Fra Nordslesvig til Sønderjylland

Den 10. februar 1920 havde en 42-årig gårdejer i Møsvrå, Peter Pors, travlt med at komme i sit pæne tøj. Overfrakken og bowleren kom på, ørevarmerne ligeså, for der var udsigt til snestorm. Endelig var han klar.
Han skulle med toget til Kolding. På banegården mødtes han med sine brødre Niels, der havde en gård ved Fredericia, Marius, der var købmand i Låsbygade i Kolding og Kristian, der havde fædrenegården i Harte. De var på vej til Oksenvad i Nordslesvig, som var deres fødesogn.
Her havde deres forældre haft en gård, men da forholdene for danskerne i Nordslesvig, der ville beholde deres danske statsborgerskab for ikke at skulle aftjene 3 års værnepligt for Preussen og aflægge ed til kejser Wilhelm, efterhånden blev svære, valgte de at flytte fra deres hjemstavn.
Det var ikke langt i kilometer ikke mere end ca. 20 op på den side af Kongeåen. Her købte de gård i Harte, med sig havde de fem drenge, min bedstefar Peter Pors og de tre, der var med på togturen Oksenvad, og Søren, der i 1899 udvandrede til Amerika.
Et par år efter, at Danmark i 1864 havde tabt Slesvig og Holsten til preusserne, accepterede de en bestemmelse om, at der skulle være en sindelagsafstemning i Slesvig på et eller andet tidspunkt om, hvor grænsen skulle gå – den såkaldte §5. Den paragraf sløjfede Bismarck i 1879, og året før var der blevet indført, at undervisningen i skolerne skulle foregå på tysk i halvdelen af timerne.
Under 1. Verdenskrig blev 30 000 danske nordslesvigere sendt i krig for Tyskland, 6 000 kom aldrig hjem. Hele befolkningen i Nordslesvig led stor nød i krigsårene. Da det hele endelig var slut, Trådte §5 igen i funktion.
Nordslesvig blev delt op i tre zoner.
Og det var afstemningen i Zone 1, der gik fra Kongeåen til en linje syd om Tønder tværs over Jylland og nord om Flensborg, de fire brødre drog af sted for at deltage i. Fordi de var født i Nordslesvig, kunne de stemme. Afstemningen faldt ud til fordel for de dansksindede.
Valgdeltagelsen var på 90 %. I Oksenvad blev der afgivet 437 danske stemmer og 79 tyske, i hele Zone 1 var tallene 75 431 danske og 25 081 tyske.
Ved en fredelig afstemning blev Nordslesvig til Sønderjylland.
I Mindelunden for faldne sønderjyder under 1.verdenskrig står:
Peter M. Pors
05-02-1883
09-06-1918
Oksenvad Polen
Om det er min bedstefars fætter, ved jeg ikke, men det har i hvert fald været nær familie. Den faldnes forældre valgte ikke at flytte nord for Kongeåen i tide. Omvendt var det et held for de fem brødre Niels, Kristian, Marius, Søren og Peter, at deres forældre tog beslutningen i 1879 om at rykke hele familien til Harte.
Og hvad har den historie så med Timring lokalhistorie at gøre?
Ikke så meget – bare det, at Peter Pors` barnebarn har levet det meste af sit voksenliv i Timring.
mvh. Kirsten Pors Madsen
Andre historier
-
Ørnhøj Cementstøberi
I 1912 byggede Cementstøberi Høgholm i Struer et cement støberi i Ørnhøj. Han havde leveret en del tagsten til de første huse, der blev bygget samtidig med stationen. Cementstøberiet blev bygget, hvor Brugsforeningen eller Museet ligger i dag. Der blev også bygget bolig til cementstøberen. Den lå på hjørnet af de gader, der i dag […]
-
Kampmann Helge
Herning Født: 1879 — Død: 1963 Borgmester Født i Snejbjerg som søn af lærer Kampmann. Som ung forlod han håndværket som tømrer og overtog en grossistvirksomhed i papir. Efter at være valgt ind i byrådet på en borgerliste opnåede han i 1921 at blive byens anden borgmester for Venstre. Dog var det med hjælp fra […]
-
Tangsøhus – Tværgade 13
Fortalt af 90 årige Marie Lindholdt, Hammerum, og nu afdøde Sigurd Lindhodlt i Sinding, i 2004. I 1935 kom Marie til Hammerum, og blev i 1936 gift med Knud Lindholdt, de bosatte sig i ejendommen der nu ligger Tværgade 13. Der havde været et ”Bryggeri” på ejendommen, hvor der blev brygget hvidtøl. Det blev tappet […]