Herning Historie

Storaaens Ofre

Det gamle Ord om, at Storaaen hvert år kræver sit Offer, har atter faaet sin sørgelige Bekræftelse.

Der er da sikkert heller ikke noget Vandløb her i Landet, der gennem Tidernes Løb har krævet saa mange Menneskeliv som Storaaen. Og kunde man faa de nøjagtige Oplysninger om, hvor mange Mennesker, der er druknet i Aaen i det sidste Par Hundreder Aar, saa vilde man sikkert faa at se, at et Offer om Aaret i Gennemsnit ikke engang vilde forslaa.

I Larsen-Straasøs Bog, ”Hodsager Minder” der udkom i 1917 findes en Fortegnelse fra Kirkebøgerne i Hodsager over de Dødsfald dette lille Sogn i Tiden fra 1802-1905 er foraarsaget ved Drukneulykke i Storaaen:

1802, 1. Februar, druknede Lars Andersen fra Ørregaard (23 Aar) i Storaaen ved Rottevig. Hans Lig blev først fundet 2. Juni samme Aar. Jordet i Ørre 2. Pinsedag.

1811, 9. November, druknede Anna Andersdatter, Datter fra Neder Yllebjerg, 26 Aar. Hun blev først fundet og begravet paa Hodsager Kirkegaard en maanedstid efter.

1828, 28. September, druknede Indsidder Svend Hansen fra Bredvigbæk, 47 Aar.

1847, 19. Januar, druknede Almisselem Jane Agerbæk, Lille Yllebjerg Mark i Aaen ved Brogaard. 62 Aar.

1847, 3. September, druknede Ane Marie Nielsdatter i Storaaen ved Rottevie. Hun var Anders Poulsens Enke fra Dalgaardhus i Hodsager.

1882, 28. Juni, druknede Anders Hallundbæks Barn, Jens Marinus Andersen, 2 Aar, i Kanalen ved Storaaen.

1890, 16. Juli, druknede Søren Kristian Sørensen, 14 Aar, (Jens Østerbys søn) ved badning i Nærheden af GI. Hodsager, hvor han tjente.

1897, 31. Maj, druknede Ungkarl Poul Christian Nielsen, Dalgaard, 19 Aar, ved Badning i Storaaen Iige ved sit Hjem.

1903, 26. August, druknede Niels Ingvar Knudsen, Lille Yllebjerg, i Storaaen, 14 aar gammel. Han vilde fange en Iøsgaaende Hest nede i Engen. Men herunder skubbede Hesten ham ned i Aaen, hvor han druknede. Heller ikke i Kirkebogen for Hodsager findes Begivenheden anført.

En gammel Hedebonde fra Grove fortalte for en Snes Aar siden om en begivenhed ved Storaaen, som han havde hørt omtalt, da han var Dreng.

Nogle omvandrende Tatere, der kom gennem Grove, havde fortalt, at en af deres Kammerater var druknet i Storaaen under Geddefiskeri. Han havde faaet en stor Gedde paa krogen, og da han vilde trække den op, gled han ud i aaen og forsvandt. Han kom ikke til Syne igen, Hans Fæller mente, at han var bleven suget ned i en af de mange dybe Huller, de saakaldte ”Høller” der findes i Aaen, og hvor Vandet hvirvler rundt særlig naar der er Højvande.

Storaaen er et meget farligt Vandløb, selv om dens Strøm almindeligvis glider roligt og stille under de høje Brinker. Og de, der bader i Aaen burde stadig have det gamle Ord i Erindring, at Aaen kræver et Offer hvert Aar, et Ord der ogsaa i de senere Aar Gang paa Gang har faaet sin sørgelige Bekræftelse.

Opdateret