Sygehusmuseet – Skab 1
Når man bedøves, bruges der meget smertestillende og i nogle tilfælde blokerer man også nervebanerne, derfor kan man ikke selv trække vejret og derfor anvendes der forskellige former for hjælpemidler.
Man kan til meget kortvarige bedøvelser nøjes med at bruge forskellige masker, som holdes for næse og mund. De bruges også til at give ilt med før bedøvelsen.
Man havde forskellige ventiler, som sørgede for at man ikke genåndede luften som man havde pustet ud og man havde forskellige absorbere, som absorberede CO2 i udåndingsluften, så det kunne genåndes. Desuden sørgede ventilerne også for, at udåndings luften med diverse gasser kunne bortskaffes/udluftes.
I dag er bedøvelsesapparaterne computerstyrede, så man kan se hvilken luftart % der går ind i patienten og hvilken % der suges ud. Der måles konstant blodtryk, puls og saturation (ilt mætnings %) osv.
På næste hylde ses det man kaldte et stift bronkoscop. Det brugtes til at undersøge bronkiegrenene. I dag bruges der optiske, flexible scoper.
Så er der forskellige blodtryksmålere. Nogle kan stadig ses hos praktiserende læger, men ellers er de elektroniske, computerstyrede i dag.
På næstnederste hylde kan i se et pulsmeter, de var temmelig ustabile og de fleste af os stolede mere på den finger vi altid havde på pulsen af patienten. Pulsmeteret og iltmålingsapparatet afløstes af sat måleren, opfundet af japanerne i 1982, som viste O2 % ved hjælp af en clips, som lyser på fingeren og kan skelne om blodlegemerne er mættede eller umættede med ilt, anvendes også i dag.
Nederst i skabet står nogle transportable, manuelle sug.
H.J. 2026
Andre historier
-
Jordmoder i Skarrild/Arnborg og Sdr. Felding/Assing
Maren Fisher bliver ifølge bestalling fra amtsmand Tillish i Ringkøbing, ansat som jordmoder for Skarrild, Arnborg, Sdr. Felding og Assing sogn fra d. 1/11-1838. Familien kommer direkte fra København, hvor hun formodentlig har fået sin uddannelse, men hun er fra Ringkøbing Amt, barnefødt i Ferring sogn Hun skal bosætte sig i Skarrild by, eller tæt […]
-
Herning sogns historie
Herning Sogns Historie. Tre faktorer skyldtes det at Amtets største By ligger, hvor Herning er i dag: • Dårlige tider. • Tilfældighed. • Samt dumhed. Under statsbankerotten blev tiderne så dårlige, at endog respektable folk blev kæltringer. Kammerherre Casper Møller, der ejede og boede på Højris i Ikast, han var en dygtig mand, men kunde […]
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]
