Sygehusmuseet - Elevværelser på Herning sygehus
Eleverne på sygehuset boede på loftet ovenpå kirurgisk og medicinsk afdeling, de havde bopælspligt og skulle være ugifte. Der boede de indtil 1960 hvor sygeplejeskolen i Herning med elevværelser blev bygget.
Hvordan boede de så?
Det var små værelser hvor man boede to sammen, der var plads til to senge og en lille kommode, hvor hver elev havde to skuffer. Der var også plads til et lille bord og to stole, og
der var et toilet på gangen med et badekar som alle skulle deles om. På gangen havde eleverne et skab til tøj og der stod et gasblus så der kunne laves kaffe og the.
Kost og logi var inklusiv i lønnen.
I 1960 flyttede eleverne over på den nye sygeplejeskole i Herning, hvor de fik eneværelser med bedre plads, men fortsat med toilet og bad på gangen, ligesom der var et køkken hvor hver elev havde et aflåst skab.
På nogle skoler var man strikse og herrebesøg var ikke tilladt - sådan var det ikke i Herning.
Godt nok boede forstanderinden på skolen og kunne dermed holde lidt øje med eleverne, men hun blandede sig efter sigende ikke.
G.J. og I.S. 2026
Opdateret 11. juni 2026
Fortæl os en historie

Lokalarkiverne formidler historier for alle historisk interesserede, og du kan hjælpe os.
Har du en god historie? Det kan være en beretning om din konfirmation, en slægtnings liv eller måske historien bag en lokal virksomhed. Vi er interesserede i alle beretninger, der giver et indblik i Hernings og beboernes historie. Fortæl historien til os, så lægger vi den her på hjemmesiden, så den kan komme alle til gode.
Og hvis du har nogle billeder gemt væk i skuffen, så er vi også meget interesserede i dem.
Følg arkiverne på Facebook
- Lokalhistorisk Arkiv i Herning
- Lokalhistorisk Arkiv Gjellerup Sogn
- Sdr. Felding Lokalhistoriske Arkiv
- Lokalhistorisk arkiv for Timring Sogn
- Vildbjerg Lokalhistoriske Arkiv
- Ørnhøj Lokalhistoriske Arkiv
- Lokalhistorisk Arkiv Sinding-Ørre
- Kibæk Lokalhistoriske Arkiv
- Lokalhistorisk arkiv for Sunds, Ilskov og Simmelkær
