Historien om Ørnhøj arkivs 2000 dødsannoncer
Vi skal omkring 100 år tilbage! Vores historie begynder i Grønbjerg, hvor Maren Laurisine Poulsen i 1915 blev viet til Ole Pedersen fra Hedegaard, Grønbjergvej 20. De blev boede på Hedegaard, hvor de fik to børn, en datter Ida og en søn Jens født i 1917.
Allerede få år efter Jens var født begyndt hans mor Maren at klippe lokale dødsannoncer ud af avisen og klæbe dem ind i udklipsbøger, pænt ordnet efter årstal.

I 1946 solgte de Hedegaard. Maren og Ole flyttede til Grønbjergvej 23 og Jens som samme år var blevet gift med Karen Flydtkjær flyttede til Spåbækvej 11.
Da Maren døde i 1964, havde hun allerede en stor samling lokale dødsannoncer. Heldigvis fortsatte hendes søn Jens Hedegaard med indsamlingen.
Familien fik tre børn. Jens passede jorden og arbejde samtidig på Grønbjerg Mejeri. I sin fritid klippede han stadigvæk lokale dødsannoncer ud, og klæbede dem ind i sin mors udklipsbøger.
I 1976 solgte de ejendommen på Spåbækvej og købte hus i Ørnhøj på Hovedgaden 22.
Efter hans død i 1992 kan vi kun være SÅ taknemmelig over at Jens’ kone, Karen Hedegaard fortsatte den familiære tradition at kigge i aviserne efter afdøde personer som havde haft relation til Ørnhøj og Grønbjerg i det der hedder Nr. Omme og Ørnhøj sogne.
Karen Hedegaard klippede annoncer ud indtil 2016, hvor helbredet satte en stopper for det imponerende arbejde.
Efter Karens død i 2019, fik Lokalarkivet mulighed for at låne udklipsbøgerne af Gunver Thomsen, datter af Karen og Jens. Vi har nu affotografere samtlige sider med de mere end 2000 annoncer.

Tak til familien Hedegaard – annoncerne vil kunne bringe informationer til lokalhistorie interesserede og slægtsforsker. Hver enkelt dødsannonce er nu registreret i arkivernes database: www.arkiv.dk
Mvh. Jane Krause/Arkivleder
Andre historier
-
T O F T E G A A R D
Fra fattiggård til skolegård 1841-1971 FORORD. Er man ved Hjemstavnsfølelsens stærke Baand knyt- tet til en Egn eller et Sogn, da er det ikke nok at have Kendskab til den vandrette Linie — hvad man kan se ved at lade Blikket glide over — nej, man maa ogsaa kende den lodrette Linie — Historien — […]
-
Mathiasen, Jens
Herning Født: 1920 — Død: 2003 Købmand, borgmester Venstremanden Jens Mathiasen er født på en gård i Tanderupkær. Han blev ikke i landbruget, men fik en uddannelse som købmand. Efter et par år med butik på landet etablerede han sig i Herning med egen butik i Dalgasgade 17 i 1946. I 1954 valgtes han til […]
-
Over Feldborg Skole
I 1874 oprettedes Over Feldborg Skole i en tilbygning til sognenrådsmedlem Christian Fiskers gård “Nygaard” ( Det nuværende Bredgade 88). Læreren skulle også undervise i Gråsand biskole i Grove. Skolen fungerede på dette sted, indtil den i 1886 blev ramt af et lyn og nedbrændte. Herefter blev der i nogle år afholdt skole på gården […]
