Dalgas, Enrico Mylius
Herning
Født: 1828 — Død: 1894
Stifter af Det Danske Hedeselskab
Dalgas var den udfarende kraft ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866. Han blev selskabets første direktør frem til sin død og havde i perioder sit daglige arbejde i Herning. Her blev han bekendt med de forskellige dele af befolkningen i byen og på landet. Han lærte omegnen at kende og forstod her at finde de rigtige mennesker til det arbejde der skulle udføres, hvad enten det var en dygtig kusk eller plantør han havde brug for.
Dalgas’ og Hedeselskabets arbejde fik uden tvivl så stor betydning for Hernings udvikling, fordi heden i løbet af en generation blev forvandlet til et godt opland for byen. Dalgas døde i 1894 efter et travlt og arbejdsomt liv, hvor han ikke havde sparet sig selv og sine kræfter. Det var en selvfølge for Hernings befolkning, at de ønskede at mindes den mand som de havde fået en nær tilknytning til – men hvordan.? Man kunne opstille en buste eller en statue på torvet? Efter en pengeindsamling i hele Hammerum Herred, blev det besluttet at opstille en obelisk i byens Vestre Anlæg. Netop dette anlæg der få år forinden var blevet offentligt, var stedet for Hedeselskabets første aktiviteter på egnen. Her lå nemlig den planteskole, der leverede planter til de første forsøg med læhegn og plantager. Mindesmærket blev afsløret i 1896 og viser et portræt af Dalgas udført i bronze.
Andre historier
-
Ting og Arretshus.
TING og ARRESTHUS (del 1). I vor tid opstår mange Byer, især hvor der kommer Baner og Biler og derved skaber betingelser for en fremtidig by, men sådan er det ikke gået Herning da den blev by, her var hverken Havn, bane eller ordentlig vej. Egnens samlingssted var Lund i Gjellerup, dertil førte forholdsvis gode […]
-
Valborg Tomasen, Ørnhøj – fortæller om sit liv.
Valborg Thomasen, Søndervang 2, i Ørnhøj fortæller her om, hvordan hun som ung rejste hjemmefra og fik uddannelse som børnehaveleder og i mange år boede og arbejdede i Århus og fik utrolig mange venner og mange gode oplevelser, som hun ikke havde fået, hvis hun ikke var rejst ud. Hun fortæller også om, hvordan hun […]
-
En landsbydegns erindringer
Af Bernhard Simonsen – søn af Andreas Simonsen, lærer i Aulum, fra 1892-1924 Forord Flere af mine venner, har opfordret mig til at nedfælde min livsbane på tryk, hvilket har givet mig en vis ængstelse, da jeg ikke er helt på det rene med, om mine evner og kræfter, nu også slår til, til at […]