Mouritsen, Niels – Gårdejer, sognerådsformand, amtsrådsmedlem, form. landbof. m.v.

Vildbjerg bys udvikling gik ikke særlig stærkt i tiden op til år 1900. Det kunne måske ærgre Niels Mouritsen, som havde mange ideer og var travlt optaget af foreningsarbejde. Udviklingen kom med den jernbane, der først og fremmest var Niels Mouritsens værk men han døde kort efter de første togs ankomst til Vildbjerg.
Vildbjerggård, Vildbjerg
Født: 9. februar 1836 — Død: 19.oktober 1904
Forfatteren Konrad Understrup har fortalt, at han i 1874 som dreng mødte Niels Mouritsen for første gang. Han havde sammen med Niels Mouritsens karl drevet 4 svin til Tvis kro, hvor Niels Mouritsen skulle have dem med hjem. Niels Mouritsen spurgte en mand, han havde med, om han kunne holde svinene. Manden tog fat halen på et af dem, men det løb rundt med ham, for det var kraftige svin. Det vakte almindelig morskb men nu tog Niels Mouritsen grisen i halen. Han kunne holde den, omend med stor anstrengelse Det kunne ses, at han havde legemlige kræfter, noget der imponerede en dreng.
Niels Mouridsen blev hele sit liv som bonde betroet utallige tillidshverv. Han havde mange gæster, som i forststuen blev beværtet af konen og datteren. Selv sad han i dagligstuen med de mænd, der søgte hans råd. Han var en utrolig rolig natur enten modkanditater eller andre var uhøflige imod ham, eller dagligstuen flød med papirer.
I dagligstuens gipsdæk var reparet et stort hul hvor en skorstenspibe faldt ned gennem taget og loftet lige foran Niels Mouritsen, der sad og læste avis.
Niels Mouritsen blev gift med Else Marie 1860. De havde et par år hendes fødehjem i Vildbjerg, hvorefter de overtog gården Bredkær i Nøvling. I 1866 byttede de ejendom med degnen Nis Andersen Petersen. Han overtog dermed møllen og byggede desuden en firlænget gård. Han byggede kroen og et bageri i forbindelse med møllen. Møllen brændte i 1882 og igen i 1938. Herefter blev den ikke genopført, og trækkraften blev foretaget på anden måde. Han købte endvidere en stor den af jorden omkring Vildbjerg by.
Han var således aktiv på hjemmefronten, selvom de øvrige gøremål beslaglagde meget af tiden. Den indflydelse, han mest huskes for, er jernbanesagen, hvor jernbanelinien kom til at løbe igennem Vildbjerg og ikke direkte til Aulum. Ved jernbanejubilæet i 2004 blev Niels Mouritsens navn ved en højtidelighed anbragt på een af togvognene.
Niels Mouritsens gravsten er een af defå, der står på den gamle kirkegård ved kirken i Vildbjerg.

Vildbjerg mølle blev købt af Niels Merrild fra ejerlavet Merrild i 1856. I de første år måtte han ikke male naboernes korn, da der ikke var afstand nok til nabomøllen. Bestemmelsen blev ophævet i 1860 . I 1863 blev møllen flyttet til Vildbjerg .og solgt til degnen. Degnen byttede med Niels Mouritsen og kvarteret omkring møllen blev hurtigt et forretningskvater.

Stuehuset, som det ligger i dag. Det er vedligeholdt og modernisteret og med årstallet 1866 stående på gavlen.Umiddelbart er det svært at, hvor det lå i bybilledet 1866.

Stuehuset blev bygget med 3 skorstene. En ordentlig landmand havde 3 skorstene, og det betød, at besøgende kunne få et forhåndskab af ejeren og hans kone. Gården var Niels Mouritsens. og her opholdt han sig mellem de mange rejser, hvor transportmulighederne ikke var de hurtigste.
Andre historier
-
Besættelsestiden i Skibbild
Ingen, som husker den 9. april vil, glemme den dag. Vi vågnede om morgenen ved en vedvarende brummen i luften og da vi kikkede ud ad vinduet, så vi nogle store flyvemaskiner, det var de såkaldte tyske “Stukas”, de kom 3 ad gangen med korte mellemrum, de fløj ganske lavt, og de havde alle kurs […]
-
Vienno Jensen (født Rantanen), Ørnhøj – fortæller om sit liv
Vieno Jensen (født Rantanen) er født I Finland. Hun fortæller om, hvordan hun som barn blev sendt fra Finland til Sverige på grund af Vinterkrigen, og om hvordan hun som voksen blev gift med en dansk frisør og flyttede til Danmark og kom til at tilbringe resten af sit liv i Ørnhøj. Jeg er født […]
-
20 års jagt
fortalt af Emil Pedersen Jeg kunne gerne have lyst til at fortælle nogle af mine erindringer og oplevelser som jæger i de sidste 20 år. Der vil jo nok indsnige sig enkelte erindringsforskydninger, men for resten mener min gode ven og jagtfælle, Arke, at det er noget mine historier lider af til enhver tid, Hans […]