Herning Historie

T O F T E G A A R D

Fra fattiggård til skolegård 1841-1971

FORORD.

Er man ved Hjemstavnsfølelsens stærke Baand knyt- tet til en Egn eller et Sogn, da er det ikke nok at have Kendskab til den vandrette Linie — hvad man kan se ved at lade Blikket glide over — nej, man maa ogsaa kende den lodrette Linie — Historien — erfare hvilke Mennesker, der i ældre Tider har levet og virket her og under hvilke Forhold.

Denne Trang til lokalhistorisk Viden har gode Mænd paa mange Maader søgt at tilfredsstille ogsaa for Gjel- lerup Sogns Vedkommende. Nærværende Beskrivelse er et prisværdigt Forsøg i nævnte Retning. Tidligere Sog- neraadsformand Chr. Frølund har her givet en hjerte- varm Skildring af Toftegaard, der har betydet meget for Gjellerup Sogn, og paa hvis Grund saa meget socialt, kulturelt og kristeligt er vokset op til Gavn for Børnene, Ungdommen og de gamle. Forfatteren røber megen Forstaaelse for de Medmennesker, der er kommet paa Livets Skyggeside.

MAGNUS J. KIRK.

Fra Arilds Tid til vore Dage har det vel altid været saadan, at Menneskene har været meget forskellige, og saaledes vil det sikkert altid være. Menneskene er forskellige i Tankegang, forskellige i Væremaade, ja, i det hele taget forskellige i deres Indstilling overfor de Livsvilkaar, som Tilværelsen byder dem.

Denne Forskel i Indstilling kan skyldes mange Forhold, men en af de vigtigste Aarsager er sikkert, at Menneskene er saa forskellige med Hensyn til Evner, Sundhed og andre af Livets største Goder; nogle er fra Naturens Haand begunstiget mere end andre, ja adskillige har Naturen endog i særlig høj Grad ødslet sine rige Gaver paa, de har faaet gode Evner, et stærkt Helbred, en ukuelig Vilje og en Energi, der aldrig giver op.

Disse udvalgte arbejder sig i Reglen fremad i det menneskelige Samfund og faar efterhaanden deres Medmenneskers Agtelse og Tillid; de kommer i gode Stillinger, ja, enkelte naar endog frem til Samfundets Førerstillinger, i ældre Tider Høvdinger eller Konger.

Men Naturen er ikke altid lige gavmild, Menneskene synes vist nok i Almindelighed, at den er alt for karrig, for sparsom med at dele ud af sine gode Gaver; kan ogsaa hænde, at Naturen har givet Menneskene gode Gaver, men disse lader dem ligge ubrugte hen. Evnerne, Energien og Viljen udnyttes ikke tilstræk- keligt, eller de tages i Brug paa en daarlig Maade.

Følgen af en saadan Mangel paa naturlige Anlæg eller daarlig Anvendelse af gode Anlæg bliver ofte, at saadanne Mennesker klarer sig daarligt i Kampen for Tilværelsen, og denne Kamp

kan efterhaanden komme til at synes dem ganske haabløs, saaledes at der indtræder en Slappelse i deres Karakter og deres Vilje til at holde sig oven Vande. Selvopholdelsesdriften svæk- kes, og Ligegyldigheden tager Overhaand, saaledes at de stakkels Mennesker snart ganske opgiver Kampen for Tilværelsen og lader sig drive med Strømmen længere og længere ud i Elendighed og Haabløshed.

Menneskenes Nederlag i Kampen for Tilværelsen kan skyldes mange andre Omstændigheder, men det skal ikke her være Opgaven at komme ind paa en nærmere Udredning af disse; kun skal fremhæves, at en saadan sørgelig Skæbne desværre ret ofte synes at gaa i Arv, vi har saaledes set, at Generation efter Generation indenfor samme Slægt bukker under for Livets Modgang. Endelig skal fremhæves, at en Svækkelse af vore Medmenneskers Mulighed for at klare Kampen for Livets Opretholdelse ogsaa kan skyldes en forkert Adfærd overfor disse fra Samfundets Side, enten ved at Samfundet med Vilje forringer deres Livsvilkaar, eller ved at Samfundet af misforstaaet Godhed giver Love, der tilsigter at hjælpe Samfundets Stedbørn, men som senere viser sig at virke mod deres Hensigt, idet deres Anvendelse nemlig forringer disse Menneskers Mulighed for at klare sig. Fra vor egen Tid kan saaledes nævnes, at vor nuværende Sociallovgivning sikkert virker hæmmende paa det private Initiativ og svækker Menneskers Energi og Udholdenhed i Kampen for det daglige Brød; Resultatet af Sociallovens Anvendelse bliver der- for, at mange Mennesker mister deres Modstandskraft og bliver ganske uegnede til at staa paa egne Ben.

