Mouritsen, Niels – Gårdejer, sognerådsformand, amtsrådsmedlem, form. landbof. m.v.

Vildbjerg bys udvikling gik ikke særlig stærkt i tiden op til år 1900. Det kunne måske ærgre Niels Mouritsen, som havde mange ideer og var travlt optaget af foreningsarbejde. Udviklingen kom med den jernbane, der først og fremmest var Niels Mouritsens værk men han døde kort efter de første togs ankomst til Vildbjerg.
Vildbjerggård, Vildbjerg
Født: 9. februar 1836 — Død: 19.oktober 1904
Forfatteren Konrad Understrup har fortalt, at han i 1874 som dreng mødte Niels Mouritsen for første gang. Han havde sammen med Niels Mouritsens karl drevet 4 svin til Tvis kro, hvor Niels Mouritsen skulle have dem med hjem. Niels Mouritsen spurgte en mand, han havde med, om han kunne holde svinene. Manden tog fat halen på et af dem, men det løb rundt med ham, for det var kraftige svin. Det vakte almindelig morskb men nu tog Niels Mouritsen grisen i halen. Han kunne holde den, omend med stor anstrengelse Det kunne ses, at han havde legemlige kræfter, noget der imponerede en dreng.
Niels Mouridsen blev hele sit liv som bonde betroet utallige tillidshverv. Han havde mange gæster, som i forststuen blev beværtet af konen og datteren. Selv sad han i dagligstuen med de mænd, der søgte hans råd. Han var en utrolig rolig natur enten modkanditater eller andre var uhøflige imod ham, eller dagligstuen flød med papirer.
I dagligstuens gipsdæk var reparet et stort hul hvor en skorstenspibe faldt ned gennem taget og loftet lige foran Niels Mouritsen, der sad og læste avis.
Niels Mouritsen blev gift med Else Marie 1860. De havde et par år hendes fødehjem i Vildbjerg, hvorefter de overtog gården Bredkær i Nøvling. I 1866 byttede de ejendom med degnen Nis Andersen Petersen. Han overtog dermed møllen og byggede desuden en firlænget gård. Han byggede kroen og et bageri i forbindelse med møllen. Møllen brændte i 1882 og igen i 1938. Herefter blev den ikke genopført, og trækkraften blev foretaget på anden måde. Han købte endvidere en stor den af jorden omkring Vildbjerg by.
Han var således aktiv på hjemmefronten, selvom de øvrige gøremål beslaglagde meget af tiden. Den indflydelse, han mest huskes for, er jernbanesagen, hvor jernbanelinien kom til at løbe igennem Vildbjerg og ikke direkte til Aulum. Ved jernbanejubilæet i 2004 blev Niels Mouritsens navn ved en højtidelighed anbragt på een af togvognene.
Niels Mouritsens gravsten er een af defå, der står på den gamle kirkegård ved kirken i Vildbjerg.

Vildbjerg mølle blev købt af Niels Merrild fra ejerlavet Merrild i 1856. I de første år måtte han ikke male naboernes korn, da der ikke var afstand nok til nabomøllen. Bestemmelsen blev ophævet i 1860 . I 1863 blev møllen flyttet til Vildbjerg .og solgt til degnen. Degnen byttede med Niels Mouritsen og kvarteret omkring møllen blev hurtigt et forretningskvater.

Stuehuset, som det ligger i dag. Det er vedligeholdt og modernisteret og med årstallet 1866 stående på gavlen.Umiddelbart er det svært at, hvor det lå i bybilledet 1866.

Stuehuset blev bygget med 3 skorstene. En ordentlig landmand havde 3 skorstene, og det betød, at besøgende kunne få et forhåndskab af ejeren og hans kone. Gården var Niels Mouritsens. og her opholdt han sig mellem de mange rejser, hvor transportmulighederne ikke var de hurtigste.
Andre historier
-
Borup Kjær, Mikkel Kristian
Sørvad Født: 1896 — Død: 1973 Slagter og handelsmand Mikkel Kristian Borup Kjær blev født i Korshøj i Vinding sogn, søn af Jens Ramskov Kjær og Anna Ramskov. Mikkel Kristian Borup Kjær blev som ung uddannet til slagter hos slagtermester Bertelsen i Struer, hvor han arbejdede nogle år. Efter at han blev gift, overtog Borup […]
-
Den kloge kone i Abildaa
Ane Marie Mikkelsen (Stampe), var født den 23. Juli 1845 i ”Søndergaardhus” i Gammel Grønbjerg. Hendes far var daglejer og indsidder, Mikkel Hansen, der stammede fra Sønderjylland. Hendes mor Mette Christensdatter var også født i Søndergaardhus. Hendes mors forældre, som ejede Søndergaardhus, var Inger Marie Jørgensdatter fra Vorgod og Christen Jensen Stamp fra Borris. Det […]
-
Strid imellem N. Clasons og Skarrild-Arnborg sogneforstanderskab,
over betaling af skolepenge i 1845
N. Clasons brev til amtet Den højvelbaarenhed hr SchulinAmtmand i Ringkøbing Deres højvelbaarenhed, vilde jeg herved tillade mig, at underrette om, hvordan jeg sidennogen tid har bemærket, at det herværende sogn, søger at vælte sognets omkostninger, iet ganske uforholdsmæssig maal paa mig. Hvordan at jeg for nogle dag siden, ved fordring af de mig paabydede […]
