Børne ”Forsorg” i Gjellerup sogn, 1836
Året 1836. Onsdagen den 16. marts blev efter forud skete kundgørelse på kirkestævne afholdt licitation over drengen Knud Christensen, der står under fattigvæsenet til forsørgelse. I tilfælde at ingen sognemand ville modtage ham i sommertjeneste, enten for løn eller uden løn, fra nu af og indtil 1. november næste, på vilkår at han klædes på fattig-væsenets regning.
Licitationen anholdtes af undertegnede sognedegn Lund i præstens forfald og tilstedeværende medhjælpere.
Ingen var mødt som ville modtage ham i tjeneste ommeldte tid for løn, men man forlangte for 1 Td. Rug og 1 Td. Byg i ommeldte tid til hans Underholdning i Tjenestetiden.
Ved Bud og mindre Bud forlangte Peder Bjerring i Bjødstrup 5 Skp. Rug og 5 Skp. Byg. Anders Nielsen i Nørhauge ville modtage ham for 4 Skp. Rug og 4 Skp. Byg. Peder Bjerring ville modtage ham for 4 Skp. Rug og 5 Skp. Byg.
Ingen ville modtage drengen for mindre. Kornet leveres i næste april, juli og oktober kvartaler af fattigvæsenet, og drengen er pligtig at forrette for sin husbonde, det arbejde hans alder og kræfter tillader ham at forrette.
Træsko holder husbonden drengen ved lige med.
Anders Nielsen kom endelig i tanke om at modtage drengen for 4 Skp. Rug og 3 Skp. Byg. Ingen ville modtage ham for mindre; så blev Anders Hauges Bud approberet.
Forhandlingen sluttet.
Datum ut supra.
Lund.
Andre historier
-
Fattigforsorg sidst i 1800-tallet
Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]
-
Tørveproduktion i Ørnhøj
Hundrede år senere kom forordningen om udskiftningen af fællesskabet, hvor jorden blev delt mellem gårdene efter deres hartkorn. Nu var det blevet almindeligt at bruge tørv (klyne) som brændsel, for ved jordfordelingen sørgede man for, at hver gård fik tildelt et stykke mosejord, så der var mulighed for at grave tørv. De gårde, der ikke […]
-
Telegrafen.
Telegrafen blev åbnet i Herning d. 1. Decbr. 1871, i det gamle Posthus og flyttede senere til banegården, da den blev færdigbygget i 1877, og forblev der til den i 1914 flyttede op i de nuværende lokaler. Indtil 1914 besørgede postmesteren ekspeditionen, men blev fra off. ansat en telegraf bestyrer og der blev da samtalestation […]