Sygehusmuseet – Skab 1
Når man bedøves, bruges der meget smertestillende og i nogle tilfælde blokerer man også nervebanerne, derfor kan man ikke selv trække vejret og derfor anvendes der forskellige former for hjælpemidler.
Man kan til meget kortvarige bedøvelser nøjes med at bruge forskellige masker, som holdes for næse og mund. De bruges også til at give ilt med før bedøvelsen.
Man havde forskellige ventiler, som sørgede for at man ikke genåndede luften som man havde pustet ud og man havde forskellige absorbere, som absorberede CO2 i udåndingsluften, så det kunne genåndes. Desuden sørgede ventilerne også for, at udåndings luften med diverse gasser kunne bortskaffes/udluftes.
I dag er bedøvelsesapparaterne computerstyrede, så man kan se hvilken luftart % der går ind i patienten og hvilken % der suges ud. Der måles konstant blodtryk, puls og saturation (ilt mætnings %) osv.
På næste hylde ses det man kaldte et stift bronkoscop. Det brugtes til at undersøge bronkiegrenene. I dag bruges der optiske, flexible scoper.
Så er der forskellige blodtryksmålere. Nogle kan stadig ses hos praktiserende læger, men ellers er de elektroniske, computerstyrede i dag.
På næstnederste hylde kan i se et pulsmeter, de var temmelig ustabile og de fleste af os stolede mere på den finger vi altid havde på pulsen af patienten. Pulsmeteret og iltmålingsapparatet afløstes af sat måleren, opfundet af japanerne i 1982, som viste O2 % ved hjælp af en clips, som lyser på fingeren og kan skelne om blodlegemerne er mættede eller umættede med ilt, anvendes også i dag.
Nederst i skabet står nogle transportable, manuelle sug.
H.J. 2026
Andre historier
-
Under fattigforsørgelse i Skarrild sogn
Vi følger pigen Stine, som var årsag til branden, på Nr. Karstoft i 1860. I 1870 bor Stines forældre Christen og Ane sammen med datteren Johanne, i et hus i Skarrild Grene og er stadig under fattigforsørgelse. Der findes først data om Stine igen, da hun d. 21/4 1872, gifter sig med enkemanden Andreas Nielsen. […]
-
Gendøberen
Min Barndomsveninde fra den anden side af Gaden kom løbende over til mig. Hun så lidt opbragt ud. – Det hænder let i den Alder, – men til gengæld lukker man i sytten års alderen også lettere op for Dagens Oplevelser og det, der trykker. Hun styrede Huset for sin Fader, siden Moderens nylige Død. […]
-
Landt, Jørgen Christian
Herning Født: 1796 — Død: 1860 Herredsfoged Jørgen Christian Landt blev udnævnt til herredsfoged og – skriver i Hammerum Herred i året 1825. Da Landt ankom fra København til landsbyen Herning, måtte han konstatere, at der hverken var tinghus eller arrest. Som repræsentant for landets udøvende og dømmende magt havde han ingen steder at dømme […]
