Mouritsen, Niels – Gårdejer, sognerådsformand, amtsrådsmedlem, form. landbof. m.v.

Vildbjerg bys udvikling gik ikke særlig stærkt i tiden op til år 1900. Det kunne måske ærgre Niels Mouritsen, som havde mange ideer og var travlt optaget af foreningsarbejde. Udviklingen kom med den jernbane, der først og fremmest var Niels Mouritsens værk men han døde kort efter de første togs ankomst til Vildbjerg.
Vildbjerggård, Vildbjerg
Født: 9. februar 1836 — Død: 19.oktober 1904
Forfatteren Konrad Understrup har fortalt, at han i 1874 som dreng mødte Niels Mouritsen for første gang. Han havde sammen med Niels Mouritsens karl drevet 4 svin til Tvis kro, hvor Niels Mouritsen skulle have dem med hjem. Niels Mouritsen spurgte en mand, han havde med, om han kunne holde svinene. Manden tog fat halen på et af dem, men det løb rundt med ham, for det var kraftige svin. Det vakte almindelig morskb men nu tog Niels Mouritsen grisen i halen. Han kunne holde den, omend med stor anstrengelse Det kunne ses, at han havde legemlige kræfter, noget der imponerede en dreng.
Niels Mouridsen blev hele sit liv som bonde betroet utallige tillidshverv. Han havde mange gæster, som i forststuen blev beværtet af konen og datteren. Selv sad han i dagligstuen med de mænd, der søgte hans råd. Han var en utrolig rolig natur enten modkanditater eller andre var uhøflige imod ham, eller dagligstuen flød med papirer.
I dagligstuens gipsdæk var reparet et stort hul hvor en skorstenspibe faldt ned gennem taget og loftet lige foran Niels Mouritsen, der sad og læste avis.
Niels Mouritsen blev gift med Else Marie 1860. De havde et par år hendes fødehjem i Vildbjerg, hvorefter de overtog gården Bredkær i Nøvling. I 1866 byttede de ejendom med degnen Nis Andersen Petersen. Han overtog dermed møllen og byggede desuden en firlænget gård. Han byggede kroen og et bageri i forbindelse med møllen. Møllen brændte i 1882 og igen i 1938. Herefter blev den ikke genopført, og trækkraften blev foretaget på anden måde. Han købte endvidere en stor den af jorden omkring Vildbjerg by.
Han var således aktiv på hjemmefronten, selvom de øvrige gøremål beslaglagde meget af tiden. Den indflydelse, han mest huskes for, er jernbanesagen, hvor jernbanelinien kom til at løbe igennem Vildbjerg og ikke direkte til Aulum. Ved jernbanejubilæet i 2004 blev Niels Mouritsens navn ved en højtidelighed anbragt på een af togvognene.
Niels Mouritsens gravsten er een af defå, der står på den gamle kirkegård ved kirken i Vildbjerg.

Vildbjerg mølle blev købt af Niels Merrild fra ejerlavet Merrild i 1856. I de første år måtte han ikke male naboernes korn, da der ikke var afstand nok til nabomøllen. Bestemmelsen blev ophævet i 1860 . I 1863 blev møllen flyttet til Vildbjerg .og solgt til degnen. Degnen byttede med Niels Mouritsen og kvarteret omkring møllen blev hurtigt et forretningskvater.

Stuehuset, som det ligger i dag. Det er vedligeholdt og modernisteret og med årstallet 1866 stående på gavlen.Umiddelbart er det svært at, hvor det lå i bybilledet 1866.

Stuehuset blev bygget med 3 skorstene. En ordentlig landmand havde 3 skorstene, og det betød, at besøgende kunne få et forhåndskab af ejeren og hans kone. Gården var Niels Mouritsens. og her opholdt han sig mellem de mange rejser, hvor transportmulighederne ikke var de hurtigste.
Andre historier
-
Landt, Jørgen Christian
Herning Født: 1796 — Død: 1860 Herredsfoged Jørgen Christian Landt blev udnævnt til herredsfoged og – skriver i Hammerum Herred i året 1825. Da Landt ankom fra København til landsbyen Herning, måtte han konstatere, at der hverken var tinghus eller arrest. Som repræsentant for landets udøvende og dømmende magt havde han ingen steder at dømme […]
-
Et døgn i Nazisternes vold.
Fortalt af Frederik Overgård. En ubehagelig oplevelse som jeg havde i slutningen at den tyske besættelse. Den tyske besættelsesmagt var på dette tidspunkt nærmest desperat på grund af den militære situation på fronterne og også på grund af den forstærkede sabotagevirksomhed her i landet. Det’ begivenhed jeg her vil fortælle om, fandt sted fredag den […]
-
Rakkere og Natmandsfolk
Af Nr. Omme kirkebog fremgår det, at der i juni 1830 kom en ”omløbende Qvinde” ind på en gård i Askov og der fødte hun et barn. På grund af livsfare blev barnet hjemmedøbt af præsten og fik navnet Else Marie Abrahamsen. Moderen hed Abelone Christoffersdatter, som far til barnet opgav hun en rakker, der […]