Undersøger man nu, hvorledes Samfundet i de ældste Tider sørgede for alle de Mennesker, der ikke selv kunde sørge for det daglige Brød, ja saa opdager man, at Samfundet her, taget i Betydning af den organiserede Samfundsmagt, ikke tog sig af dem; de ulykkelige Mennesker var henvist til den Støtte, som de mere velstillede Menneskers private Godgørenhed kunde yde dem, i øvrigt maatte de hutle sig igennem, som de bedst kunne. I ældre

Tider var Grænsen mellem mit og dit sikkert ikke saa skarp, og de Mennesker, som savnede det nødtørftige, rapsede derfor sikkert efter bedste Evne, uden at man gjorde ‘dem noget’ for det.

Efterhaanden tog Samfundet sig dog af de fattige, og Omsorgen for dem blev sat i System; enligt stillede Personer gik saaledes paa Omgang hos de i Kommunen bosatte Personer og fik Ophold, Kost og Logi samt lidt Tøj. De fattige Familier fik som Regel Understøttelse i Form af Naturalier, saa som Rug til Brød og Brændsel m. m. Til Gengæld mistede disse Mennesker de borgerlige Rettigheder, som i stedse stigende Omfang blev de selvstændige til Del.

Fordringerne fra de Understøttede tog i mange Tilfælde til, og snart blev Fordringerne mange Steder saa store, at Sogneraadene mente at se en Fordel i at have et Sted, hvor de mest fordringsfulde kunde anbringes. Disse Forhold resulterede for de fleste Kommuner i, at der købtes en Landejendom, hvor der saa i Stuehuset indrettedes Værelser for Understøttede. Stuehusene var som Regel for smaa, hvorfor de ombyggedes; denne Ejendom blev derefter kaldt Fattiggaarden.

I Gjellerup Sogn medførte denne Udvikling ogsaa Oprettelsen af en Fattiggaard, og der skal i det følgende gøres et Forsøg paa at fortælle lidt af Gjellerup Fattiggaards Historie.

Ved Skøde af 16-12-1871 købte Gjellerup Sogneraad Toftegaard i Hammerum af dens daværende Ejer Jacob Ouen Kjærsgaard for en Købesum af 16.000 Daler med det Formaal at indrette og anvende den til Fattiggaard for Gjellerup Sogn.

Toftegaard ligger umiddelbart Vest for Hammerum Stationsby, lige op imod Byen; den er skyldsat under Matr.Nr. 1a m.fl. af Hammerum By, Gjellerup Sogn og havde et samlet Areal af 43 Td. Land, 30 Td. Land Ager og 13 Td. Land Eng og Mose.

Agerjorden, der laa samlet om Gaarden paa begge Sider af Herning-Silkeborg Landevej, bestod dels af Lermuld, dels af god Sandmuld med ler- og sandblandet Underlag; Terrænet er jævnt med Hældning mod Syd og er natursund. Engen ligger 1 til 3 km borte.

Stuehuset, som var et almindeligt Stuehus og saaledes uegnet til sit Formaal, blev ombygget; paa dets sydlige Gavl staar anført Tallet 1871, og Ombygningen maa formentlig være sket dette Aar. Det følger heraf, at Sogneraadet har købt Gaarden nogen Tid, før Skødet er udstedt.

Det ombyggede Stuehus er 53 Alen lang og 15 Alen bred og indrettet med Lejlighed til Bestvrerfolkene i Nordenden, hvor ogsaa Køkkenet findes; den øvrige Del af Huset er indrettet med en Gang op i Midten og Værelser til begge Sider, et af disse er noget større end de øvrige og kaldes Borgerstuen, den benyttes af Sogneraadet til dets Møder. Et andet Værelse er senere indrettet til Arkiv, hvor Sogneraadets Protokoller og Kommunens Regnskaber m. m. opbevares.

