Jensen Michael

Michael Jensen

Født: 1900 — Død: 1983

Trikotagefabrikant

Michael Jensen havde sin barndom på gården Poulsgaard i landsbyen Tjørring nord for Herning. Efter at have været hjorddreng, tjenestekarl og soldat besluttede han sig til at blive uldhandler. Han købte en anden mands pose med varer for 65 kr. og fik politiets tilladelse til at drage rundt i landet som uldkræmmer. Da han havde cyklet og rejst landet rundt i ca. ti år, kom han lidt tilfældigt til at købe en brugt rundvæv. Omkring denne maskine opførte han i 1932 en lille fabrik på gårdens jord. Fire år efter havde han udvidet fabrikken og solgte nu sine strikvarer under navnet MICHA. I løbet af fabrikkens første 25 år udvidede Michael Jensen sin fabrik i alt 11 gange. Dette på trods af at han næsten ophørte med at producere under krigen og årene derefter, på grund af mangel på materialer og kapital. I disse hårde tider vendte Michael, som han altid kaldte sig selv, tilbage til landbruget og gravede tørv som han solgte videre. For at holde sig selv og sine arbejdere i gang tilplantede de sammen med familien store arealer i sognet og i Haderup. Modsat mange andre fabrikanter forblev Michael Jensen, der hvor han var startet og født. Han hørte hjemme i Tjørring og fortalte om sit hjemsted overalt. Her var han engageret i menighedrådet, læplantning, biblioteksforening og byggeriet af en ny kirke – Baunekirken. Han stod også bag en stor udstykning til parcelhuse i nærheden af fabrikken. Ikke for at tjene penge, men for at styrke sognet og få nye indbyggere til den lille kommune, der som den første blev sammenlagt med Herning i 1964. Michael Jensens fabrik findes efter flere udvidelser endnu på den oprindelige plads.

Opdateret 6. januar 2015

Andre historier

• Aulum Vandværk

  Ved Aulum bys stærke vækst fra omkring 1900-tallet og fremefter, viste det sig at mange af byens brønde begyndte at løbe tør, særligt i sommertiden, antageligt fordi den ene brønd, trak vandet fra en anden. Således måtte uddybning og boring, foretages gentagne gange. Under disse forhold, måtte Håndværker- og borgerforeningen, igen og som sædvanligt, forsøge […]

• Fra en anden tid

  

  Vi lever i et velfærdssamfund. Det kan læses i avisen, og det bliver sagt og gentaget ved så mange lejligheder, så det skal nok passe. Vi der er kommet op i årene og kan huske tilbage til århundredskiftet, vil da også finde, at der er sket en voldsom udvikling. Den måles ikke bedst i kr. […]

• Katrinebjerg mølle

  Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]