Sygehusmuseet - Ved operationslejet

På operationsstuerne var alt genbrug.

Afdækningen til operationerne, kitler og masker blev vasket, strøget/rullet, pakket og steriliseret.

Servietter blev vasket og genbrugt. Handsker blev vasket, pudret, tjekket for huller og evt. lappet. Var der for mange huller i handskerne blev de brugt til gipsehandsker eller elastikker.

Tamponer lavede vi også selv.

Rectaldræn blev købt hos cykelhandleren, som var dækslanger. De tyndere gummislanger blev også købt der, klippet i passende stykker og steriliseret. Ligeledes købte man fiskesnøre, som blev brugt til hudsuturer. Fiskesnøren blev målt op i passende længder, rullet sammen med 4 stk. i hvert bundt og lagt i sprit. Der var tre tykkelser.

Vi steriliserede selv vand og lavede ligeledes saltvand og steriliserede dette.

Vi købte elastikbind hjem, som blev målt op og rullet i bind. Disse blev også vasket og genbrugt.

Disse opgaver blev udfaset fra omkring 1977 - 79.

Når man havde vagt med afdelingssygeplejersken havde man travlt, for hun havde alt sit vasketøj med. Så skulle vi hjælpe med at strække lagner og dynebetræk. Mens vasketøjet kogte, blev der bagt kyskager i autoklaven.

I.N., B.S - 2026

Opdateret 11. juni 2026

Fortæl os en historie

Lokalarkiverne formidler historier for alle historisk interesserede, og du kan hjælpe os.

Har du en god historie? Det kan være en beretning om din konfirmation, en slægtnings liv eller måske historien bag en lokal virksomhed. Vi er interesserede i alle beretninger, der giver et indblik i Hernings og beboernes historie. Fortæl historien til os, så lægger vi den her på hjemmesiden, så den kan komme alle til gode.

Og hvis du har nogle billeder gemt væk i skuffen, så er vi også meget interesserede i dem.

Sådan gør du

Følg arkiverne på Facebook