Efter Vedtagelsen af Loven om Alderdomsunderstøttelse i Rigsdagen i 1894 indrettedes i Stuehusets sydlige Ende en Afdeling for alderdomsunderstøttede med 6 Værelser.

Om Fattiggaardens Bygninger bemærkes endvidere, at Udbygningerne brændte en Søndag Formiddag i Forsommeren Aar 1884; Ilden blev vistnok paasat af Børn.

Bestyrerfolkene.

Paa Fattiggaarden har været følgende Bestyrerfolk, og de har været paa Gaarden i den Orden, hvori de er anført i det følgende:

  1. Niels Pedersen og Hustru, Kirsten Marie; de kom fra Snejbjerg og overtog Pladsen som de første Bestyrerfolk den 20. Oktober 1871.
  2. Peder Pedersen (ogsaa kaldet Peder Klov) og Hustru, Marie Kirstine, f. Birk, overtog Pladsen den 31-3-1875 og kom fra Vildbjerg; men de var ellers nok fra Ringkøbing Egnen.
  3. Kristian Damholdt Frederiksen, f. i Fastrup d. 22-7-1844, og Hustru, Sidsel Marie, f. Christensen, født d. 29-4-1838; de var Bestyrerfolk fra 1-11-1880 til 1-11-1885; derefter forpagtede Kr. Damholdt, som han kaldtes i daglig Tale, Gjellerup Præstegaard i Gjelleruplund, hvor han var i 9 Aar. Efter Forpagt- ningstidens Ophør købte han den gamle Jordemoderbolig med tilhørende Jordlod, ca. 10 Tdr. Land, i Nr. Lund. Senere var han nogle Aar Bogsælger, idet han gik rundt og solgte gudelige Skrifter. Han døde d. 13-10-1925; hans Hustru var allerede død d. 2-8-1910.
  4. Niels Larsen Dinesen, født i Fastrup d. 12-12-1855, og Hustru, Kirstine, f. Frandsen, født i Ikast d. 24-9-1862; de tiltraadte Bestyrerpladsen d. 1-11-1885 og fratraadte d. 1-11- 1897. Niels Larsen og Stine var saaledes Bestyrerfolk i 12 Aar, hvilket er det næstlængste Aaremaal, et Par Bestyrerfolk har haft Stillingen som Ledere af Fattiggaarden. Lønnen var i Begyndelsen 300 Kr. om Aaret, men steg efterhaanden til 400 Kr. Man vil kunne forstaa, at Bestyrerpladsen til Tider maa have været baade brydsom og slidsom for disse to Mennesker, da der ofte i deres Bestyrertid var indtil 25 Fattiglemmer paa Gaarden og tilmed, naar Arbejdet baade ude og inde skulde udføres ved Hjælp af Fattiglemmerne. I Aaret 1897 købte Niels Larsen Dinesen Kathrinebjerg i Skovby, hvortil han og hans Hustru flyttede d. 1-11-1897. Ligesom Fattiggaarden blev Kathrinebjerg mønsterværdigt drevet. Man kan her sige, at Gudsfrygt med Nøjsomhed er en stor Vinding; alt lykkedes og trivedes under deres kyndige Hænder, og de arbejdede sig op til velstaaende Bønderfolk. I 1924 afstod de Kathrinebjerg til en Søn og flyttede til Hammerum.
  5. Jens Laugesen Bundgaard, født i Gjellerupby d. 30-4-1849, og Hustru, Kirsten Marie, f. Lauridsen, født i Krøjgaard i Gjellerupby d. 12-1-1855. De overtog Bestyrerpladsen paa Fattiggaarden d. 1-11-1897 og var indtil dette Tidspunkt paa Ravnsbjerg i Gjellerup Kirkeby. De var Bestyrerfolk indtil d. 1- 4-1902  og  overtog  da  Bestyrerpladsen  paa  Pigehjemmet “Sikær” ved Aarhus. Deres pligtopfyldende, vennesæle og vindende Væsen gjorde dem afholdte og vellidte overalt, hvor de kom frem, og de fik mange Venner, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at de beklædte Bestyrerpladsen paa »Sikær« indtil Kirsten Maries Død.
  6. Andreas Jensen Busk, født i Gameslund d. 1-10-1875, og Hustru, Ane Marie, f. Østergaard, født i Gjellerup d. 2-121882; de var Bestyrerfolk paa Fattiggaarden fra d. 1-4-1902 til d. 1- 11-1903 og fik 300 Kr. om Aaret i Løn. Ved Fratrædelsen fra Bestyrerpladsen blev Busk ansat ved Statsbanerne som Banearbejder med Bopæl i Vogterhus, hvor Hustruen passede Jernbaneleddet.
