Om købmand J. P. Bjerregård, Hammerum


Født 18.9.1861 død 30.6.1940 (79 år).

Købmand J.P. Bjergaard

Lokalhistorisk forening i Hammerum har opfordret mig til at skrive, hvad jeg husker om købmand J.P.Bjerregård (som jeg i det følgende vil omtale som J.P.)
Grunden dertil er, at hans navn går igen mange gange, når man forsker i byen Hammerums fortid, ikke så meget som købmand, men som personlighed i mange af de forskellige ting, som han havde interesse i, f.eks. oprettelse af byens vandværk, som han var en ivrig fortaler for at få oprettet. Og det lykkedes i 1906. Han sad i bestyrelsen i omkring 20 år – meget af tiden som formand!
Året før havde byen fået eget elværk, som han vist også var med til at få i gang. Også i Gjellerup sogneråd har han været.
J.P. var en mand, folk lyttede til, og hvis mening havde vægt og betydning.
Jeg kom til Hammerum i 1929 og var da 10 år. J.P. var da 68 år og boede ikke langt fra os. Han havde som omtalt en købmandsbutik i Hovedgaden (nu nr. 48). Forretningen var ikke ret stor og havde vist heller aldrig været det. Der var i 1929 tre andre større købmænd i byen. J.P. var altså 68 år, da jeg lærte ham at kende, og i dag ville man vel kalde ham for pensionist. Dette var dog ikke tilfældet. Han passede sin lille butik hver dag, dog godt hjulpet af sin datter Johanne, som da også overtog den, da J.P. døde i 1940.
Hun førte den derefter videre i mange år. Omkring 1935 begyndte en ny fabrik, Arnold Hansen- senere ”Scotti”. Den lå lige bag ved J.P.s forretning for enden af Nygade, som nærmest var en markvej dengang. Den voksede hurtigt til den største i byen med mange syersker og strikkere. Alle disse arbejdere blev gode kunder ved J.P. De kunne gå lige gennem J.P.s have og om til Hovedgaden, og deres handel ved J.P. var et stort plus for den lille butik.

Mine forældre handlede også en hel del ved J.P., så jeg var tit derovre for at købe forskellige ting til husholdningen. Særlig
husker jeg ærinder efter sprit og petroleum. Om sommeren brugte næsten alle primus til at koge på. Vi kendte ikke noget til gas
eller el til kogning. I.P. havde mange andre interesser ud over handel. I en årrække var han en ivrig og god fotograf, og takket være ham har vi mange gode billeder fra det gamle Hammerum, idet han fotograferede næsten alt, hvad der skete i byen både sommer og vinter. Der findes fotos af næsten alle huse og gadepartier fra dengang i en meget fin kvalitet. Alle billeder er taget på
glasplader, og de er heldigvis bevaret. Disse negativer, som stadig er brugbare, er en hel skat for byens historie. Jeg ved
ikke, om han selv lavede disse plader, men det er ikke utænkeligt. I 1929 var han holdt op med den hobby, men en anden hobby var høns og duer. Der var en stor have til huset, og der havde han en hel lille zoologisk have. Der var en mængde forskellige høns
af alle racer i små huse og bure. Alt havde han selv lavet og malet med rødt og hvidt. Det så smukt ud mellem de store træer
og grusbelagte stier og gange.

Jeg kan nævne, at jeg foruden almindelige høns husker dværghøns af mange racer, alle helt racerene haner og høner parvis. Der
var guldfasaner, sølvfasaner, perlehøns, vagtler og påfugle. Også mange dueracer. Nogle pustede sig op, og andre så ud til at
falde bagover, når de gik. De var hvide. Jeg kender ikke deres navn. Gad vidst, om de kunne flyve? Vi børn måtte gerne gå rundt
og se på fuglene, som var meget smukke og velplejede. Jeg mindes tydelig påfuglenes skrig, som kunne høres langt væk, når jeg var gået i seng på sommeraftener.
J.P. var en landskendt dommer ved de mange fjerkræudstillinger for racehøns og duer, som fandt sted over hele landet, og han var tit af sted som en neutral overdommer. J.P. var også en dygtig tegner, særlig med tuschpen. Jeg har set mange fine tegninger, han har lavet.

Om J.P.`s familieforhold kan jeg fortælle, at han var gift to gange. Hans første kone hed Else Marie Bjerregård, som døde i
1906, 47 år gammel. De havde 3 børn:

Peder Bjerregård, født ? Han blev brugsuddeler i Ikast.
Kirstine Bjerregård, død 1907, 13 år gammel
Johanne Bjerregård, født 1896, død 1976, 80 år gammel. Hun førte forretningen videre efter sin far i mange år.

Bjerregårds anden kone hed Kirstine Bjerregård, født 1877, død 1959. De fik 3 børn: Ellen, Richard og Borris

Ellen blev gift med en tolder og bosat i Gedser. Det var kort tid efter vi var flyttet til byen, antagelig 1930. Jeg husker,
at haven var pyntet med kulørte lamper i de store træer. Det var et smukt syn en dejlig sommeraften. Jeg ved ellers ikke meget om
Ellens liv og om hun havde børn?

Richard blev født 1911 og døde 1978, 67 år gammel. Richard havde stor interesse for motorcykler. Han havde to, som jeg husker: en Harley Davidson og senere en ny B.S.A. Han kørte ikke så meget, men brugte megen tid på at pudse og pleje dem. I øvrigt var han vist bybud i Herning. Pludselig blev han dog så mærkelig, at han kom på en institution, hvor han vist var til sin død. Han er
begravet på Gjellerup kirkegård.

Borris lærte til maler ved Stube i Herning, og jeg kendte ham udmærket. Han var en pæn og dygtig håndværker. Han blev gift med
hestehandler Jens Kølkjærs eneste datter. Hun var en både smuk og dygtig pige, så det var et godt parti, Borris gjorde.
Desværre døde hun af en uhelbredelig sygdom alt for ung. Det var meget sørgeligt! Borris var da malermester i Herning. Der var
ingen børn.

Ikke så mange år senere købte han en farvehandel i Ringkøbing, som han drev i mange år. Jeg har hørt, at han traf en dame på en ferierejse, som han senere giftede sig med. Her taber jeg sporet, og jeg ved ikke, om han lever endnu. Johanne fortsatte som omtalt sin fars forretning og boede i huset sammen med sin stedmoder Kirstine Bjerregård til Kirstines død i 1959 (82 år). Johanne var en vellidt og også pæn dame, men hun forblev ugift. Mine børn fortæller, at det var godt at komme ind og handle hos Johanne Bjerregård. Hun gav altid et bolche.

Den lille forretning var hyggelig indrettet, og en lille klokke klemtede, hver gang døren gik op og i. Johanne døde på Toftebo
1976, 80 år gammel. Hun er også begravet på Gjellerup kirkegård. Huset ligger der endnu og ejes i dag af Hammerum Vandværk.
Og sådan slutter historien om J.P.Bjerregård. Hvad jeg har skrevet er, hvad jeg selv husker og har fået fortalt af de få nulevende, der husker familien. Familien har en gravplads på Gjellerup kirkegård, hvor jeg har fundet de fleste af de årstal, som er nævnt i denne lille beretning.

Peder Buur Hansen. Hammerum Oktober 2004

Opdateret