Fru Lise Munk og fredningsnævnet
Holstebro Dagblad bragte den 9. september 1966 under overskriften ”Fru Lise Munk og fredningsnævnet” følgende leder:
”Digterpræsten Kaj Munks hustru, fru Lise Munk, har på ny taget ophold i den gamle præstegård i Vedersø. I en række år har fru Munk boet i en Hellerup-villa. Den er nu solgt, og det egentlige hjem er atter i Vestjylland. Det føles sikkert godt at være ”hjemme igen”, men tilværelsen er ikke uden bekymringer. For fru Munks vedkommende er en af dem statens alt for store interesse for hendes private plantage i Vind og for tilsvarende arealer i nærheden af Hoverdal. Disse bekymringer deler fru Munk bl.a. med ejeren af ”Troldtoft” i Vind. Her ligger en gammel hedegård, som har været i samme slægts eje i 400 år, og også dén er staten ude efter. Staten er i dette tilfælde repræsenteret af fredningsmyndighederne. Man ønsker at frede den plantage, hvorfra Kaj Munk havde så mange gode jagtminder, og man ønsker at få ret over den gamle slægtsgård. Enhver kan forstå, hvor dét kan gøre ondt…
Disse fredningsbestræbelser synes at være noget urimelige. Staten ejer i forvejen Stråsø Plantage og andre store arealer deromkring, i alt ca. 12.000 tønder land. Skulle der ikke være ”rekreative områder” nok? I særdeleshed i betragtning af, at dette amts befolkning i forvejen har god plads. Der er højt til loftet og vidt til væggene i Vestjylland. Det skulle ikke være nødvendigt at fare så hårdt frem hverken mod digterpræstens plantage eller mod den gamle slægtsgård.
Fredning kan være udmærket, men vi må huske på, at den danske befolkning først og fremmest skal leve og arbejde. Vi kan ikke frede hele landet. Når desuden fru Munks plantage står gæstfrit åben for de få, som finder derud, og når staten i forvejen ejer titusinder af tønder land i Vestjylland, skulle man synes, fredningsmyndighederne kunne være lidt mere tilbageholdende.
En alt for hård fremfærd kan let gøre befolkningen fjendtlig stemt mod fredning, skønt det dog skulle være en sag, som taler til de blidere følelser i mennesket. Bevarelsen af skønhedsværdier er vel en opgave, men der er også private, som forstår den. Hvorfor skal staten absolut altid være alle steder og blande sig i alting?
H.B.”
Andre historier
-
Aulum elektricitetsværk
Blandt et af de skud som Håndværker- og borgerforeningen var så rig på, kan nævnes Aulum elektricitetsværk. Efter flere møder og sammenkomster i Aulum by, for om muligt at tage springet til oprettelse af et elværk, vedtoges det at henvende sig til landmændene, om de kunne tænke sig at give tilslutning, for derved at få […]
-
DET GRÅ GULD
Mergel på Bredkjær i Nøvling I Bredkjær findes en skat. Sådan blev der sagt i begyndelsen af sidste århundrede. Og det viste sig at være sandt. Skatten bestod nemlig af forekomsten af mergel og rigtig meget af det. Peder Bredkjærs bedstefar, af samme navn, havde lavet prøveboringer og fundet mergel på sin jord. Fra tidligere […]
-
Askov, Valborg – Missionshusværtinde, væver, kirketjener m.m.
Nøvling Født: 1865 — Død: 1931 Et af de billeder vi har på væggen i Lokalhistorisk Arkiv for Nøvling Sogn betog mig fra første gang, jeg så det! Den fine sølvkrans af egeløv omkring det lidt mørke, alvorlige kvindeansigt. Hvem var hun mon, denne kvinde? En af hverdagens helte, ville man vel sige i vore […]
