Sygehusmuseet – Skab 1
Når man bedøves, bruges der meget smertestillende og i nogle tilfælde blokerer man også nervebanerne, derfor kan man ikke selv trække vejret og derfor anvendes der forskellige former for hjælpemidler.
Man kan til meget kortvarige bedøvelser nøjes med at bruge forskellige masker, som holdes for næse og mund. De bruges også til at give ilt med før bedøvelsen.
Man havde forskellige ventiler, som sørgede for at man ikke genåndede luften som man havde pustet ud og man havde forskellige absorbere, som absorberede CO2 i udåndingsluften, så det kunne genåndes. Desuden sørgede ventilerne også for, at udåndings luften med diverse gasser kunne bortskaffes/udluftes.
I dag er bedøvelsesapparaterne computerstyrede, så man kan se hvilken luftart % der går ind i patienten og hvilken % der suges ud. Der måles konstant blodtryk, puls og saturation (ilt mætnings %) osv.
På næste hylde ses det man kaldte et stift bronkoscop. Det brugtes til at undersøge bronkiegrenene. I dag bruges der optiske, flexible scoper.
Så er der forskellige blodtryksmålere. Nogle kan stadig ses hos praktiserende læger, men ellers er de elektroniske, computerstyrede i dag.
På næstnederste hylde kan i se et pulsmeter, de var temmelig ustabile og de fleste af os stolede mere på den finger vi altid havde på pulsen af patienten. Pulsmeteret og iltmålingsapparatet afløstes af sat måleren, opfundet af japanerne i 1982, som viste O2 % ved hjælp af en clips, som lyser på fingeren og kan skelne om blodlegemerne er mættede eller umættede med ilt, anvendes også i dag.
Nederst i skabet står nogle transportable, manuelle sug.
H.J. 2026
Andre historier
-
Rakkere og Natmandsfolk
Af Nr. Omme kirkebog fremgår det, at der i juni 1830 kom en ”omløbende Qvinde” ind på en gård i Askov og der fødte hun et barn. På grund af livsfare blev barnet hjemmedøbt af præsten og fik navnet Else Marie Abrahamsen. Moderen hed Abelone Christoffersdatter, som far til barnet opgav hun en rakker, der […]
-
Sygehusmuseet – Skab 2
For at bevare frie luftveje hos bedøvede mennesker bruger og brugte man forskellige tungeholdere og næsekatetre. Før i tiden var det oftest væskeformige bedøvelsesmidler man anvendte til at bedøve mennesker, som skulle opereres. Det kunne være Æter, Vinydan, Trilene og Klorætyl, disse blev ofte givet på maske. Mange af bedøvelsesmidlerne blev brugt til kortvarige indgreb. […]
-
Ung i Ørnhøj under besættelsen
Jeg var 13 år, da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, så jeg oplevede, hvordan det var at være ung under besættelsen. Dengang gik Hovedvejen kun få meter fra vores stuehus, vi så tyskere hver eneste dag. Det er mærkeligt, at vores gamle stuehus blev stående, for det rystede slemt, når der kom store […]
