Herning Historie

Dele af Døvling skoles historie

I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at råde bod på lærermanglen indførte man den såkaldte “indbyrdes undervisning”, hvor de ældre elever underviste de yngre.

I de tyndtbefolkede egne, bl. a. den sydlige del af Skarrild sogn, blev der omgangsskole. Undervisningen foregik rundt omkring på gårdene, formentlig på de større gårde, hvor der var en ekstra rum, hvor man kunne sidde uforstyrret. Børnene blev delt op i 2 klasser, efter alder og evner. Hver klasse skulle gå i skole 3 dage om ugen, evt. således, at en klasse gik om formiddagen og den anden om eftermiddagen.

4 uger i kornhøsten, skulle børnene have fri til at hjælpe deres forældre med høstarbejdet. Læreren skulle bruge tiden til at udvide sine kundskaber. Herudover havde forældre og ”husbond” som var gårdbrugere ret til at beholde de børn, som var 10 år gl. gamle og derover, og som bevislingen skulle bruges til markarbejdet, hjemme fra skolen i 2-3 uger i sædetiden og 3-4 uger om efteråret.

Om Døvling omgangsskole 1805 skriver præsten Hegelahr: Degnen Hr. Peder Lustrup forestod denne Skole med god Flid, men han ser sig ikke fornøjet med den liden Løn herfor og drog derfor til at tærske i 2 Vintre. Siden hans Bortrejse sidst i Sept. 1805 har man ikke funden nogen beqvem Skoleholder for dette District. Senere lover han at ville holde skole, hvis han ”maatte nyde 8 Rigsbankdaler N. V., kost og natteleje, hvor han imidlertid holdt skole, da han haabede de roligste værelser til forretningerne.” Om det er lykkes ham at få er måske tvivlsomt. 1814 bliver Niels Øvig af Skarrild sogn ansat af Sognerådet til at , ”Fra Mortensdag 1814 til Palmesøndag 1815 at vilde forerette omgangsskoleholdet i Ronnum, Sønder-Karstoft, Deuling og Skave og at forblive i disse Forretninger (at holde skole) hos hver Mand i Forhold til hans Hartkorn; men hvor han saaledes kom, maatte beboerne forsyne ham med kost og seng samt, saavidt muligt overlade et nogenledes bequemt værelse opvarmet, hvori skoleholdet for nabolaget kunde uforstyrret forrettes, han lovede herfor at lade sig nøie med Pengeløn 6 Rigsbankdaler.

Niels Øvig var kun lærer et år, herefter forsøger Præsten Hegelahr at få ansat Niels Nielsen Uhre, som dog ikke vil nøjes med 6 Rbd, men vil have 9 Rbd for at undevise de mange steder (Døvling, Ronnum, Karstoft, Green, Hesselvig), hvilket præsten også synes rimelig. Men skolepatronerne (de større gårdejere) Iver Hesselberg, Erik Therkelsen (Sdr. Karstoftgård) og Peder Ronnum (Ronnumgård)mener, at man må kunne bruge Peder Degns søn i stedet, han vil godt nøjes med de 6 Rbd. Og derved bliver det. I 1833 skrives der ”Kun anmærkedes dette, at kommissionen havde maatte tillade skole-læreren i Boel, den fattige husmand Anders Andersen, at drage til Varde i sommermaanederne for at tjene noget til sine mange børn ved sit Muurhaandværk, imod at Tarm Skolelæreren paatog sig at bestyre hans skole med sin egen.”

Undervisningen består hovedsagelig af katekismus, bibelhistorie, salmever, skrivening, stavning, læsning og regning. Opmuntring til kirkegang gives også. Fra Bogen: Vinterskoleliv i vestjylland – af – Søren Noe-Nygård.

1840erne ansøger Carsten Bechtoft sognerådet om at få anlagt en spang (smal bro til gående) over Karstoft Å, så hans børn får en kortere vej til Døvling skole. Han får det tilstået, men skal selv opkaste og vedligeholde skolestien til Døvling. Flere søger i årene efter om spange, og også de får det. Den 3. nov. 1863 var sogneforstanderskabet samlet i Studsgård, følgende sager blev forhandlet. Skolegangen på sønderlandet var under forhandling, da der skal forandres, for at få flere skoledage eller rigtigere store antal børn i skolerne, Vedkommende beboere var tilsvaret at give møde og en del af dem mødte, vi blev enige om at Grene, Døvling og Sønder Karsoft skal høre sammen til en skole, som skal holdes hos Christen P. Jakobsen (som iflg. Kirkebogen ser ud til at bo i Green) og N. Karstoft, Ronnum, Hesselvig og Øvig til en anden som holdes i Ronnum. Man kan se ud af dette at det er Karstoft å der udgør skillelinjen mellem skolerne – da den har været svært at passere.