  7. Povl Videbæk Jensen Egebæk, født i Nøvling d. 15-7- 1874, og Hustru, Ane Kristine, f. Sørensen, født i Birk d. 6-7- 1880; de tiltraadte Pladsen som Bestyrerfolk paa Fattiggaarden d. 1-11-1903 og fratraadte d. 1-11-1908. Lønnen var i Begyndelsen 425 Kr. om Aaret, men steg senere til 600 Kr. Paa Fattigafdelingen var i Povl og Stines Tid op til en halv Snes Fattiglemmer; paa Alderdomsasylet var der 7. I 1908, da Birk Skole nedlagdes og flyttedes til Hammerum, købte Povl Egebæk Skolen i Birk med tilhørende Jordlod, ca. 10 Tdr. Land. Senere er købt en Ejendom af lignende Størrelse, be- liggende umiddelbart op ad Skolelodden, og denne Ejendom er derefter lagt ind under Skolelodden, hvis Udbygning derefter er ombygget, ligesom der er bygget Lade; hvor der før var Skole findes nu en fuldt ud moderne Gaard; overalt saavel i Stald og Lade som ude i Marken hersker der Renlighed og Orden, det elektriske Lys straaler baade inde og ude, ligesom Hjulene snurrer ved Hjælp af samme Kraftkilde. Man faar Indtryk af, at her er et moderne, økonomisk og vel tilrettelagt Landbrug.
  8. Johan Jul Jensen, født i Dronninglund d. 11-12-1883, og Hustru, Ane Johanne, f. Christensen, født i Snejbjerg d. 27-4- 1887. De tiltraadte Pladsen d. 1-11-1908 og fratraadte d. 1-6-1914. Lønnen var det første Aar 425 Kr., men steg derefter til 725 Kr. om Aaret. Paa Fattigafdelingen var i denne Tid 4-5, dog til Tider en Del flere om Vinteren. Paa Alderdomsasylet 3-4.
  9. Peder Chr. Birk Pedersen, født i Rind Sogn d. 19-5-1882, og Hustru, Maren, f. Nielsen (Hulmose), født i Langelund d. 19-5-1886. Peder Birk, som han i daglig Tale kaldtes, og Maren boede de 4 første Aar af deres Ægteskab i Frederiks, hvor de havde købt Ejendom; efter at denne Ejendom igen var solgt, søgte og fik de Bestyrerpladsen paa Fattiggaarden i Gjellerup. Pladsen tiltraadtes d. 3-6-1914. Ved Fraflytningen d. 21-4- 1919 flyttede de til Snejbjerg, hvor de havde købt en Landejendom. Bestyrerpladsen lønnedes i denne Periode med fra 700 Kr. til 950 Kr. om Aaret. I denne Tid var paa Fattigafdelingen 4-5, dog om Vinteren flere; paa Alderdomsasylet var der 3-4.
  10. Niels Peder Hansen, født i Gjellerup d. 8-9-1894, og Hustru, Kathrine, f. Jensen, født i Holing ved Herning 25-7-1891. Efter at være bleven gift overtog de Bestyrerpladsen paa Fattiggaarden d. 1-3-1919 og fratraadte d. 1-11-1922. Lønnen fra d. 1-5-1919 til d. 1-1-1920 var 900 Kr., derefter 1800 Kr. om Aaret stigende til 2200 Kr. Antallet paa Fattigafdelingen og Asylafdelingen var som i den forrige Bestyrers Tid. Ved sin Fratræden fra Bestyrerpladsen d. 1-11-1922 flyttede Hansens til Hollingholt i Sunds Sogn, hvor de havde købt en Landejendom; senere solgte de denne og flyttede til Tulstrup, Ikast Sogn. Niels Peder og Kathrine havde begge, før de blev Bestyrerfolk, tjent paa Fattiggaarden, og de var saaledes godt kendt med Forholdene der.
  11. Aage Evald Oskar Jørgensen, født i Slagelse d. 17-10-1890, og Hustru, Jensine Mariane Magdalene, f. Gaardsted, født i Kolind d. 6-6-1894. Aage Jørgensen var efter sin Konfirmation i Gartnerlære og gik derefter over til at lære Landbrug; senere var han Forvalter eller Bestyrer paa forskellige Herre- gaarde, indtil han og Mariane d. 1-11-1922 overtog Pladsen som Bestyrerfolk paa Gjellerup Fattiggaard. Lønnen var det første Aar 1000 Kr., men steg derefter til 1700 Kr. om Aaret. Paa Fattigafdelingen var der i deres Bestyrertid 4-5 faste, til Tider, navnlig om Vinteren, flere. Paa Asylet var der 4 Personer. Den 1-5-1926 fratraadte Jørgensens Bestyrerpladsen og flyttede til Silkeborg, hvor de overtog Stillingen som Bestyrerfolk paa Silkeborg Fattiggaard.
  12. De nuværende Bestyrerfolk er Rasmus Pedersen Møller, født d. 16-7-1884 i Løsning, og Hustru, Mette Marie, f. Olesen, født d. 16-9-1885 i Ilskov. Møller var af Profession Grovsmed, men gik senere over til Landbruget, og han var, førend han overtog Bestyrerpladsen paa Gjellerup Fattiggaard, Forpagter af Harreskov Skovridergaard i Assing. Møller og Hustru tiltraadte Pladsen d. 1-5-1926, og det ser ud til, at de bliver de sidste Bestyrerfolk paa Gjellerup Fattiggaard, idet Socialloven af 1933 har gjort Fattiggaardene overflødige.

