Tyfus epidemi
I sommeren 1859 var der et par damer på besøg i Nr. Omme præstegård. Det var pastor Bjerrums svigerinde og hendes veninde. Det var to damer i 40 års alderen, begge af det bedre københavnske borgerskab. Det ser ud til at dette besøg fik et skæbnesvangert forløb. København var i disse år hjemsøgt af en tyfus epidemi, og det ser ud til, at de to damer har bragt smitten med til Vestjylland. I hvert fald døde veninden midt i august og dødsårsagen var tyfus. En måned senere indtræffer det næste tyfusdødsfald i præstegården, denne gang er det en lille tjenestepige, det går ud over, hun er kun 13 år og er fra Krathus i Brejning. Sidst i september er døden igen gæst i præstegården, denne gang dør med få dages mellemrum en tjenestepige og en tjenestekarl, de er begge i tyverne, men tragedien fortsætter. Den 10. oktober dør præstens svigerinde af tyfus. Der var således sket ikke mindre end fem dødsfald i samme gård på mindre end to måneder. Det er klart, at en sådan tragedie må have været samtaleemne langt ud over sognets grænser, og stemningen må have været dystert i præstegårde, denne eftersommer.
Man var ikke ukendt med tyfus som sygdom og dødsårsag i disse år, men i 1859 indtraf der ikke dødsfald, forårsaget af tyfus, andre steder i Nr. Omme, men selv om tyfus blev regnet for en meget farlig sygdom, så var det ikke altid, at det endte med dødsfald. Således var der en ung mand, i Nr. Omme, der fik sygdommen da han skulle på session. Det var i 1848, det år hvor Treårskrigen brød ud. På grund af sin sygdom fik han sessionen udsat til året efter, men da han stillede det følgende år var han stadig så svækket, at han blev sendt hjem for at komme igen næste år. Da han stillede tredje gang blev han udtaget til soldat, men i mellemtiden var krigen forbi, så han undgik han at komme i krig. Han kom godt over sin tyfus, uden at tage varig skade.
Ørnhøj Lokalarkiv, november 2009
Andre historier
-
Fællesmejeriet i Sdr. Felding
Smørkærning Smørkærningen var i gamle dage husmoderens sag, og den kunne volde store vanskeligheder. Mælkemængden var dengang ringe, især på visse tider af året. Vinterfoderet var knapt og magert. Roer og kraftfoder fandtes ikke. På de store gårde, hvor man kunne kærne én gang om ugen, selv om vinteren, kunne det gå an; men på […]
-
Starten på Bakken
Man kan godt sige at nu begynder der en spændende tid.Da værkstedet var godt etableret, med maskiner værktøj og lager, begyndte vi at se på de udendørsomgivelser. Der var 17 tdl jord og jeg har altid interesseret mig meget for natur, så fra 1965 ogfremad plantede jeg en masse forskellige træer og buske bla. 9 […]
-
Dalgas, Enrico Mylius
Herning Født: 1828 — Død: 1894 Stifter af Det Danske Hedeselskab Dalgas var den udfarende kraft ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866. Han blev selskabets første direktør frem til sin død og havde i perioder sit daglige arbejde i Herning. Her blev han bekendt med de forskellige dele af befolkningen i byen og på landet. […]