Pontoppidan, Hendrik
Herning
Født: 1814 — Død: 1901
Generalkonsul
Hendrik Pontoppidans forbindelse til Herning skabtes gennem Hedeselskabet og E.M. Dalgas.
Pontoppidan uddannede sig i store handelsbyer som Altona og Manchester, hvorefter han drev handelsvirksomhed fra Hamburg. Han forstod sig på bankvirksomhed og var repræsentant for den danske Nationalbank samt finansministeriet. Derfor fik han efter ti års virksomhed med tætte danske handelsforbindelser titlen som generalkonsul.
Han støttede Hedeselskabet fra dets start og samarbejdede med Dalgas om lånevirksomhed til beplantning af heden. Han samlede i 1874 to gårde i Høgild under ét, sådan at Hedeselskabet kunne fortsætte sine forsøg med plantning her.
Pontoppidan støttede selv, eller formåede at overtale andre til at støtte mange formål indenfor land- og skovbrug. Således gav han et beløb til forsøg med at afvande og opdyrke mosearealerne i Knudmose syd for Herning. Her blev i 1891 ansat en bestyrer og stedet kaldtes ”Mosestationen Pontoppidan”.
Dalgas havde opsynet med forsøgene og undervejs planlagde han et anlæg i mosens kant med løvtræer som læ for vinden – Dette Søndre Anlæg overgik senere til at være Herning kommunes. Her står også mindesmærket for Hendrik Pontoppidan, der blev afsløret af Hedeselskabets direktør i taknemmelig erindring om selskabets store velgører der, som indskriften siger – var ”en ven af flid og nøjsomhed”.
Andre historier
-
Fra Nordslesvig til Sønderjylland
Den 10. februar 1920 havde en 42-årig gårdejer i Møsvrå, Peter Pors, travlt med at komme i sit pæne tøj. Overfrakken og bowleren kom på, ørevarmerne ligeså, for der var udsigt til snestorm. Endelig var han klar. Han skulle med toget til Kolding. På banegården mødtes han med sine brødre Niels, der havde en gård […]
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]
-
Agner Skov Gravlund
Jeg hedder Agner Skov Gravlund, og er født den 23. august i 1913 i Grønkjær i Aulum. Man glemmer jo ikke så let personnummeret, når man ved indlæggelse på sygehuset, om end man kun skal have en sigtebrøds mellemmad, skal oplyse det.Jeg er født som den ældste af en børneflok på fem. Den næstældste af […]

