Sommerjob
I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godt
lide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renterne
var høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde og
trille tommelfingre over manglende arbejde i byggebrancen.
Så der begyndte jordbær perioden.
En mark blev forarbejdet til plantning. Ca 3000 planter gravet og kravlet op, hos jordbæravler
Henriksen i Aulum, og efterfølgende plantet hjemme på marken.
Vi fik etableret vandingsanlæg, da jordbærmarker havde brug for meget vand i tørre perioder.
Så var vi i gang, og et projekt der kun var tænkt som midlertidig beskæftigelse og nische
produktion, indtil det igen blev gode tider, kom i stedet til at vare i 23 år.
Samme år begyndte jeg som lærer i tegning keramik og oliemaling, hos FOF i herning, og det kom
til at strække sig over ca samme tidsrum. Det passede perfekt til jordbær arbejdet, for
undervisningen sluttede omkring Maj og startede igen til september. Altså havde jeg hele sommeren
fri til marken. Det passede mig rigtig godt – og jeg holdt meget af begge mine arbejdsområder
Det samme gjorde Egon. Indrettede sit tømrearbejde så han havde sommermånederne fri til jordbær
arbejdet. Vi hjalp så hinandeden med at tage stiklinger, rensning, hakning og plantning med
maskine.
Det fungerede fint for os og vi fordelte arbejdet i højsæsonen, så jeg stod for markplan og plukning,
og Egon for handel og afsætning. Mange læs blev tidlig morgen kørt til GASA i Holstebro, hvor de
kom under uret, og blev solgt til højst bydende, det var spændende hver eneste gang.
Resten blev solgt hjemme fra garagen som bakkebær til vejkunder, eller direkte til forretningerne,
og resten fra marken som selvpluk. Det var lange travle dage – men fulde af liv.
De unge mennesker som plukkede hos os, kom gerne fra nærområdet, nogle kom hvert år fra de
begyndte som tolvårig og til de sluttede samtidig med studenterhuen, og andre kun til de havde
penge nok til ferien, men skønne var de, og dejlige at arbejde med.
Selvpluk krævede en del tålmodighed og pædagogisk sans, det var et blandet publikum, og der var
mange festlige oplevelser. Der blev plukket mange bær til fryserne dengang, og alle skulle gerne
blive tilfredse, hvad de fleste forhåbentlig også blev.
Efter et par og tyve år begyndte der at komme sygdom i markerne,og afsætning ved GASA
vanskeligere for små avlere, selvpluk var ikke så moderne mere, så vi trappede ned og stoppede i
2
004.
Det var gode og spændende år som vi begge tænker tilbage på med glæde.
RUTH NORS
Andre historier
-
Hammerum friskole og efterskole.
Hammerum friskole er oprettet af friskolekredsen, hvis formand er gårdejer Johannes Rasmussen, Birk, i l948. Fra 1954 er Hans Appel leder af skolen. Den samme kreds stod bag Hammerum efterskole, der begyndte sin virksomhed den 3. november l959. Forstander blev Hans Appel, der således er leder af begge skolerne.De to skoler er ikke blevet til […]
-
Dele af postudbringningens historie i Skarrild sogn.
Offentlig postbesørgelse var indtil ca. 1850 udelukkende et by-fænomen. Først i 1852 oprettedes såkaldte ’brevsamlingssteder’ i egne, hvor der var langt mellem posthusene. Brevsamlingsstederne blev ofte etableret i forbindelse med kroer langs postruterne. Herfra blev posten bragt til egnens landsbyer af landpostbude 1848 – 1870 Januar 1848 beretter Skarrild-Arnborg sogneprotokol, at postens modtagelse og aflevering […]
-
Ole Bro
Ole Bro, eller Ole Poulsen, som var hans døbenavn, blev født 13. december 1868 i Nørre Omme. Faderen hed Poul Søndergaard Poulsen og moderen Kirsten Jensen. Ole var ældste søn i familien. Han voksede op på ejendommen Fuglkjærhus også kaldt Brohus. Den lå Brohusvej 10. Ejendommens jordtilliggende var knap 10 ha. Forældrene havde købt gården […]