Læreren paa Skarrild Sønderland Knud Thomsen (fattig husmand der bor på ”æ Luhn”) var ogsaa tilstede og accorderede med ham saaledes: For at holde skole paa Sønderlandet fra 1. april d. a. og til 1. april 1868 skulde han have i løn 52 Rbd og kost og logi som hidtil hos beboerne. I 1878 skulle ansætte en ny lærer – Eskild Jakobsen, fra Faster sogn, måske han har været ansat på præstegården, blev 19 år gl. spurgt af sognepræsten om ikke han troede, han kunne undervise børn. Det må Eskild have ment, præsten gav nu Eskild undervisning en dag om ugen i et halvt år, og herefter begyndte han sin lærergerning. De første år foregik undervisningen, som som i årene før, på gårdene, det har nok fortrinsvis været de større gårde, da oftere var et ekstra rum, man kunne benytte som skolestue. Bl. a. har der været holdt skole på ”Vestergaard” i Døvling.

 

Døvling Skole
Døvling skole Omkring 1883 blev der bygget to små skoler, en i Karstoft og en i Døvling. I Døvling blev skolen lagt på et jordstykke der tilhørte gården Døvling Vestergaard. Der blev undervist 3 dage om ugen i Døvling, hvortil læreren Eskild Jakobsen, havde ca. 1 mil at gå, 2/3 af turen gennem lyng, her var stadig meget hede at dyrke op og ingen læhegn. Stien læreren trådte, blev kaldt skolestien.

Børnene var delt i to klasser, store og lille klasse. Om vinteren fra November til Maj gik begge klasser sammen, om sommeren ældste klasse 1 dag om ugen, og yngste 2 dage. Så det var ikke megen undervisning der blev børn til del den gang. I de første år var lønnen 4oo – 450 kr., efter Kapiteltakst.

1895 fik Lærer Eskildsen problemer, der kom brev fra provsten at han skulde sende sit kaldsbrev (udnævnelse) ind, hvilket et han aldrig havde fået, det så nu ud til at han måtte opgive den lærerstilling han havde bestridt i næsten 17 år. Men skoledistriktets beboere sendte en liste ud til underskrifter, om at de ønskede at beholde deres lærer, og sognerådet gav deres anbefaling, og ministeriet billigede andragendet, Eskild blev nu kaldet (udnævnt) til kommunelærer ved Karstoft og Døvling skole. 1895 fik Eskild bevilget 42 kr. til en kakkelovn til lærerboligen i Døvling og det overlades ham saaledes selv at anskaffe en passende og sogneraadet vil være villig til at betale en regning paa det anførte beløb, fra hvem han maatte købe ovnen , dog vilde man ikke gerne at de køber den hos Købmand A. Andersen i Herning.

I 1903 var skoletiden i Døvling opdelt således – om vinteren går begge klasser samlede hver anden dag, om sommeren adskilt, ældste 1 dag om ugen, yngste 2 dage om ugen. Ugentlig timeantal sommer 1.hold = 12 og 2.hold = 6 timer – om vinteren begge hold = 18 timer.

I 1907 bliver der bygget ny skole i Døvling, det siges at Chr. Vestergaard i Døvling forærede sognet det stykke jord, hvorpå den nye skole blev bygget. Den første skole, har formentlig kun været ét rum, nu blev der bygget lærerbolig med tilstødende klasseværelse. Tømmeret fra den gl. skole blev brugt som byggemateriale omme hos Chr. Rahbeks, Højgårdsvej 6.

Skolen er nu et fast lærerembede

Fra 1907 til 1914 går Ældste klasse ugentlig 2 dage om sommeren – ugentlig timeantal 12.

4 dage om vinteren – ugentlig timeantal 24

Yngste klasse ugentlig 4 dage om sommeren – ugentlig timeantal 24

2 dage om vinteren – ugentlig timeantal 12

Fra 1907-09 ansat som enelærer Anton C. Nielsen, h


Herning Historie

Herninghistorie.dk er stedet hvor hele Herning Kommunes historie bliver fortalt. Her er der mulighed for at læse de gode beretninger og se skønne gamle billeder.

Indholdet er leveret af alle lokalarkiverne i Herning Kommune, og har man som læser kommentarer, kan de indsendes til det arkiv, som har lagt historien/billedet på.

Har du selv en god lokal historie at fortælle så send den til dit lokale arkiv, så vil arkivet sørge for at den bliver lagt her på herninghistorie.dk.

Følg os på Facebook