Birck Laurits Vilhelm
København
Født: 1871 — Død: 1933
L.V. Bircksvej er navngivet efter:
Laurits Vilhelm Birck blev født i København som søn af en trikotagefabrikant fra Hammerum. Forældrene var meget forskellige, idet moderen var en livlig og selskabelig københavner og faderen ud af en dybsindig vestjysk slægt.
Som dreng havde han svært ved at tilpasse sig kravene fra skole og hjem. Efter studentereksamen ville han gerne studere nationaløkonomi, men valgte jura for at tækkes faderen. Han valgte om og blev i 1893 cand. polit.
Efter en rejse til USA, Frankrig og England og efter forskelligt kortvarigt arbejde var han klar til at skrive den afhandling om værditeori, som i 1902 gav ham doktorgraden i statsvidenskab. Han fortsatte med at skrive værker om statsvidenskab og var i forskellige perioder ansat som professor på Københavns Universitet. Som underviser var han meget afholdt af sine elever, idet han formåede at inddrage dem i diskussion og dialog om stoffet.
I perioden 1903-1910 sad Birck i folketinget valgt af Højre og igen fra 1918-1920 valgt i Aalborg for de konservative.
Lige fra sin barndom havde han hver sommer jævnligt besøgt familien i Hammerum. Det blev han ved med også som voksen, derfor har man ønsket at beholde mindet om ham i byen.
Andre historier
-
Nanna Lundsgaard, Ørnhøj – fortæller om sit liv.
Nanna Lunsdgaard fortæller om sin ungdom i Holstebro og Ørnhøj, samt om hendes slagterforretning på Søndervang 6 i Ørnhøj. Min far hed Andreas Skallebæk og var fra Vemb. Min mor var fra Baunbæk i Ulfborg. De boede først i Tusholt i Vinding, men omkring 1930 flyttede de til Ørnhøj. Vi var fire søskende, Aksel, Nanna, […]
-
Under fattigforsørgelse i Skarrild sogn
Vi følger pigen Stine, som var årsag til branden, på Nr. Karstoft i 1860. I 1870 bor Stines forældre Christen og Ane sammen med datteren Johanne, i et hus i Skarrild Grene og er stadig under fattigforsørgelse. Der findes først data om Stine igen, da hun d. 21/4 1872, gifter sig med enkemanden Andreas Nielsen. […]
-
Nybo Teglværk
I Nybo (Nøvlingholmvej 1) boede der fra 1866 en mand ved navn Jens Pedersen – i daglig tale Jens “flué”, vel nok fordi han kom fra nabogården Holflod. Kort tid efter blev der på ejendommen påvist store mængder af godt ler og mergel, og det var da nærliggende at starte et teglværk. Jens Pedersen havde […]