Sommerjob
I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godt
lide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renterne
var høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde og
trille tommelfingre over manglende arbejde i byggebrancen.
Så der begyndte jordbær perioden.
En mark blev forarbejdet til plantning. Ca 3000 planter gravet og kravlet op, hos jordbæravler
Henriksen i Aulum, og efterfølgende plantet hjemme på marken.
Vi fik etableret vandingsanlæg, da jordbærmarker havde brug for meget vand i tørre perioder.
Så var vi i gang, og et projekt der kun var tænkt som midlertidig beskæftigelse og nische
produktion, indtil det igen blev gode tider, kom i stedet til at vare i 23 år.
Samme år begyndte jeg som lærer i tegning keramik og oliemaling, hos FOF i herning, og det kom
til at strække sig over ca samme tidsrum. Det passede perfekt til jordbær arbejdet, for
undervisningen sluttede omkring Maj og startede igen til september. Altså havde jeg hele sommeren
fri til marken. Det passede mig rigtig godt – og jeg holdt meget af begge mine arbejdsområder
Det samme gjorde Egon. Indrettede sit tømrearbejde så han havde sommermånederne fri til jordbær
arbejdet. Vi hjalp så hinandeden med at tage stiklinger, rensning, hakning og plantning med
maskine.
Det fungerede fint for os og vi fordelte arbejdet i højsæsonen, så jeg stod for markplan og plukning,
og Egon for handel og afsætning. Mange læs blev tidlig morgen kørt til GASA i Holstebro, hvor de
kom under uret, og blev solgt til højst bydende, det var spændende hver eneste gang.
Resten blev solgt hjemme fra garagen som bakkebær til vejkunder, eller direkte til forretningerne,
og resten fra marken som selvpluk. Det var lange travle dage – men fulde af liv.
De unge mennesker som plukkede hos os, kom gerne fra nærområdet, nogle kom hvert år fra de
begyndte som tolvårig og til de sluttede samtidig med studenterhuen, og andre kun til de havde
penge nok til ferien, men skønne var de, og dejlige at arbejde med.
Selvpluk krævede en del tålmodighed og pædagogisk sans, det var et blandet publikum, og der var
mange festlige oplevelser. Der blev plukket mange bær til fryserne dengang, og alle skulle gerne
blive tilfredse, hvad de fleste forhåbentlig også blev.
Efter et par og tyve år begyndte der at komme sygdom i markerne,og afsætning ved GASA
vanskeligere for små avlere, selvpluk var ikke så moderne mere, så vi trappede ned og stoppede i
2
004.
Det var gode og spændende år som vi begge tænker tilbage på med glæde.
RUTH NORS
Andre historier
-
Tømrermester Johannes Danielsen, Kirkegade i Aulum
Foredrag, afholdt i Skoleforeningen, september 1996, om Aulum i gamle dage”Ved I hvorfor talere altid beder om et glas vand, når de skal tale? Jo, det er fordi de er nervøse, og jeg er da noget nervøs over, at der er kommet så mange mennesker i aften. Jeg havde forestillet mig, at der kom 20-30 […]
-
Sygehusmuseet – Elevværelser på Herning sygehus
Eleverne på sygehuset boede på loftet ovenpå kirurgisk og medicinsk afdeling, de havde bopælspligt og skulle være ugifte. Der boede de indtil 1960 hvor sygeplejeskolen i Herning med elevværelser blev bygget. Hvordan boede de så? Det var små værelser hvor man boede to sammen, der var plads til to senge og en lille kommode, hvor […]
-
Hammerum herred
Herredet dækker et stort areal fra Tvis i nord til Sønder Felding og Skarrild i syd, fra Bording i øst til Vorgod mod vest. Et herred er den inddeling af landet , hvor politi- og retskredse samles. I alt 19 sogne udgjorde herredet, hvor Herning med sin placering i midten var det naturlige valg for […]