Det fremgaar ikke af Protokollerne, hvor meget de første Bestyrerfolk fik i Løn, men det vides, at Niels Larsen Dinesen og Stine begyndte med 300 Kr. i 1885. Lønnen til det sidste Bestyrerpar forud for det nuværende var 1700 Kr.; dog har den været oppe paa 2200 Kr. først i Tyverne.

Der har i Perioder været op til 25 Beboere paa Fattiggaarden. Toftegaards Saga som Fattiggaard er dermed ude, og Gaarden er nu forpagtet af Forstander Møller, Hammerum Landbrugsskole, der tiltraadte d. 1-8-1938. Indtil videre fungerer Stuehuset dog som Gjellerup Sogns Alderdomshjem.

I Fremtiden vil Gaarden formentlig vise sig i en skønnere og mere moderne Stil, den vil blive en mønsterdreven Gaard, et Lærested saavel for Skolens Elever som enhver anden, der paa en eller anden Maade kommer i Berøring med Skolen.

Saavidt Bestyrerfolkene.

Vi vil nu se lidt paa Toftegaard og dens Omgivelser i de 67 Aar, den har været Fattiggaard. Som før nævnt ligger Toftegaard Vest for Hammerum Stationsby, tæt op imod Byen, og eftersom Byen er vokset, er den rykket nærmere imod Toftegaards Jorder, idet Byens Udvikling mest er foregaaet mod Vest langs med Herning – Silkeborg Landevejen.

Indtil Aarhundredskiftet skete der ingen Forandring med Toftegaards Jorder, og selv om Bebyggelsen endnu knap nok er naaet ud til Gaardens Jorder, er der dog siden sket en ikke ringe Udstykning, nemlig af den Del af Gaardens Jorder (Der er senere erhvervet ny jord, der drives under Skolens Avlsgaard), 13 Tdr. Land, der laa Nord for Herning – Silkeborg Landevejen; der skal her gives en kort Oversigt over denne Udstykning og Formaalet dermed.

I 1903 udstykkedes et Areal paa 3 Tdr. Land, som er beliggende mellem Vejen, som gaar fra Herning – Silkeborg Landevej nordpaa imod Gjellerup Sognekirke og Toftegaards østre Skel. Den midterste Del af dette Areal, ca. 1 1/2 Td. Land, er blevet beplantet og anlagt som kommunalt Lystanlæg. I Anlæget er rejst tre Mindesten. Den første af disse, som man træffer paa, naar man gaar ind i Anlægget, er en 2 Meter høj Granitsten, rejst paa Græsplænen til Minde om afdøde Grosserer Palle Fløe Nielsen.

