Aulum elektricitetsværk
Blandt et af de skud som Håndværker- og borgerforeningen var så rig på, kan nævnes Aulum elektricitetsværk. Efter flere møder og sammenkomster i Aulum by, for om muligt at tage springet til oprettelse af et elværk, vedtoges det at henvende sig til landmændene, om de kunne tænke sig at give tilslutning, for derved at få værket så stort, som muligt.
Efter flere sammenkomster og forhandlinger, blev det vedtaget at indkalde alle som kunne tænke sig at være med. Det førte dog til at der kom interesserede fra hele sognet, men da flertallet undlod at tilmelde sig, ville tilkoblingen til elværket komme til at sprede sig over langt større afstande, end der kunne blive etableret rentable ledninger.
Al begyndelse kan jo være svær, men d. 16. april, 1914, afholdtes alligevel stiftende generalforsamling. Det nedsatte, arbejdende udvalg, skønnede det som en nødvendighed, at få konstateret omfanget af den fulde interesse, bland borgerne.
Til dette møde var 80 grundejere repræsenterede, hvoraf de 60 meldte sig som andelshavere, men de var spredt ud over det meste af sognet.
Til den første bestyrelse, valgtes:
Købmand O. C. Olesen
Morten Grønbæk, Vrå
Poul Andersen, Lergrav
L. Taulborg Pedersen, Torp
Troels Jensen, Tved
Smedemester K. H. Lund
Jens Brix, Jersild.
Bestyrelsen konstituerede sig med købmand O. C. Olesen som formand, Morten Grønbæk som kasserer og Laurids Taulborg Pedersen som sekretær. Til suppleant valgtes Jens Nørkjær.
Ved senere rentabilitetsberegning, viste det sig at de lange ledninger, med enkelte andelshavere, selvfølgelig blev skåret fra. Således blev det kun byen, Lergrav-Rugbjerg, Skjerk og få beboere i Tved.
Den øvrige ledningsberegning bortfaldt, hvorved Morten Grønbæk og Jens Brix udgik af bestyrelsen, som følge af den sydlige linjes bortfald.
En byggegrund på 800 kvadrat-alen, blev købt af Lauge Østergaard, for 40 øre, pr. styk, i alt 320 kroner.
Nu var den første begyndelse gjort til start på papiret, og arbejdet overdraget til forskellige ingeniørselskaber.
Men nu kom der en alvorlig sag i vejen! Krigen 1914-1918 udbrød d. 1. august, og alle sind satte sig i bevægelse. Hvad skulle vi gøre? Turde man påbegynde det, for os, store arbejde og risiko. Vi blev bange, og et udvalg fra bestyrelsen, rejste til København for at tale med ingeniørfirmaet, Dansk A/S Siemens Schukert, for at foranledige forretningen udsat. Dette var heller ikke umuligt, men på Aulum elektricitetsværks ansvar og bekostning, ved fordyrelse af såvel materiale som arbejdsløn.
Under disse vilkår, hvor vi selv skulle løbe hele risikoen, besluttede vi at køre hele linen ud, med de allerede vedtagne priser.
Arbejdet gik sin gang, trods krigen, og værket, med ledningsnet, stod færdig til brug. Lyset tændtes for første gang, d. 1. april, 1915, efter at cykelhandler, Jens Nørkjær Pedersen, Aulum, d. 6. januar, 1915, var ansat som bestyrer.
Nu var elværket en kendsgerning, og det har indtil dato, været en vældig løftestang for såvel by, som land, i de forløbne 46 år. Det er dog ikke her elværkets historie skal skrives, men kun har jeg fundet anledning til – på en kort måde – at notere starten som et af Aulum bys og sogns udviklingstrin.
Dog skal de skiftende formænd noteres.
Som allerede nævnt, havde den første formand i begyndelsen, en del udfordringer.
Formænd i perioden:
Købmand O. C. Olesen, 1914-15
Gårdejer Laurids Torp, 1915-16
Bager S. P. Nielsen, 1916-19
Købmand N. P. Pedersen, 1919-21
Gårdejer Lauge Østergaard, 1921-22
Manufakturhandler J. P. Jensen, 1922-24
Vognmand Christen Lørup, 1924-28
Gårdejer Jens Jensen, 1928-29
Bager S. P. Nielsen, 1929-34
Gårdejer Christen Søndergaard, 1934-37
Gårdejer Otto Østergaard, 1937-38
Gårdejer Carl Kiillerich, 1938-40
Biavler August Christensen, 1940-46
Købmand Jacob Nielsen, 1946-55
Sadelmager Peder Knudsen, 1956-
C. Laugesen
Andre historier
-
Dagligliv i Ørnhøj under besættelsen
I 1943 kom tyske soldater til Ørnhøj. Det begyndte med at Missionshuset og brunkulsarbejdernes Fritidshjem blev beslaglagt, og blev indrettet til belægningsstuer for soldaterne. Senere kom turen til Askov skole. Det gav en mærkelig stemning i byen, for de beslaglagte bygninger var omgivet med piktråd og der gik bevæbnede vagter rundt om bygningerne. Så vidt […]
-
Ebba Johanne Agnete Schack, født Gøtzsche.
Da Ebba så dagens lys den 12. oktober 1899 i Michaelis præstegård i Fredericia, blev hendes far, Johannes Gøtzsche, udnævnt til sognepræst i Herning. Ebba kostede sin mor, Ebba Emilie Godtfredine, livet. Moderen blev begravet samme dag, som Ebba blev døbt. Ebba var nr. 5 i rækken, og hendes ældste broder var 7 år. Hendes […]
-
Minder fra Frølundvej
På hjørnet af Frølundvej og Højgade ligger et dobbelthus, nu Frølundvej nr. 9 Her boede fra 1937 og til 1942 Strikker Anker Eriksen. Han havde givet en stor pris for huset, (10.000 kr.).Kælderen blev lejet ud til et par unge mænd, for at få lidt hjælp til huslejen. Det var Jørgen Nybo og hans bror […]