Ole Bro

Ole Bro, eller Ole Poulsen, som var hans døbenavn, blev født 13. december 1868 i Nørre Omme. Faderen hed Poul Søndergaard Poulsen og moderen Kirsten Jensen. Ole var ældste søn i familien. Han voksede op på ejendommen Fuglkjærhus også kaldt Brohus. Den lå Brohusvej 10. Ejendommens jordtilliggende var knap 10 ha. Forældrene havde købt gården i 1868 og tilkøbt jord i 1872 og 1892.
Der blev født 6 børn i familien:
Ole Poulsen, født 1868
Jens Andreas, født 1871 (død 1872)
Jensine Andrea, født 1873
Sidsel, født 1876
Petrea, født 1879
Peder, født 1885
Ole mistede sin mor, kort tid efter sidste barns fødsel. I 1894 skødede faderen gården til Ole Bro, han var da 28 år. Uheldigvis var Ole astmalidende og kunne ikke klare driften af ejendommen. I 1903 solgte han den til sin søster Andrea og dennes ægtefælle Laurids. Ole blev boende på gården, som en slags logerende. Som en selvfølge kom faderen på aftægt.
I 1915 solgte Andrea og Laurids gården. Ole fik da bolig på Dalgaard, Brohusvej 5.
Når Ole ikke kunne gå i marken og passe bedriften lå han ofte i senge og malede religiøse motiver. En del lykønskningskort og lignende bærer han karakteristiske stil – arkivet har arvet flere af slagsen.
Ole døde 26. april 1930, han blev således 62 år. Begravelsen fandt sted 4. maj på Nørre Omme kirkegård.

Andre historier
-
Storaaens Ofre
Det gamle Ord om, at Storaaen hvert år kræver sit Offer, har atter faaet sin sørgelige Bekræftelse. Der er da sikkert heller ikke noget Vandløb her i Landet, der gennem Tidernes Løb har krævet saa mange Menneskeliv som Storaaen. Og kunde man faa de nøjagtige Oplysninger om, hvor mange Mennesker, der er druknet i Aaen […]
-
Min arv som Gøgler!
Under henvisning til overskriften vil jeg dele min fortælling op i tre afsnit, da der løber en rød tråd gennem dem. Jeg vil starte med min bedstefar. Min bedstefar: Han er født i Næstrup i Hundborg Herred 6 april 1880, og blev gift 6 november 1906. Han var blevet uddannet snedker og havde for øvrigt […]
-
Sygehusmuseet – stomiposer
Hjemmesygeplejerske Elise Sørensen opfandt stomiposen i 1953. Hun havde en lillesøster som havde fået lavet en stomi. Patienterne som havde fået lavet en stomi brugte primitive hjælpemidler som bælter, spænder, vat og alt forhåndenværende, og lugt og lyde måtte de også leve med. Elise havde passet mange patienter med stomi og ville så gerne hjælpe […]
