Fruergaard, Sdr. Felding Sogn.

“Fruergaard” er den mest berømte gård i Sdr. Felding Sogn. Gården kan føres tilbage til 1538 da Hartvig Skram ejede den indtil sin død i 1565. Hartvig Skram ejede også “Dejbjerglund” i Dejbjerg. Han var fætter til “Danmark’s vovehals”, søhelten Peder Skram.
Han var gift med Kirsten Jørgensdatter fra Skougaard. I Sdr. Felding kirke barer prædikestolen følgende indskrift: “Hartvig Skram-Frou Kirstin Skougaard – M. D. L. VIII (1658) – Pro renaissance”.
Sønnen Jakob Skram arvede gården. Han var født 1547 og blev 5o år gammel før han blev gift med Dorte Friis. Gården var oprindelig ikke noget stort gods, men Jakob Skram købte så meget tilliggende, at han var ejer af 171 Tdr. hartkorn, og “Fruergaard” blev ophøjet til Herregård.
I kirken under koret fandt man omkring år 19oo en muret begravelse, hvori en kvinde lå med et barn i hver arm. Ligene var balsamerede og velkonserverede. Undersøgelsen bragte for dagen, viste, at kvinden var af Skramslægten på “Fruergaard”. Jakob Skram døde 1625. Hans datter Kirsten, der var gift med Gunde Rostrup til Krabbesholm, arvede gården.
1638 fik Jørgen Urne brev om, at “da Kongen erfarede, at nogle adelsmænd – deriblandt Gunde Rostrup – er beskyldte for at have ladet falske mønter præge og siden udgivet dem et og andet sted, skal han efter at have arresteret dem, lade vidner forhøre. En Fru Karin på “Fruergaard” anklagedes for at have været med i komplottet. Det var en hestetyv og falskmøntner Anders Beerdag, der havde angivet dem som sine medskyldige. Han tog dog tilståelsen tilbage før han blev hængt, og alt tyder på, at de adelige arrestanter blev frikendt.
1659 kom svenskerne til Sdr. Felding Sogn, hvor de røvede og plyndrede. “Fruergaard” blev ødelagt. Man viste mange år senere et sted i bakkerne syd for gården, hvor de fjendtlige soldater lå, da de nedskød gården, som oprindelig lå på en forhøjning mellem de nuværende omgivende gårde.
Gården blev opbygget igen i 1669, men nu regnedes den kun for at være en almindelig bondegård, da der var solgt meget jord fra.
Ritmester Kasper von Buchvald var ejer af gården 1683, og fra nu af skiftede den ofte ejer.
I skattelisten af 1678 står: “Da pest og lungesot har grasseret her i sognet på adskillige steder, og forpagteren på Fruergaard den største del af “fæmonet” (husdyrbestand) har mistet, og det lidet tiloversblevne endnu er sygt, er det antegnet formodede underdanigst, at menneskenes hænder skulle blive barmhjertige, hvor Guds hånd tynger så hårdt”. Buchvald pantsatte gården 1679 til brødrene Niels og Bertel Lauridsen Lindvig, der var forpagtere af gårde i
Ø. Nykirke. Bertel Lauridsen flyttede senere til “Nødbjerg” i Sdr. Omme og nævnes omkring år 1700 som ejer af “Fruergaard”.
Brødrene Lauridsen havde overtaget gården som ufyldiggørende pant. Af senere ejere kan nævnes Niels Bigum i Middelfart og Claus Zwitzer, “Jullingsholm”, og gården beboedes fra nu af; af 2 fæstere.
I Sdr. Felding-beboeres skrivelse til biskop Brorson (angående lærebogsstriderne) kan findes i underskriften to navne fra “Fruergaard”, Peder Svendsen og Peder Pedersen, de daværende fæstere 13/5 1747.
Nu kommer der en periode på 125 år, som vi desværre ikke har kunnet få nogen oplysninger om.
