Fra Nordslesvig til Sønderjylland
Den 10. februar 1920 havde en 42-årig gårdejer i Møsvrå, Peter Pors, travlt med at komme i sit pæne tøj. Overfrakken og bowleren kom på, ørevarmerne ligeså, for der var udsigt til snestorm. Endelig var han klar.
Han skulle med toget til Kolding. På banegården mødtes han med sine brødre Niels, der havde en gård ved Fredericia, Marius, der var købmand i Låsbygade i Kolding og Kristian, der havde fædrenegården i Harte. De var på vej til Oksenvad i Nordslesvig, som var deres fødesogn.
Her havde deres forældre haft en gård, men da forholdene for danskerne i Nordslesvig, der ville beholde deres danske statsborgerskab for ikke at skulle aftjene 3 års værnepligt for Preussen og aflægge ed til kejser Wilhelm, efterhånden blev svære, valgte de at flytte fra deres hjemstavn.
Det var ikke langt i kilometer ikke mere end ca. 20 op på den side af Kongeåen. Her købte de gård i Harte, med sig havde de fem drenge, min bedstefar Peter Pors og de tre, der var med på togturen Oksenvad, og Søren, der i 1899 udvandrede til Amerika.
Et par år efter, at Danmark i 1864 havde tabt Slesvig og Holsten til preusserne, accepterede de en bestemmelse om, at der skulle være en sindelagsafstemning i Slesvig på et eller andet tidspunkt om, hvor grænsen skulle gå – den såkaldte §5. Den paragraf sløjfede Bismarck i 1879, og året før var der blevet indført, at undervisningen i skolerne skulle foregå på tysk i halvdelen af timerne.
Under 1. Verdenskrig blev 30 000 danske nordslesvigere sendt i krig for Tyskland, 6 000 kom aldrig hjem. Hele befolkningen i Nordslesvig led stor nød i krigsårene. Da det hele endelig var slut, Trådte §5 igen i funktion.
Nordslesvig blev delt op i tre zoner.
Og det var afstemningen i Zone 1, der gik fra Kongeåen til en linje syd om Tønder tværs over Jylland og nord om Flensborg, de fire brødre drog af sted for at deltage i. Fordi de var født i Nordslesvig, kunne de stemme. Afstemningen faldt ud til fordel for de dansksindede.
Valgdeltagelsen var på 90 %. I Oksenvad blev der afgivet 437 danske stemmer og 79 tyske, i hele Zone 1 var tallene 75 431 danske og 25 081 tyske.
Ved en fredelig afstemning blev Nordslesvig til Sønderjylland.
I Mindelunden for faldne sønderjyder under 1.verdenskrig står:
Peter M. Pors
05-02-1883
09-06-1918
Oksenvad Polen
Om det er min bedstefars fætter, ved jeg ikke, men det har i hvert fald været nær familie. Den faldnes forældre valgte ikke at flytte nord for Kongeåen i tide. Omvendt var det et held for de fem brødre Niels, Kristian, Marius, Søren og Peter, at deres forældre tog beslutningen i 1879 om at rykke hele familien til Harte.
Og hvad har den historie så med Timring lokalhistorie at gøre?
Ikke så meget – bare det, at Peter Pors` barnebarn har levet det meste af sit voksenliv i Timring.
mvh. Kirsten Pors Madsen
Andre historier
-
Sommerjob
I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godtlide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renternevar høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde ogtrille tommelfingre over […]
-
Borgmestre i Herning Kommune
Titlen indføres med byens overgang fra landkommune til købstad pr. 1. april 1913 – 1921: Christian Yde, bankdirektør Udnævnt af kongen, tidligere formand for sognerådet. 1921 – 1946: Helge Kampmann, grosserer V 1946 – 1961: P. Munk-Poulsen, skoleinspektør V 1961 – 1976: Jens Mathiasen, købmand V 1976 – 1990: N. O. Hansen, major V 1990 […]
-
Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]