Øjenvidne til Hernings købstadsfest 1913
Oluf Nielsen fortæller som øjenvidne til festen 1913.
Tirsdag 1. April 1913 ophøjedes Herning til Købstad. I den Anledning blev der afbrændt et mægtigt stort Fyrværkeri paa Torvet. Der var Festmiddag paa Hotel ”Eyde” for afgaaende Sogneraads- og tiltrædende Byraadsmedlemmer samt mange flere.
Kl. 12 Midnat proklamerede Direktør Yde, at Herning nu var traadt ind i Køb-stædernes Tal, og han haabede på, at ”Stjernen på Heden” fremdeles maatte bevare sit Ry som den foretagsomme, driftige By, den hidtil havde været. Et Leve for Fremtidsbyen Herning!
Nu rungede Hurraraabene gennem Luften efterfulgt af Kanonsalutterne og Raketterne og hele det prægtige Fyrværkeri, og Torvet tømtes langsomt for den store Folkemængde, der var mødt.
En morsom Episode forefaldt ved denne Lejlighed. Da Direktør Yde paa Slaget 12 stod på Talerstolen med Uret i Haanden og ventede paa, at Kirkeuret skul-de slaa sine 12 Slag, var Slaghammeren til Kirkeklokken af en eller anden Grund slaaet fra, og der kom intet Slag. Direktør Yde blev dog et Øjeblik efter klar over dette og begyndte, saa der var ikke mange, der opdagede det, men vi, der stod med Tændrørene i Haanden til Fyrværkeriet var straks klar over Miseren.
Postkort udgivet 1913
Andre historier
-
Tyfus epidemi
I sommeren 1859 var der et par damer på besøg i Nr. Omme præstegård. Det var pastor Bjerrums svigerinde og hendes veninde. Det var to damer i 40 års alderen, begge af det bedre københavnske borgerskab. Det ser ud til at dette besøg fik et skæbnesvangert forløb. København var i disse år hjemsøgt af en […]
-
Sygehusmuseet – stomiposer
Hjemmesygeplejerske Elise Sørensen opfandt stomiposen i 1953. Hun havde en lillesøster som havde fået lavet en stomi. Patienterne som havde fået lavet en stomi brugte primitive hjælpemidler som bælter, spænder, vat og alt forhåndenværende, og lugt og lyde måtte de også leve med. Elise havde passet mange patienter med stomi og ville så gerne hjælpe […]
-
Gendøberen
Min Barndomsveninde fra den anden side af Gaden kom løbende over til mig. Hun så lidt opbragt ud. – Det hænder let i den Alder, – men til gengæld lukker man i sytten års alderen også lettere op for Dagens Oplevelser og det, der trykker. Hun styrede Huset for sin Fader, siden Moderens nylige Død. […]

