Ebba Johanne Agnete Schack, født Gøtzsche.
Da Ebba så dagens lys den 12. oktober 1899 i Michaelis præstegård i Fredericia, blev hendes far, Johannes Gøtzsche, udnævnt til sognepræst i Herning. Ebba kostede sin mor, Ebba Emilie Godtfredine, livet. Moderen blev begravet samme dag, som Ebba blev døbt.
Ebba var nr. 5 i rækken, og hendes ældste broder var 7 år.
Hendes søskende var:
Carl Viggo Gøtzsche, 1892-1967
Margrethe Kathrine Gøtzsche, 1895 –
Asger Christian Emil Gøtzsche, 1894-1984
Gerda Emmy Clara Gøtzsche, 1897
Ebba fortæller: ”Min fader var faktisk for mig en fjern person, udover søndage og ved måltiderne så jeg ham ikke. Han levede med sine bøger i sit studereværelse, hvor man dårligt kunne se ham for røg af de lange piber. Derind gik vi om aftenen og aflagde ritualets kys, men intet derudover.
Ved bordet ledte han samtalen. Vi turde intet sige, medmindre vi blev spurgt”.
21. april 1921 blev Ebba Johanne Agnete gift med sognepræst Egede Schack. Vielsen fandt sted i Rødding sognekirke. Egede Schack blev iflg. kirkebøgerne sognepræst ved Hvidovre kirke mellem 1938 og 1943. Senere blev han sognepræst ved vor Frelser kirke og provst over København Søndre provsti.
Ægteskabet skænkede dem fire børn:
Augusta, 1922
Eva, 1924
Benedikte, 1925
Erik, 1930
Familiens bopæl var bl.a. Dronningsvej 24, Frederiksberg. Det bekræftes af folketællingerne fra 1925 og 1930.
Ebba Johanne Agnete blev enke i 1957. Hendes ægtefælle døde 22. marts, han blev 61 år. Ebba blev 71 år, hun døde 29. jan. 1974.
Andre historier
-
Tømrermester Johannes Danielsen, Kirkegade i Aulum
Foredrag, afholdt i Skoleforeningen, september 1996, om Aulum i gamle dage”Ved I hvorfor talere altid beder om et glas vand, når de skal tale? Jo, det er fordi de er nervøse, og jeg er da noget nervøs over, at der er kommet så mange mennesker i aften. Jeg havde forestillet mig, at der kom 20-30 […]
-
Dagbog
skrevet af Benedikte Andersen
Født i Østergård i Gjellerup den 20. januar 1843. Bogen er brugt til både Dagbog, Regnskabsbog, Adresseliste. madopskrifter og mange andre ting.Foruden den originale er der også en maskinskreven udgave i hendes søn, gårdejer Martin Hedegård i Ringstrup´s efterladte papirer. Der er ikke på nogen måde foretaget rettelser eller ændringer, men gengivet nøjagtig som den […]
-
Besættelsestidens sidste år i Ørnhøj
De sidste år af krigen kneb det for tyskerne at skaffe unge mænd til hæren, fordi Værnemagten havde haft meget store tab i Rusland. Derfor var de soldater vi mødte i 1944-45, enten mænd, der var over 50 år eller 17 års drenge. I 1944 tjente jeg på en gård ved Ørnhøj. En aften i […]

