Smadderstræde (Kjærs Vej)
Engang blev Kjærs Vej kaldet Smadderstræde. Gaden var et af de steder hvor de første huse blev bygget i Ørnhøj.
Arealet på den vestre side af Kjærs Vej blev købt af Ørnhøjbanen i 1911, derfor blev denne side af Kjærs Vej ikke bebygget før banen blev nedlagt i 1961.
Største delen af banens grund som lå på den vestre side af vejen var tilplantet med træer, men på den nordlige side, der lå ud til Hovedgaden var der en åben plads der blev kaldt for ”Tørrepladsen”.
Her var der både under den første og anden verdenskrig et stort lager af kul til lokomotiverne. I 1940’erne var det Thorvald Vendelbo, der havde opgaven med at holde banens sporareal rent for brunkul, der var blevet spildt under læsningen. Disse kul blev kørt til tørrepladsen og sorteret, for efterfølgende at blive læsset i banevogne. Den øvrige del af banens jord blev lejet ud.
Bl.a. kan nævnes at skrædder Sv. Chr. Sand havde et stykke til have og en voliere med burfugle. Sognerådsformand Chr. Jensen havde frugthave.
Købmand Kr. Stjernholm havde æbleplantage og frugthave på banens grund.
Både Skrædder Sand og Købmand Stjernholm havde også minkfarme på grunden.
Da denne gade ikke var kloakeret og spildevandet fra husene på den østre side var tilbøjelig til at løbe over vejen, blev den i daglig tale derfor kaldt for ”Smadderstræde”. Et navn, der blev brugt indtil Ørnhøj i 1967, fik officielle gadenavne.
Her fik omtalte gade navnet Kjærs Vej for at mindes snedker Kjær, som med sin kone Maren flyttede til Ørnhøj i 1911. Han gjorde en kolossal indsats for byens udvikling.
På hans initiativ blev der bygget kirke, hotel, oprettet vandværk og bygget elværk samt meget mere.
Andre historier
-
Børne ”Forsorg” i Gjellerup sogn, 1836
Året 1836. Onsdagen den 16. marts blev efter forud skete kundgørelse på kirkestævne afholdt licitation over drengen Knud Christensen, der står under fattigvæsenet til forsørgelse. I tilfælde at ingen sognemand ville modtage ham i sommertjeneste, enten for løn eller uden løn, fra nu af og indtil 1. november næste, på vilkår at han klædes på […]
-
Jens Chr. Dideriksen om sin barndom og ungdom i Abildå.
Jeg er født i 1936, som den ældste af en søskendeflok på fire. Min far var Lars Dideriksen, han havde et ualmindeligt godt håndelag. Han byggede en del huse. Han lavede både murer og tømrerarbejde så godt som nogen håndværker, selv om han aldrig havde lært noget håndværk. Desuden kørte han rundt på gårdene med […]
-
Juletræes produktion og salg
I 1980 plantede vi de første rødgran juletræer, som blev salgsklare til vores sølvbryllup i 86 og vifortsatte med at plante. Men nu plantede vi mest nordmandsgran.Det er et pænere og mere populært juletræ, som holder nålene bedre. Eksport var en stor del afjuletræshistorien. Skovdyrkerforeningen sørgede for salg og transport til mange steder i udlandet, […]
