Damgaard, Mads Eg

Født: 1913 — Død: 1999

Fabrikant, æresborger

Fabrikant Mads Eg Damgaard blev udnævnt som Hernings anden æresborger ved sin 75 års fødselsdag i året 1988.Han forlod egnen som 17-årig for at arbejde i tekstilindustrien, kom tilbage og startede et bomuldsvæveri. Efter krigen kunne han se mulighederne i at specialisere sig og valgte at fabrikere tæpper.

Efterhånden som det blev almindeligt med tæpper overalt i hjemmet, udvidede ege-tæpper sin produktion.Damgaard var blandt de første der byggede sin fabrik udenfor byen og kom dermed til at præge Hernings udseende. Han interesserede sig for byens udvikling og havde plads i byrådet i 13 år og siden hen i 10 år i folketinget, valgt for de konservative.

Mads Eg Damgaard forstod at værdsætte tekstilindustriens historie og restaurerede Hosebindelaugets hus i 1986 for egne midler.Da Herning Museum ønskede at oprette Textilforum som hjemsted for sine tekstilhistoriske samlinger, skænkede ege-fonden Herning Klædefabriks bygninger i Vestergade til dette formålMads Eg Damgaards vej er beliggende overfor Messecenter Herning, som Damgaard var med til at støtte fra starten. Han havde i Tyskland i byen Hannover set hvor vigtigt det var med gode udstillingsforhold for erhvervslivet.

Opdateret 6. januar 2015

Andre historier

• Chr. Jensen, der emigrerede til New Zealand

  

  I 1852 blev Overgaard, Skjernvej 231, købt af en mand, der hed Chr. Jensen, som var født i Outrup ved Varde. Han var ikke som folk var flest på den tid. Allerede som 15 årig blev han lærer i Vittarp og Debel skoler. Senere blev han skriver hos en kanseliråd i Varde. Det lader dog […]

• Rich. R. Nielsens Vej

  Rich. R. Nielsens Vej har fået navn efter grundlæggeren af Sdr. Feldings to største virksomheder Jutlandia og Rationel. Richard Rohde Nielsen er født i Hostrup ved Varde. Penge var der ikke mange af i hjemmet, så derfor kom Richard allerede ud at tjene som 9-årig. I 1931 kom han i lære som tømrer og blev […]

• Dele af postudbringningens historie i Skarrild sogn.

  

  Offentlig postbesørgelse var indtil ca. 1850 udelukkende et by-fænomen. Først i 1852 oprettedes såkaldte ’brevsamlingssteder’ i egne, hvor der var langt mellem posthusene. Brevsamlingsstederne blev ofte etableret i forbindelse med kroer langs postruterne. Herfra blev posten bragt til egnens landsbyer af landpostbude 1848 – 1870 Januar 1848 beretter Skarrild-Arnborg sogneprotokol, at postens modtagelse og aflevering […]