Grosserer P. F. Nielsen er født i Birk i Gjellerup Sogn d. 1-11-1839, han drog som 18-aarig ud med Uldpakken, og bosatte sig i 1870 i København, hvor han startede og drev Forretning i Uld og Trikotage; Forretningen voksede under hans kyndige og dygtige Vejledning til en af nævnte Bys største i denne Branche. Han skænkede i 1886 et Orgel til Gjellerup Kirke, og da hans Testamente efter hans Død i 1905 blev aabnet, viste det sig, at han havde skænket 25.000 Kr. til Børnehjemmet “Gamle Minder”, 35.000 Kr. til værdigt trængende i Gjellerup Sogn og ca. 200.000 Kr. (Deraf er 100.000 kr. endnu ikke tilfaldet legatet). til Oprettelse af en Havebrugsskole med det Formaal at ophjælpe Havebruget særlig i Hammerum Herred. Skolen skal have Beliggenhed i Gjellerup Sogn.

Paa Stenens Forside er indsat et Relief af P. F. Nielsen, ligesom han er afbildet med Uldpakken over Nakken; nedenunder staar:

Ved Haandens Virke du vinder frem.

Ligeledes er afbildet en Kvinde, strikkende paa en Strømpe, og følgende Underskrift:

Din Ungdoms Kirke dig vinker hjem.

Paa Stenens Sydside er indsat en Tavle med følgende Underskrift:

Skænkede 1886 Orgelet til Gjellerup Kirke.
1905 Legater til trængende i Gjellerup og til Havebrugsskolen.

Paa Stenens Nordside staar:

født 4-11-1839
drog ud 1887 – Borger 1870 – død 1905
i taknemmelig Erindring satte Gjellerup Kommune dette Minde 1909.

Mod Øst i Anlægget er rejst en anden Granitsten, der bærer følgende Indskrift:

THOMAS NIELSEN
Lærer i Birk fra 1862 til 1881
For Hjem og Samfund, Skole og Kirke Du øved et velsignet Virke.

Venner i Gjellerup satte denne Mindesten i 1912.

Som den dygtige, energiske og fremsynede Mand Lærer Thomas Nielsen var, var Lærervirksomheden i Birk og Hauge ham ikke nok – Hauge Skolekreds hørte den Gang sammen med Birk Skolekreds, og Læreren i Birk holdt skiftevis hveranden Dag Skole i Birk og Hauge – han drev i flere Aar Høj- skolevirksomhed i Hammerum, hvortil han senere knyttede Seminarium, ligeledes interesserede han sig stærkt for Politik.

I 1864 stillede han sig i Herning-Kredsen som Folketingskandidat mod Amtmand Grev Trampe, men opnaaede ikke Valg; i 1869 valgtes han i Vejle, og blev her genvalgt til 1887, fra hvilket Tidspunkt han valgtes som Medlem af Landstinget.

Thomas Nielsen stiftede og udgav i 1869 Herning Folkeblad og 1865 Vejle Amts Folkeblad.

Mod Nord i Anlæget staar en tredie Sten, der ogsaa er af Granit. Paa Stenens Forside er indskrevet:

Inger Maries Legat Stiftet af Johan L. Fenger St. Poul Minn.
Sin Moder et Minde
Hvor et Moderhjerte slaar, der en Mindets Kilde rinder, og der ejer Barneminder Skær af Evighedens Vaar.

Gjellerup Sogneraad satte denne Sten 1909.

Johan L. Fenger er født i Gjellerup Kirkeby 1857 som Søn af Gaardejer Jens Fenger og Hustru Inger Marie. 18 Aar gammel rejste han til Nordamerika, hvor han lærte Snedkerhaandværket. At J. L. Fenger har været en dygtig og paapasselig Mand med Hjertet paa rette Sted, kan sluttes deraf, at han har skænket ovennævnte Legat til Trængende i sit Fødesogn, og af at Legatet bærer hans Moders Navn. Legatet bestyres af Gjellerup Sogneraad og er paa 12.500 Kr. Fenger har hele sit Liv levet ugift.

