Fortælling om Tiphede

af Peder Bredkjær
Conrad Understrup skriver i 1929 om Tiphede: Et mægtigt jordstykkevest for Skovbjerg Åsen.
Oprindeligt har der vist hørt flere tusinde tønder land til, senere nævnes 2400 tdr. land. Her på
denne mægtige flade lå kun en gård, den nuværende Nørgård. Der var 2 mil til nærmeste nabo
både i syd og nord, altså til Vinding Barde. Videbæk eksisterede ikke. Her var den første
bygning hotellet. Det var altså et meget ensomt sted uden infrastruktur overhovedet. Senere blev Søndergård bygget, og den købte min familie i 1832.

Thomas Jensen hed min tipoldefar. Han kom fra Thoustrup i Vinding, og min tipoldemor Petronella kom fra Pogager i Vinding. Hun var for øvrigt ud af en søskendeflok på 9 piger. Jeg har tit spekuleret på, hvorfor de valgte at slå sig ned i Tiphede, hvor der på det tidspunkt ikke var noget og hvor Holstebro var nærmeste indkøbsmulighed, men jeg tænker, at de fik en masse jord for pengene. Det gik dem rigtig godt, og de fandt sig godt tilrette i lokalsamfundet. De oprettede skole i en ledig stue, en vandrelærer underviste;

I 1862 kom Thomas Jensen hjem fra marked i Ringkøbing: Han havde haft uld med at sælge, og
han var kommet i snak med en mand fra Vinding, som havde honning til salg. De fik en kop kaffe sammen på Ringkøbing hotel, og da han kom hjem, sagde han til sin ældste søn: Alexander, jeg har fundet en kone til dig. Hun er fra Fonager i Vinding. De kommer på besøg på søndag. Så kan du se, om du synes om hende. Det gjorde Alexander. Kirsten hed pigen, og det var hendes anden bejler. Men den første havde spurgt hendes far, og han havde sagt nej. Hun fik aldrig at vide, hvem det var. Alexander fik jord fra Søndergård, ca. 300 tdr. land, og byggede Østergård. Han fik også 10 gråbrogede køer, en speciel jysk race, som egnede sig godt som trækdyr Han fik yderligere 80 får og et studespand, og så var der 3 gårde i Tiphede. Det var et sejt slid med opdyrkning af heden. Først brændte man lyngen af, og så begyndte man at arbejde med de simple redskaber, man havde til rådighed, for så at så spergel og rug, men det var først da mergelbanen fra Bredkjær Mergelselskab komi 1921, at den sure hede jord kom i kultur og begyndte at give noget.

Efterhånden kom der flere mennesker til Tiphede. Behovet for skoler og en kirke opstod. Tiphede nordre og søndre skoler blev bygget. Men det kneb mere med kirken. Man arbejdede på sagen i 30 år. Det var ikke let med financeringen. Man samlede 900 kr. ind i den kommende menighed, og så var der absolut ikke mere at komme efter. De var heller ikke enighed om placeringen.
Repræsentanter fra kirken og andre øvrigheder ville bygge kirken på nuværende Tiphedevej,
Hvor der en gang har ligget en mølle. Fundamentet af møllen ses stadig. Men sognets stærke mand Poul Thomsen af Søndergård, en bror til ovennævnte Alexander, ville gerne have kirken bygget i sin baghave. Og det endte med, han gav grunden og 5000 kr., og den nye kirke stod færdig i januar 1901. Man viste Poul Thomsen stor respekt Ingen gik før ham, når der var altergang. De første planer var, at man skulle købe en gård mellem Timring og Tiphede, som kunne bruges til præstegård. Men i stedet blev et nyt pastorat dannet, Timring-Tiphede, og der blev så bygget en præstebolig i Timring.

Der voksede aldrig en by op omkring Tiphede Kirke, kun det lille hus, som Stine Kirkekone boede i. Hun passede ringningen alt vedrørende kirken

Opdateret