Den gamle brøndgraver og visesanger i Timring Jacob Dahl

Denne historie rækker både ind i Ørnhøj, Vinding og Timring sogne.
Jacob fortæller:
”Jeg er født d. 11. november 1857 i Ramskovhus, Vinding Sogn.
Jeg var en af mange søskende
Da jeg blev 7 år, fik mine forældre besøg af Pæ Sjørvad, som lige havde mistet en søn. Han ville høre, om de havde en dreng, der så kunne passe hans får. Således kom jeg ud som fårehyrde blandt fremmede. Pæ Sørvad havde 91 får med lam, så det var en stor opgave, når der på området var en kornmark, som trak voldsomt i dyrene. Selv med hjælp fra hunden var det vanskeligt at styre dem.
På de varme dage drev jeg dem hjem i laden, men ud måtte de igen. De lam, der kom til verden flere en 30, måtte jeg få, men ak nr. 31 døde kort efter fødslen, trist. Dog var Pæ Sørvad en god mand. Jeg fik alligevel et andet lam og hans søns aflagte klæder, et sæt pænt ”öwerskon tøw”. Aftalen var først for et år, men det var så godt et sted, at jeg blev der i 11 år.
Ud over at passe får lærte jeg at binde Løb og ”stryge Siim”, noget der kom mig til gode senere og gav mig en pæn indtægt. Tiden på heden gik også med at synge, som jeg elskede. Jeg hørte mange viser fra folk omkring og hukommelsen fejlede ikke noget. Jeg blev gift med en ”kieldkäster”s datter, som hed Louise Charlotte Bergkvist, fra Skovsbjerg i Timring, og vi slog os ned i Timring,
Jeg var egentlig uddannet ved landbruget, men da hendes far var så uheldig, at han blev begravet, da en brønd brød sammen om ham, og han mistede livet, overtog jeg forretningen og fik mange år med det farefuldt arbejde, lige indtil en brøndkarm styrtede ned over mig. Det var lige ved, men op på hesten igen”. Den endelige ulykke indhentede ham i næsten 10 m dyb brønd ved Nr. Omme, hvor han blev fuldstændig begravet. Først efter 17 timers intens arbejde, nåede redningsfolkene frem til liget.
H. P. Hansen, som har forfattet denne nekrolog, kom tidligt i kontakt med Jacob Dahl.
Han havde gennem Konrad Understrup hørt om denne folkevisesanger og tog kontakt til ham for at få ham til at indsynge nogle viser, da den kendte pianist og komponist Percy Grainger, Australien, sammen med Evald Tang Kristensen var rundt i landet for at samle og studere egnens folkeviser.
Den dag var han ikke hjemme, skriver HP. Han traf ham dog i Abildå, hvor Jacob hjalp en ven med at bygge hus. Mødet forløb på denne måde (citat):
Jeg hilste og spurgte, om det var Jacob Dahl, hvortil han svarede ja.
”Kan du sjönng?” ”Om a ka sjönng” kom det forbavset fra Manden, idet han smilte,
”Jäw, du ka trow, a ka sjönng!” ”Sæt dæ så nier o sjöng let få mæ!”
Sådan fortsatte det længe og Jacob var ikke kostbar, men det kostede megen overtalelse at få ham med til Herning for at indsynge viser hos Mr. Grainger, han havde jo lovet vennen at hjælpe færdig med byggeriet. Dog hjalp udsigt til god dagløn, frit ophold og rejse godtgjort. En hel dag gik med opgaven at indsynge: Jerusalems Skomager, Den genfundne Broder, Hör du mig min Pige kjær osv. (Se i Dansk Folkemindesamling).
Mange fra den tid oplevede ham også på Højskolehjemmet, Herning, hvor han sang viser fra den gamle Bindestuetid og bandt Løb. Han kunne binde ca. 50 favne på en aften og derved få en lille indtægt, når der ikke var andet at bestille.
Jacob efterlod sig, 73 år gammel, sin kone og 8 voksne børn, oprindelig var der 13, samt et godt eftermæle.
Der findes en slægtsbog over Jacob Dahl. Indtil 1918 hed han Jensen.
Billeder fra guldbryllup 1930:

Andre historier
-
Menighedspleje i Skarrild Sogn
Af Erik Degn, SkarrildArkivet er kommet i besiddelse af denne lille tryksag (11 x 18 cm) på 8 sider. Den er bogtrykt i Silkeborg i 1908, men teksten er blevet til allerede i 1905 ved menighedsrådets indsats. Man kan muligvis opfatte den som en udløber af etablering af en sygekasse i Skarrild i 1896.Menighedsrådet var […]
-
Skoleproblemer i 1854
En skolehistorie fra 1851 Efter loven skulle præsten tilse skolen hver fjortende dag. I 1844 kom der en ny præst til Nr. Omme og Brejning, han hed Jes Lassen Bjerrum. Hvordan han var til at prædike foreligger der ikke noget om, men han led af skrivekløe, for der findes lange breve som han har skrevet, […]
-
Hedens højeste punkt
Fra Råsted gennem Vind og Agerfeld til det højeste punkt i Vestjylland: TihøjeAf Esbern Jespersen Nedenstående artikel blev bragt i Holstebro Dagblad, den 1. august 1966:Hver egn har sin charme. Vestjylland har sine skønne steder, som man ikke finder magen til andre steder. Og det ’rigtige’ Vestjylland er ikke begrænset til Hjerl Hede og Kongenshus […]