Der burde egentlig rejses en Mindesten for en Legatstifter mere, nemlig for Jens Lind Mikkelsen og Hustru. Mikkelsen boede i Birk og var kørende Postbud mellem Herning og Sunds -Simmelkær, indtil Viborgbanen oprettedes i 1906.

Et Jordareal paa 1 Td. Land af de nævnte 3 Td. Land, der først udstykkedes fra Toftegaard, overdroges i 1906 til Bestyrelsen for Børnehjemmet “Gamle Minder”. Nævnte Børnehjem stiftedes i Lund By i 1891 af Frøken Blom, Søster til Provst Blom, som paa dette Tidspunkt var Præst for Gjellerup-Sunds Menigheder og tillige Provst i Hammerum Herreds Provsti.

Alt som Børnehjemmet med Aarene voksede i Ry og Anseelse, blev dens Bygninger for smaa, og da der saaledes alligevel skulde bygges, besluttede Bestyrelsen at flytte Børnehjemmet fra Lund til den bedre beliggende Plads tæt ved Hammerum.

Sydenden af de 3 Td. Land solgtes til Fabrikant Niels Larsen, Hammerumholm, til Bebyggelse; han opførte her senere to Beboelseshuse, der i 1931 af hans Enke, Kathrine Larsen, blev lagt sammen og indrettet som en Bolig, der blev skænket til et Hjem for værdigt trængende, fortrinsvis fra Gjellerup Sogn. Hjemmet er kaldt “Fredensbo”.

Efterhaanden som Hammerum Stationsby voksede i Folketal, steg ogsaa Antallet af skolesøgende Børn, hvilket igen bevirkede, at Kommuneskolen i Birk blev for lille. I 1888 var Birk Skole blevet udvidet ved Opførelse af en Forskole, men allerede omkring Aarhundredskiftet var ogsaa den saaledes udvidede Skole blevet for lille, og det drøftedes i Sogneraadets Møder og ved andre Lejligheder, hvad der rettelig burde foretages for at raade Bod paa den mangelfulde Tilstand; skulde man bygge en Skole ved Hammerum særskilt for Hammerum By, eller skulde man flytte Birk Skole til Hammerum?

Man valgte den sidste Fremgangsmaade, og i 1907 udskifte- des fra Toftegaards Jorder nord for Landevejen 2 Td. Land op mod Vestskellet til Byggegrund for Skolen samt til Anlæg af Have og Sportplads. I 1907 til 1908 opførtes Skolen, der har 3 Klasseværelser. Børnene er delt i 6 Klasser, og der er ved Skolen ansat 2 Lærere og en Lærerinde.

Resten af Toftegaards Jorder Nord for Landevejen, ca. 8 Td. Land solgtes i 1913 af Sogneraadet til Legatet for Havebrugsskolen for ca. 8.000 Kr. Paa Vest-, Nord- og Østsiden plantedes straks Læbælte, og i 1919 anlagdes i den vestlige Side en Frugttræ Iagttagelses beplantning paa ca. 1 Td. Land.

Efter langvarige Forhandlinger i Sogneraadets Møder vedtoges i Efteraaret 1925 at rette Henvendelse til Arkitekt E. Mindedal Rasmussen, Ollerup, om at fremkomme med Tegning og Overslag til Opførelse af Havebrugsskolen, disse blev godkendt, og det vedtoges at bygge. I September 1926 nedlagdes Grund- stenen til Skolen, og den 9. Januar 1928 blev den indviet. Legatets Bestyrelse er Gjellerup Sogneraad.

I Skolens Forhal er i Væggen paa venstre Side indsat et Relief af Legatstifteren. Under Relieffet staar: »Palle Fløe Nielsen, f. 4-11-1839 i Birk. D. 23-2-1905 i København«. Paa den modsatte Væg i Hallen er opsat en Tavle, hvorpaa er indskrevet følgende: “Palle Fløe Nielsen, Købmand og Fabrikant, bevarede under ændrede Livsforhold sin Kærlighed til Hjemstavnen og dens Befolkning. Denne Skole, hvortil han skænkede Midlerne, bærer Vidne herom. Skolen skal ikke erstatte Erfaring, men sætte os i Stand til at forstaa Livets Lære”.

