Rich. R. Nielsens Vej
Rich. R. Nielsens Vej har fået navn efter grundlæggeren af Sdr. Feldings to største virksomheder Jutlandia og Rationel.
Richard Rohde Nielsen er født i Hostrup ved Varde. Penge var der ikke mange af i hjemmet, så derfor kom Richard allerede ud at tjene som 9-årig. I 1931 kom han i lære som tømrer og blev udlært fire år senere. I 1937 fik Richard arbejde i Sdr. Felding, og allerede året efter startede han egen tømrer-forretning her.
Forretningen voksede, der blev ansat både svende og lærlinge, og efterhånden blev der produceret mange forskellige ting på værkstedet, men i 1947 startede produktionen af møbelplader, og senere indvendige døre. Det var starten på firmaet Jutlandia, som blev grund-lagt i 1949 sammen med Kaj Bennedsen.
I 1953 sælger Rich. Nielsen sine aktier i Jutlandia til Kaj Bennedsen, og bygger en ny fabrik, hvor han begynder at lave staldvinduer. Navnet Rationel blev indregistreret og snart blev den første lastbil med anhænger læsset med vinduer til Sjælland. Derefter gik det hurtigt – Brande Listefabrik blev startet – der blev bygget fabrik på Vardevej og startet en produktion af plastvinduer på den gamle fabrik.
Rich. Nielsen har haft stor betydning for den industrielle udvikling af Sdr. Felding, ligesom foreningslivet har fået stor støtte fra Rationel og senere fra Anna og Rich. R. Nielsens Fond.
Andre historier
-
Fattigforsorg sidst i 1800-tallet
Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]
-
Anskuelses billeder
Anskuelsesbillederne blev i undervisningen (fra 1870’erne) brugt som udgangspunkt for en samtale mellem læreren og eleven om forskellige emner. Fokus var på barnets aktive deltagelse og udvikling. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, genstande og begreber, hvis de kunne se det ved selvsyn. Men vigtigst var det, at børnene med deres egne ord fortalte […]
-
RØHJ – Ringkøbing, Ørnhøj, Holstebro Jernbane.
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-Jernbanebane I dag er der ikke mange, der tænker på, at Ørnhøj oprindelig er en stationsby, og dog har banen spillet så stor en rolle, at man kan sige, at uden banen havde der ikke været en by, der hed Ørnhøj. I begyndelsen af dette århundrede blev det danske jernbanenet udbygget. Det skete ved hjælp […]