Skovhaven
Denne billedserie taler for sig selv – det var skrækkeligt at se på og følge med i på afstand.
Det var en lettelse da alt var væk og der i stedet lå asfalt over store dele af det der var vores
skovhave.
TILBAGEBLIK 2020.
Nu er der gået seks år siden vores ejendom på bakken forsvandt, sammen med otte meter sand fra
området og derefter blev erstattet med hele tre asfaltveje. En motorvej til Gødstrup og syd om
Herning, en udfletning med underførsel og Sindinggårdvejs flytning mod vest.
De ca halvtreds år vi ejede stedet, er gode at tænke tilbage. Børnene voksede op der og vi havde
travle og spændende dage, med medgang og modgang, glæder og sorger, bekymringer og
optimisme, som menneskeliv nu engang er, men vi arbejdede med det vi havde lyst til, og derfor er
det rart at tænke tilbage på.
Vore tre børn er nu midaldrende, og arbejder med det de hver især er uddannet til og kan li. En til
håndværk, en til handel og transport, og en til kunst og kultur.
Vore fem børnebørn er voksne, og i gang med deres liv. Vi er glade for at bo hvor vi bor nu, så alt er
som det skal være.
Egon og Ruth Nors
Andre historier
-
Kjærsgård Niels
Østerhauge, Gjellerup sogn Født: 1860 — Død: 1934 Niels Kjærsgård købte 1885 gården ”Østerhauge” i Gjellerup sogn. Gårdens areal var på 37 ha, hvoraf kun en lille del var opdyrket. Sælgeren byggede et hus og forbeholdt sig retten til brugen af 6 ha, af den opdyrkede jord så længe han levede, hvorefter det skulle tilhøre […]
-
Grethe fortæller om Nørhede Skole
-
Lille Thinus, En usædvanlig mand
MARTINUS DUSINUS NIELSEN, I DAGLIG TALE KALDET LILLE THINUS ELLER BARE THINUS, VAR EN MAND, SOM RIGTIG MANGE HAR KENDT ELLER HØRT OM.Lille Tinus er født i 1918 på Skjernvej 205 i Vind sogn, som var ejet af kommunen. Som mellemnavnet fortæller, var han nr. 12 af børneflokken. Hans forældre var Ane Johanna og Mathias […]
