Telefoncentralen i Ørnhøj
Den første telefon, der kom til Nr. Omme, blev installeret i købmands forretningen i Nedergaard. (Den by-bebyggelse der lå ved Hovedvej 11/Skjernvej, før Ørnhøj blev en stationsby). Denne
forretning var oprettet, omkring århundredeskiftet af møller Martin P. Nielsen, som solgte den til en købmand i Holstebro. Telefonforbindelsen kom direkte fra Holstebro og var abonnent under Holstebro central.
Allerede året efter, at banen fra Ringkøbing var ført igennem var der bygget så mange huse i Ørnhøj, at der var husstande nok til en telefoncentral.
Centralen blev åbnet i 1912 med 12 abonnenter. Jeppe Madsen blev centralbestyrer. Han var dengang landpostbud, senere blev han skomager. Sammen med sin hustru Kirstine passede de centralen til 1954. De boede på Kjærs vej 8, hvor de havde omstillingsbordet i stuen, og i forgangen var der en telefon man kunne benytte mod betaling.
Først i 1954 afstod de centralen til deres svigerdatter Grethe Madsen, der var uddannet som telefonist og havde arbejdet på forskellige centraler.
Sammen med sin mand Johannes Juhl Madsen passede de centralen til den i 1969 blev automatiseret. De boede i Hovedgaden 27, hvor der også var indrettet telefonboks.
Andre historier
-
Landt, Jørgen Christian
Herning Født: 1796 — Død: 1860 Herredsfoged Jørgen Christian Landt blev udnævnt til herredsfoged og – skriver i Hammerum Herred i året 1825. Da Landt ankom fra København til landsbyen Herning, måtte han konstatere, at der hverken var tinghus eller arrest. Som repræsentant for landets udøvende og dømmende magt havde han ingen steder at dømme […]
-
Christian Østergård
Jeg er født d. 17. august, 1914, i Kirkebæk, en gammel slægtsgård. Min bedstefar ejede gården, dernæst min far, og nu er den min. Slægten stammer fra Østergård i Ørre. Familien har købt navnet. Min far er døbt Lauge Nedergaard Pedersen Østergaard. Min mor hed Agnes Katrine Nielsen. Hun var søster var søster til Nielsen […]
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]

