Herning Historie

Fortælling om min skoletid


af Karen Mosekjær
Jeg er født den 17 marts 1930, midt mellen Nøvling og Vildbjerg – 3 km. Til begge sider.
Jeg vil gerne fortælle lidt om tiden før, jeg begyndte at gå i skole. Jeg havde pligter. F.eks. skulle jeg hente Herning Avis, oppe ved landevejen hver dag. Den kom med rutebilen. Og så skulle jeg hver formiddag, gå op til naboen med avisen fra dagen før. Naboen var Boelstofterne: 3 søskende Anton- Laust- og Katrine. Og hver dag fik jeg en småkage. En dag tærskede Anton ude i den lille lade – og det foregik med plejl. De fleste af jer ved vist, hvordan sådan en ser ud. Først blev der lagt nogen neg på gulvet, og de blev så tærsket på med plejlen et stykke tid. Han samlede så halmen sammen, og lagde den til side. Så var kornet og halmrester tilbage på gulvet. Det blev så fejet hen i den ene ende, og så satte Anton sig ned , og tog en ildskovl, og samlede korn og avner op, og kastede indholdet hen i den anden ende af laden. Så var kornet renset, for avnerne faldt på gulvet halvvejs, og kornet faldt helt henne ved enden. Gulvet var vel en 5-6-meter langt.
Og jeg skulle lukke for hønsene, når de var gået ind. Der skulle også hækles støvklude, og min far lærte mig at strikke, en gang han var sengeliggende.
I efteråret 1936, kom der en til skolen, som skulle vise levende lysbilleder. Der havde min søster Birte på 12 år, fået lov til at tage mig med. Det var en meget stor oplevelse – ikke til at forstå, at det kunne lade sig gøre.
Min far døde den 17 januar 1937, og da var det vinter. Mine to ældste søstre, var i huset i København, og det tog over et døgn at komme hjem, fordi Storebælt var frosset til.
Min skolegang begyndte 1.april 1937, og inden jeg begyndte i skolen, syntes min mor, at jeg skulle lære en salme, som vi kunne starte den første skoledag med. Jeg blev løftet op på køkkenbordet, og mens min mor vaskede køkkengulvet på sine knæ, fik jeg lært salmen: Lover herren, han er nær. Det blev derfor den vi startede med på første skoledag, da frk. Sørensen spurgte os, om en af os ville foreslå en salme, vi kunne synge. Og min mor havde sagt, at jeg skulle foreslå den.
Vejen var jo lang på korte ben, så den første halve kilometer, blev jeg sat på stangen på vores medhjælpers cykel, hen til min farbror, Mogens Mogensen, og så kunne jeg følges med min fætter Bent og kusine Anna til skole. De gik i 1. og 3. klasse. Vi beregnede altid 3 kvarter til skolevejen.
Skolen startede 1 april til 31 oktober kl. 7 og varede til kl.12. Fra 1. november til 1. april var skoletiden kl. 9 til 14.
Vi havde madpakker med, men aldrig noget drikkelse. Så vi fik slet ikke noget at drikke hele skoledagen. Ebbas franskbrød var bedre end mit, da hendes far var købmand. Min mor måtte under krigen bage mest af bygmel, som gav en tung kant forneden.
De første år gik vi hos frk. Sørensen. 1 år i første klasse og 2 år i anden klasse. Vi havde sang med lærer Knudsen, som kom med violinen under armen. Han var min mors storebror, og han kom til Nøvling som lærer, mens min mor stadig gik i skole. Det var desværre kort tid vi havde ham som lærer, da han døde i dec. 1937. Hos frk. Sørensen lærte vi at læse og regne – særlig hovedregning, som hun syntes, var vigtig at kunne. Hun lærte os også om Odin og Thor, og det gamle testamente, samt de 10 bud med forklaring.
Vi havde gymnastik, hvor vi sad i græsset i skrædderstilling og med højre hånd på venstre knæ, sagde i kor: Stik – sy- træk. Vi spillede også langbold om sommeren. Og så havde vi syskole. Første år syede vi en sypose i rød -og hvidternet stof. Og der skulle broderes vores initialer med mørkeblå perlegarn. Og så strikkede vi med rødt bomuldsgarn og i 6 masker et bånd til hank rundt om halsen og 2 bånd med 4 masker til bindebånd. Syskolen var kun om vinteren, og vi strikkede senere et par sokker til os selv. Det sidste vi lavede i 7. klasse var et frisérslag til os selv med broderet tungekant i forkanten.
I en af de første klasser ved frk. Sørensen var vi på udflugt til Vejle og Munkebjerg. Det foregik med tog og det specielle ved min madpakke var, at jeg fik lov at cykle til Vildbjerg og købe et franskbrød hos bageren, og store røde skiver spegepølse. Og jeg fik også en sodavand med.
Efter 3 år med frk. Sørensen (1. og 2. klasse) startede 3. klasse med lærer Christensen. Dagen begyndte altid med religion, hvor vi havde en bog med bibelhistorier og en katekismus med skriftsteder, fadervor og trosbekendelsen, som vi skulle lære udenad. Vi skulle også lære salmevers.
Og så havde vi regning med plus-minus- gange-dividere og procentregning. Vi skulle lære den store tabel (da vi havde lært den lille tabel ved frk. Sørensen) Vi havde en regnebog, hvor der var et bestemt antal regnestykker, som vi skulle lave i regnetimen, og hvis vi var færdige inden timen var færdig, sad vi og snakkede. I dansktimen havde vi diktat og læsning med en læsebog, hvorfra vi fik et stykke for som lektier – til at kunne læse højt. Og alle skulle læse hele stykket højt i timen. Vi havde kun den ene bog, hvilket vil sige, at når vi var færdige med bogen, så begyndte vi forfra. I et hjørne af klassen stod der bøger, som vi aldrig fik startet på – hvorfor ved jeg ikke. Enkelte gange læste lærer Christensen et stykke for os 2 gange som genfortælling, og vi skulle så skrive historien ned. Om vinteren læste han en historie for os, som vi så skulle skrive ned derhjemme og aflevere. Aldrig skulle vi skrive stil.
I de store klasser havde vi gymnastik med rundbold og svømning om sommeren. I Skibbild var der et badebassin med sandbund, og der cyklede vi til, og lærer Christensen underviste os alle i svømmetagene, mens vi sad i græsset. Og så var vi et par heldige, som fik et korkbælte på og så havde lærer Christensen et kosteskaft, som blev hæftet i korkbæltet på ryggen og så trak han os frem og tilbage. Det var så desværre ikke alle, der var så heldige at kunne nå at prøve det.
Vi havde også udflugter i de store klasser, men det var under krigen,så vi kunne ikke komme så langt. Vi cyklede dog til Laugesens have en gang, og på den slags cykler, som vi havde den gang, med snor rundt om dækkene.

Opdateret