Petersen, Nis
Herning
Født: 1897 — Død: 1943
Digter
I Hernings østlige bydel findes et digterkvarter, hvor også Nis Petersen har fået en gade opkaldt. Som ganske lille blev han og to søskende anbragt hos mormoderen Marie Nissen i Herning, idet deres mor døde pludseligt og faderen var ude af stand til at tage sig af de tre børn.
Nis Petersen voksede op i Østergade hos denne mormoder, der prægede hans opvækst i et stærkt religiøst miljø, der på samme tid var meget frit for den lille dreng. Når først dagens pligter var forbi, var resten af byen hans og kammeraternes. Fra 1911 var hjemmet på KFUK´s pensionat i Herning i Nygade, hvor fru Nissen blev stedets værtinde. Her var plads til møder og diskussioner og stille eftertanke. Efter sin realeksamen fra Herning Realskole, uden økonomiske muligheder for en studentereksamen ønskede Nis Petersen at forlade den lille nyudnævnte købstads kendte rammer. Han kom i lære som apoteker i Nakskov, afbrød uddannelsen og fik arbejde på en avis. I tyverne begyndte han at vandre rundt som vagabond for at søge indtryk til sit forfatterskab. Den første digtsamling ”Nattens Pibere” udkom i 1926. I perioden derefter arbejdede Nis Petersen på den store roman ”Sandalmagernes gade”. Den omflakkende tilværelse han førte, gjorde det svært at få romanen afsluttet, men heldigvis fandt han et fristed i Herning hos overlægefruen Ellen Biilmann i Nygade no. 3. Hun tog sig af ham, og i sidste fase var det hende der opsøgte ikke mindre end fjorten forlag, inden hun fandt et, der ville udgive romanen. Det skete i året 1931.
I 1977 ønskede Herning Kommune at ære Nis Petersen ved at lade en mindeplade indmure i huset i Nygade, På denne plade er citeret ”Rigere barndom har ingen haft ” taget fra en af Nis Petersens noveller med titlen ”De længst forsvundne dage”.
Andre historier
-
Aulum Vandværk
Ved Aulum bys stærke vækst fra omkring 1900-tallet og fremefter, viste det sig at mange af byens brønde begyndte at løbe tør, særligt i sommertiden, antageligt fordi den ene brønd, trak vandet fra en anden. Således måtte uddybning og boring, foretages gentagne gange. Under disse forhold, måtte Håndværker- og borgerforeningen, igen og som sædvanligt, forsøge […]
-
Kvaksalveri
I dag er det en selvfølge at søge læge, hvis man er syg, men sådan har det selvfølgelig ikke altid været. Sygeforsikring kom først frem omkring 1870. Før den tid kunne man ikke få en læge uden at betale. Selv om man havde råd til at betale for lægebehandling så var der så langt mellem […]
-
Brugsen i Timring
Den 6. maj 1866 stifter pastor Hans Chr. Sonne og en kreds af Thisted-borgere Danmarks første levedygtige brugsforening. I brugsforeningen går man sammen for at købe varer til fordelagtige priser uden fordyrende mellemled eller købmænd, som skal have del i overskuddet. Rugbrød er den altdominerende vare og står for 50 % af salget. Brugsforeningen indkøber […]
