Da Chr. Jensens hest slap løs
Jens Peder Voldsgaard, Galtmosevej 14, var en dygtig landmand, der fik meget ud af sit landbrug. Der var altid nogle sønner hjemme for at hjælpe til ved landbruget. Familien var stridbar og havde ikke megen omgang med naboerne. Jens Peder Voldsgaard var ellers en agtet mand, der havde siddet i sognerådet.
I gården Vesterbjerg, Galtmosevej 12, boede en mand, der hed, Chr. Jensen. som var en rigtig lun vestjyde, der var sindig og underfundig.
Han boede i Vesterbjerg i 10 år og kørte som regel en mælkerute til Ørnhøj
Mejeri.
Engang var en af hans heste sluppet løs og var gået over skellet til Voldsgårds, der straks fangede hesten og tøjrede den på deres mark. Når hesten sådan var ”optaget”, måtte ejeren ikke uden videre hente den igen, men skulle betale Voldsgårds for foder og eventuel ulejlighed. Det kom imidlertid til at gå helt anderledes end Voldgårds havde regnet med, for de havde regnet med, at Chr. Jensen var kommet, fordi han skulle bruge hesten for mælkevognen, men naboerne ville heller end gerne låne ham en hest for at drille Voldsgaards
Når man har ”optaget” et dyr har man også ansvaret for det, og det var i den varme sommertid, så Voldsgaards måtte flytte hesten og bære vand ud i marken til den, hvilket var til stor fornøjelse for naboerne, som fulgte sagen nøje.
Efterhånden blev Voldsgaards klar over, at de havde fundet deres overmand og en skønne morgen stod hesten på Chr. Jensens mark, hvor den hørte hjemme. Den historie blev der grinet af i flere år.
Som nævnt kørte Chr. Jensen en mælkerute til Ørnhøj mejeri. En dag var han forsinket. Det gjorde mejeribestyrer N. Jeppesen utålmodig, så da Chr. Jensen nærmede sig mejeriet begyndte bestyrer Jeppesen at råbe og vinke, for at få ham til at sætte farten op det sidste stykke vej til mejeriet. Da Chr. Jensen så Jeppesen stå og vinke, standsede han vognen og bandt hestene og løb hen til mejeriet og spurgte Jeppesen, hvad der var i vejen siden han råbte og vinkede.
Chr. Jensen solgte gården og flyttede til Nedergård by, hvor han købte Skjernvej 229. Han byggede et værksted i mellemrummet indtil nabohuset.
Her kom han på den rette hylde, for han var noget af en tusindkunstner, han kunne reparere alt muligt. Han gav sig også til at installere centralvarme. Det var her, han fik tilnavnet ”Fup” og det var egentlig forkert, for det han lavede, var i orden, så Fup var ikke noget øgenavn, mere et kælenavn. Men han blev altid kaldt ”Fup Jensen”
Andre historier
-
Busk skole
Ordret efter Busk skoles forhandlingsprotokol hvor Tønning skriver om sin tid som lærer i Busk skole i Gjellerup sogn. Den første september 1876 blev Busk skole, der forhen havde været biskole til kirkesangerembedet i Lund, et selvstændig enhed med bolig for en ugift lærer og 550 kr. i fast pengeløn foruden skolepenge (1 kr. pr. […]
-
Dagbog
skrevet af Benedikte Andersen
Født i Østergård i Gjellerup den 20. januar 1843. Bogen er brugt til både Dagbog, Regnskabsbog, Adresseliste. madopskrifter og mange andre ting.Foruden den originale er der også en maskinskreven udgave i hendes søn, gårdejer Martin Hedegård i Ringstrup´s efterladte papirer. Der er ikke på nogen måde foretaget rettelser eller ændringer, men gengivet nøjagtig som den […]
-
Den store Sandflugt
I 1624 blev den nordvestlige fjerde del af Nr. Omme sogn ødelagt af sandflugt. Det drejede sig om hele Nørhede og Halkjær. På det tidspunkt ejedes Halkjær af kronen og den 21. juli 1624 blev der udstedt en kongelig bevilling: ”Kongen har bragt i erfaring, at gården Halkjær i Om sogn i hans len Bøvling […]
