Da Ørnhøj blev elektrisk
Den 30. august 1920 blev der afholdt et møde på Ørnhøj hotel, som dengang hed “Ørnhøj Missions- og højskolehjem. På dette møde stiftede man “Ørnhøj Andels Elektricitetsværk”
Den første bestyrelse bestod af:
- Købmand P. Pedersen
- Smedemester Ejnar Pedersen
- Gårdejer Anton Halkjær
- Karetmager J. Kr. Nielsen
- Snedker Chr. Kjær Pedersen
Kjær blev formand og P. Pedersen blev kasserer. Grunden på Søndervang 5 (hvor arkivet ligger i dag) blev købt for 1.750 kr. Elværket blev bygget og der blev indkøbt div. materiel for at påbegynde el produktion til by og opland.
Folk var glade for at slippe for petrolemuslamperne – værket måtte i starten producere vha. tørv som en følge af 1- verdenskrig, men fra foråret 1925 kunne der igen købes olie.
I forbindelse med 2-verdenskrig blev det igen vanskeligt at skaffe brændselsolie, derfor blev der i sommeren 1940 indført rationering. Man vedtog på en ekstra ordinær generalforsamling endnu engang at indkøbe tørv og brunkul til elproduktion – der blev indkøbt 70 ton tørv og 40 ton brunkul. Efter 1945 kunne der påny indkøbes olie.
Igennem årene blev værket flere gang udbygget.
På en ekstraordinær generalforsamling 8. november 1949 blev der besluttet at Ørnhøj elværk skulle købe deres strøm via RAH (Ringkøbing Amt Højspænding).
Værket var de første år blevet passet snedker Kjær og smedemester Ejnar Pedersen men i 1923 blev Laurids Thomasen ansat som bestyrer, en stilling han havde indtil elværket, blev nedlagt i 1950.
9. marts 1979 blev drøftet muligheden for at alle forbrugere kunne købe strøm direkte fra RAH. Dermed skulle Ørnhøj Andels Elektricitetsselskab ophæves. Den 7. april 1981 blev der afholdt afsluttende generalforsamling.
Andre historier
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]
-
K. Møllers Vej
Kristian Møller blev født i Sønderjylland og måtte under første verdenskrig gøre tjeneste i den tyske hær. Efter en praktisk landbrugsuddannelse blev han kandidat og lærer ved Haslev Landbrugsskole og var tilmed regnskabs- og planteavlskonsulent Han blev i 1938 den første forstander for Hammerum Landbrugs- og Husholdningsskole og virkede her som en dynamisk og dygtig […]
-
Mine erindringer, fortalt af Lars Vestergaard
Når jeg begynder at skrive, hvad jeg kan huske og har oplevet gennem et langt liv, er det fordi, jeg nu snart bliver 79 år og ikke kan vente at kunne fastholde alt det, som i dag står mig klart. Jeg håber derfor, at familie og slægt vil opbevare denne beskrivelse, således at slægten fremover […]
