Jyske stude i København, 1949

For nogen tid siden fik vi indleveret en pæn samling avisudklip fra forskellige af landets aviser, der omtalte en stor begivenhed i Forum i København.
Jylland er hovedlandet står der skrevet, men København er hovedstaden. Sådan har det altid været. Mange gange sikkert har jyderne prøvet at gøre sig bemærkede der, også fra vores lokale område.
Vi skal langt tilbage i historien. Baggrunden er som følger:
Man har syntes, at københavnerne skulle lære jyderne bedre at kende, så derfor var der planer om at arrangere en udstilling i Forum. Komiteen bag ”Jylland i København” inviterede de besøgende til at se på, hvad Jyllands natur og jysk foretagsomhed havde at byde på. Det skete på forskellige stande, som vi også kender til, når der messer mm.
Som en særlig attraktion havde jyderne her fra Herning området bragt deres ældste befordringsmiddel, et studekøretøj, med til byen, hvor det skulle køre rundt i gaderne for at vække interesse for udstillingen. På åbningsdagen ankom det maleriske køretøj til Københavns Råd- hus, hvor overborg- mester H.P. Sørensen bød velkommen. Det skulle bare være en kort seance, men han blev meget fristet til at få en køretur.
Det kunne fint lade sig gøre. Han steg ombord i studeekvipagen på bukken, hvor han sad ved siden af handelsmand Harald Christensen fra Vildbjerg. Med ved siden af i vognen var også fru
Helle Rasmussen, bogtrykkerfrue fra Ringkøbing, klædt pænt på i Ringkøbing-dragten.
Med var også spillemænd fra Lemvigegnen, med den landskendte spillemand Axel Caspersen som leder. De kørte et par runder på Rådhuspladsen og ud ad Vestergade.
Tusindvis af københavnere var mødt op for at se, hvad de tovlige jyder havde fundet på. Om borgmesteren var der at sige, at den der kører med stude også kommer med.
Studene, Jens og Ole, tog det pænt med al halløjet, og det var ikke hver dag de fik lov at lade falde, hvad de ville, midt på rådhus- trappen. Selv at stoppe for rødt lys klarede de også, og et talstærkt politi var på tæerne for at gøre plads for ekvi- pagen. Senere skulle studene parkeres foran Forum for at tage imod kongeparret, og evt, by- de de små prinsesser på en tur.
Var det så bare et par almindelige stude, og hvor kom de fra?
De nordjyske stude, på tre og fire år, var ellers blevet kørt til kreaturslagteriet i Holstebro, men de fik altså udsat rettergangen for en tid. I første omgang havde man udvalgt et par røde fra Lynderupgård, men jyske stude skal være brogede, som man så fandt i Holstebro.
De to stude var velnærede og rolige, som det ofte er med kastrerede tyre, altså et par pragteksemplarer. De havde været i skole hos ovennævnte handelsmand Harald Christensen og hans medhjælper Henry Bredkjær Engelbrektsen. Her skal lige indskydes fra pålidelig kilde, at de to aldrig før havde kørt med stude, så det var Palle Madsen, Trøstrup Hedegård, der lærte dem at håndtere studene, og hvordan de skulle køres til.
De trænede med studene på markerne ved St. Trøstrup med harver bag sig, og de syntes at have vundet dyrenes fortrolighed og hengivenhed, så de også kunne få seletøjet på dem, men der opstod lidt problemer. Studene opførte sig som et par tyre med store krumspring, men de faldt så efterhånden til føje, så
Jyske stude foran en stivvogn de kunne få dem til at trække roligt, som de efterfølgende skulle gøre i hovedstaden. Man var også på træningstur i Herning med store lastbiler omkring dem og senere i Holstebro med stort menneskeoptog, selv da et spillemandsorkester var med og spillede : Der er mus i Marens bowsebien, så var de fornøjede. De to trænere tog med til København for selv at styre ekvipagen.
Vogn og stude blev sendt med toget til hovedstaden og indkvarteret.
Studene vakte stor opmærksomhed i København
Hvad skulle der så senere ske med stude og vogn? De blev bortloddet. Bekymringen var, om det blev et nygift par på 4. sal i indre by, der blev vinderne. Men så galt gik det ikke. De blev vundet af en lokal frue, som straks solgte dem videre til cirkus Miehe for 3000 kr, nok lidt under prisen. På den måde kom studene tilbage til Jylland til Ydby. Familien Miehe ville bruge ekvipagen som reklame for deres forestilling
rundt om i landet. De kunne måske også dresseres til at optræde i manegen, hvem ved – måske.
Men som beskrevet i starten, kan originalsiderne læses på Timring Sogn Arkiv.
Skrevet af Elisabeth Sivebæk
Andre historier
-
Karl Smed i Rødding
I 1930 lå der et lille husmandssted med en smedje imellem det nuværende Feldbjergvej 1 og Feldbjergvej 3. Her boede Karl Laurentius Pedersen kaldet enten Karl Stander eller Karl Smed fra 1900 til 1948 da smedjen brændte. Karl blev født den 19. september 1861 i Varhede ved Aulum. Han havde 6 søskende og som det […]
-
Herredsfogeder i Hammerum herred
1625 – 1656 Jacob Mortensen Barfod ???? – ???? Peder Jensen, Langelund ???? – ???? Knud Jacobsen Barfod 1687 – 1706 Chr. Jacobsen Qvorstrup ???? – ???? Carl Christophersen ???? – ???? Hans Madsen Østergaard ???? – 1740 Lars Siversen Svanholm 1741 – 1756 Johan Busch 1756 – 1768 Ebbe Olaus Lüster 1768 – ???? […]
-
Under fattigforsørgelse i Skarrild sogn
Vi følger pigen Stine, som var årsag til branden, på Nr. Karstoft i 1860. I 1870 bor Stines forældre Christen og Ane sammen med datteren Johanne, i et hus i Skarrild Grene og er stadig under fattigforsørgelse. Der findes først data om Stine igen, da hun d. 21/4 1872, gifter sig med enkemanden Andreas Nielsen. […]


