Om Kirkely, Hovedgaden 40, Skarrild i perioden 1974 – 1981

Vores far, Anders Studsgård, søgte og fik embede som sognepræst i Skarrild-Karstoft sogne og i april 1973 flyttede hele familien, dvs. vores forældre og vi 6 søskende i alderen 1-19 år fra Kongens Lyngby ved København til Skarrild Præstegård.
Ældste søn, Ejvind på 19 år, valgte at flytte med, da han som HF-studerende endnu ikke havde mulighed for at klare sig helt på egen hånd. Efter flytningen til Skarrild fik Ejvind dog snart lyst til at få sit eget sted at bo. Han fik øje på Kirkely, som dengang lå helt gemt bag en meget høj hæk, og huset var meget misligholdt og faldefærdigt med ituslåede vinduer m.v.
Ejvind spurgte sig for og fandt ud af, at huset tilhørte Kirken og tidligere havde været anvendt af en spejdergruppe.
I foråret 1974 opsøgte han menighedsrådets formand, skoleinspektør Herluf Pedersen, og tilbød at sætte huset i stand for egne midler mod at kunne leje huset for en billig husleje.
De blev enige om en meget beskeden husleje på 60 kr. pr. måned vel vidende, at der nok skulle lægges mange penge og mange arbejdstimer i at gøre huset beboeligt.
Det skulle dog senere vise sig, at der fulgte en forholdsvis høj elregning med på ca. 240 kr. pr. måned. Årsagen var, at der foruden brændeovn blev installeret el-radiatorer i huset, som jo også kom i brug ind imellem, og da husets isolering ikke var den bedste, kunne det mærkes på elregningen.
Ejvind påbegyndte sit store renoveringsprojekt i sommeren 1974 og brugte herefter stort set al sin fritid frem til sommeren 1975, indtil istandsættelsen var færdig.
Ved husets vestgavl (ind mod kirken) var der dengang et større blikskur til opbevaring af formbrændsel. Dette skur fjernede Ejvind som noget af det første, og fik udbedret nogle af de skader, der herefter viste sig på vestgavlen. Menighedsrådet bekostede på et senere tidspunkt en tækkemand til at forny stråtaget på vestgavlen.
Det skal også nævnes, at Ejvind etablerede og fornyede toilet- og køkkenfaciliteter og under det tilhørende arbejde med tilslutning til afløb/kloak fik han god og kyndig hjælp af daværende kirketjener og graver, Svend Madsen, som havde styr på, hvor kloakrørene befandt sig. Det hele skete selvfølgelig helt uden indblanding af en autoriseret kloakmester, hvilket jo nok ikke kunne have ladet sig gøre i vore dage.
I forbindelse med renoveringen sørgede Ejvind også for, at den høje hæk blev klippet helt ned, så huset blev synligt fra vejen og på den måde kom til ”ære og værdighed” igen. Ejvind var glad for at bo i huset og syntes, at det var et smukt lille hus, som andre også kunne have glæde af at kigge på.

Ejvind 1976 i haven ved Kirkely
Ejvind boede i Kirkely i næsten 5 år frem til den 1. marts 1979, hvor han begyndte at arbejde som redder hos Falck i Vejle. Herefter fik Ejvinds 6 år yngre lillebror, Arne, lov til at overtage lejemålet for Kirkely, og i øvrigt til den samme lave husleje på 60 kr. pr. måned.
Arne boede i huset i cirka 2 år frem til foråret 1981.
Som oplyst var der et blikskur på vestgavlen, hvor der blev opbevaret noget formbrændsel (af brunkul). Ejvind mener, at der var cirka 2 tons. Da han fjernede skuret, flyttede han brændslet over i træ-garagen, og i den første tid fyrede han udelukkende med dette formbrændsel, hvorefter han gik over til at fyre med træ, dog suppleret med el-varme.
Andre historier
-
De små skræddere i Hammerum
Hvad kilderne fortæller En dag kom en enke til Hammerum fra Engesvang. Hun havde seks børn med, som alle var invalider i temmelig svær grad. Man sagde, at de havde haft engelsk syge. De var alle meget gangbesværede. Der var fire drenge og to piger. Den ældste søn Anders var udlært skrædder (vist i Silkeborg). […]
-
Historien om det knækkede gravkors
I sommeren 1979 blev der foretaget en restaurering af stendiget om Nørre Omme kirkegård. Under dette arbejde fandt man et støbejerns-gravkors, et såkaldt ”Malmkors”. Det lå på diget i det nordøstlige hjørne af kirkegården. Korset der var knækket, havde følgende indskrift: Jens Gjalbæk Andersen, død i Overgaardhus i Nørre Omme 1879, knap 53 aar.Ved besøg […]
-
Aftægtkontrakt fra Ørnhøj, 1896.
Aftægtskontrakt var en særlig forsørgelseskontrakt, der blev indgået ved overdragelsen af en landejendom. Den, der overtog ejendommen skulle give den tidligere ejer og hans hustru underholdning så længe de levede. En sådan kontrakt blev sat til værdi og denne værdi ganget med fem var størrelsen på den prioritet, som skulle tinglyses som en første prioritet […]