Ørnhøj Cementstøberi

I 1912 byggede Cementstøberi Høgholm i Struer et cement støberi i Ørnhøj. Han havde leveret en del tagsten til de første huse, der blev bygget samtidig med stationen.
Cementstøberiet blev bygget, hvor Brugsforeningen eller Museet ligger i dag. Der blev også bygget bolig til cementstøberen. Den lå på hjørnet af de gader, der i dag hedder Søndervang og Søndermarksvej. Denne bygning havde veranda på den østre gavl, som blev båret af to søjler, der flankerede entredøren.
Den første cementstøber var Magnus Thomsen, han blev efterfulgt af Jens Knudsen. I 1945 købte murer Kristian Vad cementstøberiet, men han byggede hus på Halkjærvej og murer Anders P. Andersen overtog støberiet.
I 1965 blev grunden købt af brugsforeningen og støberiet blev revet ned. A. P. Andersen byggede et støberi hos sønnen bygmester Aage Andersen. Bygningen hører i dag til fabrikken på Søndermarksvej.
I 60erne var der et firma, der startede et støberi på „Amager”, det blev senere overtaget af tømrer Erling Kristiansen, men eksisterede kun i et par år. Siden har der ikke været cementstøberi i Ørnhøj.
Andre historier
-
Besættelsestidens sidste år i Ørnhøj
De sidste år af krigen kneb det for tyskerne at skaffe unge mænd til hæren, fordi Værnemagten havde haft meget store tab i Rusland. Derfor var de soldater vi mødte i 1944-45, enten mænd, der var over 50 år eller 17 års drenge. I 1944 tjente jeg på en gård ved Ørnhøj. En aften i […]
-
Min arv som Gøgler!
Under henvisning til overskriften vil jeg dele min fortælling op i tre afsnit, da der løber en rød tråd gennem dem. Jeg vil starte med min bedstefar. Min bedstefar: Han er født i Næstrup i Hundborg Herred 6 april 1880, og blev gift 6 november 1906. Han var blevet uddannet snedker og havde for øvrigt […]
-
Vienno Jensen (født Rantanen), Ørnhøj – fortæller om sit liv
Vieno Jensen (født Rantanen) er født I Finland. Hun fortæller om, hvordan hun som barn blev sendt fra Finland til Sverige på grund af Vinterkrigen, og om hvordan hun som voksen blev gift med en dansk frisør og flyttede til Danmark og kom til at tilbringe resten af sit liv i Ørnhøj. Jeg er født […]
