Mouritsen, Niels – Gårdejer, sognerådsformand, amtsrådsmedlem, form. landbof. m.v.
Vildbjerggård, Vildbjerg
Født: 9. februar 1836 — Død: 19.oktober 1904
Forfatteren Konrad Understrup har fortalt, at han i 1874 som dreng mødte Niels Mouritsen for første gang. Han havde sammen med Niels Mouritsens karl drevet 4 svin til Tvis kro, hvor Niels Mouritsen skulle have dem med hjem. Niels Mouritsen spurgte en mand, han havde med, om han kunne holde svinene. Manden tog fat halen på et af dem, men det løb rundt med ham, for det var kraftige svin. Det vakte almindelig morskb men nu tog Niels Mouritsen grisen i halen. Han kunne holde den, omend med stor anstrengelse Det kunne ses, at han havde legemlige kræfter, noget der imponerede en dreng.
Niels Mouridsen blev hele sit liv som bonde betroet utallige tillidshverv. Han havde mange gæster, som i forststuen blev beværtet af konen og datteren. Selv sad han i dagligstuen med de mænd, der søgte hans råd. Han var en utrolig rolig natur enten modkanditater eller andre var uhøflige imod ham, eller dagligstuen flød med papirer.
I dagligstuens gipsdæk var reparet et stort hul hvor en skorstenspibe faldt ned gennem taget og loftet lige foran Niels Mouritsen, der sad og læste avis.
Niels Mouritsen blev gift med Else Marie 1860. De havde et par år hendes fødehjem i Vildbjerg, hvorefter de overtog gården Bredkær i Nøvling. I 1866 byttede de ejendom med degnen Nis Andersen Petersen. Han overtog dermed møllen og byggede desuden en firlænget gård. Han byggede kroen og et bageri i forbindelse med møllen. Møllen brændte i 1882 og igen i 1938. Herefter blev den ikke genopført, og trækkraften blev foretaget på anden måde. Han købte endvidere en stor den af jorden omkring Vildbjerg by.
Han var således aktiv på hjemmefronten, selvom de øvrige gøremål beslaglagde meget af tiden. Den indflydelse, han mest huskes for, er jernbanesagen, hvor jernbanelinien kom til at løbe igennem Vildbjerg og ikke direkte til Aulum. Ved jernbanejubilæet i 2004 blev Niels Mouritsens navn ved en højtidelighed anbragt på een af togvognene.
Niels Mouritsens gravsten er een af defå, der står på den gamle kirkegård ved kirken i Vildbjerg.
Andre historier
-
Ørre-brødre med uldpakken på nakken
Erindringer af Hans Ansbjerg, Ørre, skrevet i 1952 Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser har bedt mig om at skrive lidt om handelsforholdene på Herning-egnen i gamle dage, og jeg skal da forsøge at give et lille bidrag. Jeg havde et par ældre brødre, som om efteråret tog uldpakken på nakken og vandrede nord på. Det var særlig på […]
-
Borgmestre i Herning Kommune
Titlen indføres med byens overgang fra landkommune til købstad pr. 1. april 1913 – 1921: Christian Yde, bankdirektør Udnævnt af kongen, tidligere formand for sognerådet. 1921 – 1946: Helge Kampmann, grosserer V 1946 – 1961: P. Munk-Poulsen, skoleinspektør V 1961 – 1976: Jens Mathiasen, købmand V 1976 – 1990: N. O. Hansen, major V 1990 […]
-
Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]