Det kan vist, uden Overdrivelse siges, at det Jordareal, der tidligere tilhørte Toftegaard, er udnyttet paa en fortrinlig og god Maade.

Selv om den anførte Udstykning berøvede Toftegaard en Del af dens Jorder, var den dog fremdeles en god Gaard, og den vedblev indtil den 1. August 1938 at være Sognets Fattiggaard, hvor Sognets nødstedte Børn kunde finde et Ly mod Livets Storme.

Det er en talrig og broget Skare, der gennem de mange Aar har søgt og fundet Ly paa Gjellerup Fattiggaard; mange af dem har været interessante Mennesker, der har baaret deres kranke Skæbne med hævet Pande og et lunt Blink i øjet; og disse Menneskers Færden, deres originale Udseende og typiske jydske Humør og Vid har gennem de mange Aar givet Gjellerup Fattiggaard et særligt Præg og gjort den til en historisk Plet i Gjellerup Sogn. Ganske vist hører Fattiggaarden ikke til de lyse Sider i Sognets Historie, men dens Betydning og Formaal har ikke været at udvise ydre Glans og opnaa straalende Resultater udadtil, men derimod at øve Samaritanens gode Gerninger imod hjælpeløse Brødre og Søstre i det stille, og denne betydningsfulde Opgave har Fattiggaarden sikkert opfyldt paa tilfredsstillende Maade.

Mangen træt Vandringsmand, der forlængst hviler under Mulde, kunde sikkert paa sit Livs Aften have fortalt om gode Dage paa Gjellerup Fattiggaard, fortalt om god Mad, forstaaende Pleje og hjemlig Hygge fra den Dag, han som en træt og bøjet Vandrer traskede langsomt fra den alfare Vej ned til Fattiggaarden for at stille Vandringsstaven hen i Krogen for sidste Gang og finde en Smule menneskelig Venlighed og hjemlig Hygge i en lun Stue, forinden han skulde ud paa den store, ukendte Vandring, og mange af Bestyrerfolkene og Sogneraadsmedlemmerne kunde sikkert fortælle om Langmodighed og dog fornøden Fasthed overfor vilde og stærke Karle, naar de under Beruselsens frygtelige Mareridt rasede rundt og truede med at lægge Gud og Mennesker øde.

Ja, saaledes har Livet formet sig paa Fattiggaarden, broget og mangfoldigt, en Blanding af svage og trætte Menneskers Taknemmelighed overfor deres Velgørere og vilde Bersærkers uregerlige Rasen imod den Tugt og Orden, som Hensynet til deres Medmennesker gjorde nødvendig; men Grundtonen i Livet paa Fattiggaarden har dog altid været venlig Forstaaelse overfor dem, der er kommet i Nød og Ulykke.

Imidlertid er dette Kapitel af Toftegaards Historie nu afsluttet, idet Landets Regering har paalagt Sognet saa tunge Pligter overfor Sognets Fattige, at de ikke mere kan opfyldes paa de gamle Fattiggaarde, og som Følge heraf er Toftegaard nu ophørt med at være Sognets Fattiggaard, men er stadig Asyl, hvor for tiden 5 gamle nyder deres Livsaften under udmærkede Forhold. Dermed være dog ikke sagt, at Gaarden fra nu af ophører med at spille en Rolle i Sognets Historie; tværtimod er Toftegaard og dens Jorder nu blevet Groplads for en Virksomhed, der vil faa stor Betydning, ikke blot for Gjellerup Sogn, men for hele

Hammerum Herred, nemlig Hammerum Landbrugsskole.

Den Gaard, der før var det sidste Herberge for fallerede og trøstesløse Eksistenser, skal i Fremtiden være et Kulturcentrum for Hammerum Herreds dygtige og fremadstræbende Befolk- ning, et Lærested for en sund og vaagen Ungdom, der her kan dygtiggøre sig til Manddommens Kampaar, hvad enten nu de- res Manddoms Gerning skal være at forvandle deres Hjemegns karrige Jorder til frugtbare Agre, eller det bliver at drage ud til fremmede Egne til Kamp og Sejr.

CHR. FRØLUND.

Opdateret