Smadderstræde (Kjærs Vej)
Engang blev Kjærs Vej kaldet Smadderstræde. Gaden var et af de steder hvor de første huse blev bygget i Ørnhøj.
Arealet på den vestre side af Kjærs Vej blev købt af Ørnhøjbanen i 1911, derfor blev denne side af Kjærs Vej ikke bebygget før banen blev nedlagt i 1961.
Største delen af banens grund som lå på den vestre side af vejen var tilplantet med træer, men på den nordlige side, der lå ud til Hovedgaden var der en åben plads der blev kaldt for ”Tørrepladsen”.
Her var der både under den første og anden verdenskrig et stort lager af kul til lokomotiverne. I 1940’erne var det Thorvald Vendelbo, der havde opgaven med at holde banens sporareal rent for brunkul, der var blevet spildt under læsningen. Disse kul blev kørt til tørrepladsen og sorteret, for efterfølgende at blive læsset i banevogne. Den øvrige del af banens jord blev lejet ud.
Bl.a. kan nævnes at skrædder Sv. Chr. Sand havde et stykke til have og en voliere med burfugle. Sognerådsformand Chr. Jensen havde frugthave.
Købmand Kr. Stjernholm havde æbleplantage og frugthave på banens grund.
Både Skrædder Sand og Købmand Stjernholm havde også minkfarme på grunden.
Da denne gade ikke var kloakeret og spildevandet fra husene på den østre side var tilbøjelig til at løbe over vejen, blev den i daglig tale derfor kaldt for ”Smadderstræde”. Et navn, der blev brugt indtil Ørnhøj i 1967, fik officielle gadenavne.
Her fik omtalte gade navnet Kjærs Vej for at mindes snedker Kjær, som med sin kone Maren flyttede til Ørnhøj i 1911. Han gjorde en kolossal indsats for byens udvikling.
På hans initiativ blev der bygget kirke, hotel, oprettet vandværk og bygget elværk samt meget mere.
Andre historier
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]
-
Fra landsbysamfund til industrisamfund
af Frida Skov Olesen Jeg er født på en lille gård i 1918 i Åle sogn. Gården hedder Brejnholm og var på 44 tdr. land. Gården var en firlænget bindingsværksgård og stråtækket.Hvis vi går nogle hundrede år tilbage kan jeg læse i Åle sogns historie, at gården var bygget i borgstil, med voldgrave om, ikke […]
-
Aulum Vandværk
Ved Aulum bys stærke vækst fra omkring 1900-tallet og fremefter, viste det sig at mange af byens brønde begyndte at løbe tør, særligt i sommertiden, antageligt fordi den ene brønd, trak vandet fra en anden. Således måtte uddybning og boring, foretages gentagne gange. Under disse forhold, måtte Håndværker- og borgerforeningen, igen og som sædvanligt, forsøge […]
