af faglig eller åndelig karakter.
Da han forlod stillingen som forstander på grund af alder i 1964, besluttede han efter får år at flytte til Japan. Her havde han til opgave at virke som konsulent og rådgiver ved opbygning af et dansk landbrug med tilhørende undervisning, Det arbejde varede i to år, hvorefter han vendte tilbage til Hammerum.
Gaden, der hedder K. Møllers Vej, ligger i tæt tilknytning til landbrugsskolen, der nu bærer navnet Agroskolen i Hammerum by,
Andre historier
-
Dalgas, Christian
Arnborg Født: 1862 — Død: 1939 Skovrider Som søn af Hedeselskabets direktør Enrico Dalgas måtte Christian Dalgas næsten siges at være født ind i arbejdet med skov og plantning. Dette var da også den unge mands eget valg, og i 1884 kunne den nyuddannede skovrider tage ophold på gården Birkebæk som skovrider uden større skov. […]
-
Aulum Friluftsbad
Aulum er jo beliggende på den jyske højderyg, og er som følge deraf ikke begunstiget med større vandløb. Derfor opstod tanken om et svømmebassin. Dyrlæge A. L. Andersen var primus motor og i 1936 blev friluftsbadet indviet. Ved samme lejlighed blev der indført skolebadning for alle sognets elever.
-
Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum. I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern. I 1900 blev den efterset og erklæret for […]