Det kan nu oplyses at i 1789 var den delt i 3 selvejergårde.
En mand som har haft stor betydning for læplantningen i sognet købte i 1872 “Fruergåard”, “Østerbjerg” og “Skovbjerg”, samt 15 parceller fra andre gårde, mandens navn var grosserer J. M. Rybsahm. Han var søn af proprietær Rybsahm, “Skørpinggaard”, nær ved Løgstør.
J. M. Rybsahm arte handelen i Aalborg. Han nedsatte sig senere i Hamborg som grosserer og tjente store penge under den tysk-franske krig 1870-71. Købte derefter hedeejendomme, især i Rind og Sdr. Felding. Efter skøn havde han en tid ca. 3000 Tdr. land i Sdr. Felding og lige så meget i Rind.
Tre mænd fik overdraget administrationen af Rybsahm’s ejendomme. Hovedmanden var E. M. Dalgas, og herved fremkom en interessant forbindelse med Hedeselskabet om læ-plantning.
1881- 82 ejede Søren Pedersen ejendommen, men solgte den til Kjeld Nielsen, samme år.
Derefter i 1914 eller 15 fik en søn Niels Nielsen garden, han solgte i 1924 til Anders Andersen.
Næste ejer er i 1952, Odgaard, som afhændede den til Johs. Nielsen i 1959, hvorefter direktør Bennedsen, “Jutlandia” købte “Fruergaard” i 1962 og har ejet den siden.
1538-1565, ejer Hartvig Skram.
1565-1625, ejer Jakob Skram. (Søn).
1625-1659, ejer Kirsten gift m. Gunde Rostrup. (Datter).
Nedbrændt af svenskerne.
1669, genopbygget.
1683-1679, ejer Ritmester Kasper von Buchvald.
1679, pansat til brdr. Niels og Bertel Lauridsen Lindvig.
Efter 1700, ejer Niels Bigum og Claus Zwitzer.
1747-? ejer (fæstere) Peder Svendsen og Peder Pedersen.
1789 – opdelt i 3 selvejergårde.
1872-1881, ejer grosserer J. M. Rybsahm.
1881-1882, ejer Søren Pedersen
1882-1914 (15), ejer Kjeld Nielsen
1915-1924, ejer Niels Nielsen. (Søn).
1924-1952, ejer Anders Andersen.
1952-1959, Odgaard.
1959-1962, ejer Johs. Nielsen.
1962- 1982, ejer Direktør Bennedsen.Gården og jorden har siden 1982 været ejet af grosserer Kurt Nørgård der har varetaget seneste renovering af Fruergaard.
Andre historier
-
Tjenestepigen på Lindbjerggård
En Ejer” af Gaarden traf for mange År siden Lambert Christensen, som da boede øst for Kirken. Det har antagelig været mellem 1860-1870. Førstnævnte fortalte da Lambert, at de den foregående Aften havde haft et »farligt Mas«, idet en af. deres Piger skulde føde et Barn. Min Kone vilde ikke have det Smadder inde i […]
-
Jernbanevæsnet.
Den første banegård blev bygget i 1877, den blev spåntækket og var ikke ret stor. Postlokalerne var bleven flyttet til den vestre ende og blev først flyttet derfra i 1892 til egen bygning. Strækningen Silkeborg — Herning blev åbnet 28 August 1877, den var først privatbane og blev overtaget af staten 1 November 1878 og […]
-
Øjenvidne til Hernings købstadsfest 1913
Oluf Nielsen fortæller som øjenvidne til festen 1913. Tirsdag 1. April 1913 ophøjedes Herning til Købstad. I den Anledning blev der afbrændt et mægtigt stort Fyrværkeri paa Torvet. Der var Festmiddag paa Hotel ”Eyde” for afgaaende Sogneraads- og tiltrædende Byraadsmedlemmer samt mange flere. Kl. 12 Midnat proklamerede Direktør Yde, at Herning nu var traadt ind […]

