Herning Historie

Skoleproblemer i 1854

Modelfoto

Modelfoto

En skolehistorie fra 1851

Efter loven skulle præsten tilse skolen hver fjortende dag. I 1844 kom der en ny præst til Nr. Omme og Brejning, han hed Jes Lassen Bjerrum. Hvordan han var til at prædike foreligger der ikke noget om, men han led af skrivekløe, for der findes lange breve som han har skrevet, som giver et godt indtryk af skoleforholdene på hans tid. Af skoleprotokollen kan man se, at han var meget omhyggelig med sin tilsynspligt, i det hele taget får man indtryk af, at han var en mand, der var nidkær med sit embede.

I sin indberetning til skoledirektionen i 1845 havde præsten bemærket, at lærer Pedersen, der ellers var en agtværdig mand, nu var i betydelig ”aftagende”. Denne bemærkning var tilsyneladende ved at få alvorlige følger for lærer Pedersen, så præsten måtte til at trække i land og forsikrede direktionen om, at selv om lærer Pedersen var over 63 år og havde ”sygeligheder”, så skyldtes det, at vinteren havde været stormende og hård og skolestuen havde haft utætte vinduer, men det var nu blevet afhjulpet, så degnen igen kunne forvalte sit embede til præstens tilfredshed.

Den 23. oktober 1851 var pastor Bjerrum til eksamen i Nr. Omme hovedskole, her blev han så gal på en 13 års pige, at han gav hende et par lussinger. Det var en uheldig handling, for i skoleloven af 1814 står: ”Skolelæreren må aldrig give børnene ørefigener, stød eller slag med hånden, knibe dem eller bruge skældsord mod dem, de børn, der var under 10 år, havde læreren ret at straffe med et lidet ris, de større med en tynd tamp uden knuder”.

Pigens far, der var medlem af sogneforstanderskabet, skrev en klage til provsten over både præst og lærer. Han mente, at præsten havde slået pigen så hårdt, at hun siden har været syg og haft hovedpine. Desuden havde præsten lovet hende mere tærsk, og befalet lærer Pedersen, at slå børnene dygtigt. Desuden havde lærer Pedersen før taget pigen ved næsen samtidig med, at hun fik et stød i øjet, så hun led ved det i flere dage. Han sluttede sin klage med at begære læreren afsat, da han ingen orden havde i sin skole. Han håbede, at hans klaget ville blive hørt, selv om han kun var en simpel bonde. Foruden pigens far var der seks andre forældre der underskrev klagen, og tilføjede, at deres børn var blevet behandlet hårdt og til tider mishandlet af lærer Pedersen.

Præsten var formand for sogneforstanderskabet og han må have haft stor myndighed, for det lykkedes ham, at få sagen dysset ned. Han fik det samlede sogneforstanderskab til at underskrive en erklæring hvori der stod, at det ikke var værre med degnen end man kunne tale med ham om det. Den ene af underskriverne erklærer endda, at hans underskrift på klagen var gjort i overilelse.

Præsten var så uskyldig, han havde kun givet pigen et lille smæk på kinden med fingrene, fordi hun ikke kunne stave et ord som et 7 års barn nemt kunne stave. Hun stod kun der og dorskede og ville ikke se præsten i øjnene, selv om han befalede hende at gøre det. Desuden havde degnen klaget over, at børnene sladrede hjemme når han revsede dem. Derfor havde degnen straffet hende. Præsten indrømmer i brevet til provsten, at der før har været tilfælde, hvor han har straffet dovne børn og sagt, at hvis det ikke hjalp så skulle de ret få bank, men det var selvfølgelig kun sagt halvt i spøg og halvt i alvor. Hvis pigen havde ondt i hovedet så var det kommet af, at hun havde vogtet kreaturer i hede og eng i dette våde efterår, desuden havde hun tjent på en gård, hvor der sidste år havde været tyfus, der kunne godt være smitte i sengeklæderne.

Lærer Pedersen blev altså i embedet, men godt har det bestemt ikke været. Det ser ud til, at præsten af en eller anden grund har holdt hånden over sin degn. Han blev i embedet yderligere 10 år. Han kunne tilsyneladende ikke styre børnene. Det kom frem, at han flere gange havde slået børnene fordi de drillede ham. De mest uvorne drenge spyttede på ham når han vendte ryggen til, og hæftede papir på ryggen af ham, så gav han dem tærsk med ris eller smæk over fingrene.

Når forældrene klagede over, at børnene lærte for lidt, forsvarede han sig med, at det var fordi, at børnene ikke passede skolen, men forsømte for meget. Han kunne forstå, at der var nogen, der ville af med ham som lærer, men han ville meget nødig afskediges da Gud havde forundt ham sundhed. Men hvis hans foresatte mente, at han var aftagende ville han straks tage sin afsked.

Det gik tilsyneladende ikke godt i Hovedskolen. Næste gang provsten var på visitats blev karaktererne næsten alle tg, eller godt. Til slut skrev provsten i protokollen, at lærer Pedersen blev karakteriseret til tg.

I 1854 var der 15 forældre, som klagede over lærer Pedersen, men da de havde erfaring for, at det ikke hjalp at klage til præst eller provst, så de skrev denne gang direkte til biskoppen i Ribe og bønfaldt ham om at blive fri for lærer Pedersen, for han holdt ingen orden sin skole. Han sad ofte og sov i timerne så børnene lavede spilopper og når han vågnede straffede han de børn, der var nærmest ved hånden selv om det var de forkerte. Han passede heller ikke tiden, hverken til middag eller til aften. Biskoppens svar kendes ikke, men lærer Pedersen flyttede fra Nr. Omme året efter og der blev ansat en anden lærer og kirkesanger.

Lokalarkivet i Ørnhøj januar 2010

Kommentarer

Uoverenstemmelse mellem citat af skoleloven, og kopi af skolelov

William Bendsen, København

I teksten står der at skoleloven af 1814 indeholder teksten: “Skolelæreren må aldrig give børnene ørefigener, stød eller slag med hånden, knibe dem eller bruge skældsord mod dem, de børn, der var under 10 år, havde læreren ret at straffe med et lidet ris, de større med en tynd tamp uden knuder”
Den skolelov fra 1814 jeg kan finde på nettet indeholder ingen sådan tekst, men en enkelt reference: “da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger; og naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instructionen for Skolelærerne bestemmes”.
Denne instruktion for skolelærere (som angiveligt også indeholder undervisningsmetoder) glimrer ved sit fravær på nettet, så jeg kan ikke sige hvad der står der, men jeg vil mene citatet er forkert.

Bortset fra det, er det en fascinerende tekst – især for en ung lærerstuderende, der er ved at skrive eksamensopgave om Metodefrihed i den danske folkeskole.


Forbudte lussinger

Niels Roed, Stenløse

Kære William Bendsen, Det nævnte citat står i Bilage. A. Instruktion for Lærerne. § 27.

Jeg har bedt DPU om at tage dette bilag med på nettet, da det jo er en meget vigtig paragraf. Eftersom, at det aldrig senere bliver tilladt at give lussinger, hvilket vil sige, at lærerne overtræder dette forbud i 153 år!

Jeg har færdiggjort et manuskript om denne skandale i folkeskolens historie.