Jernbanevæsnet.
Den første banegård blev bygget i 1877, den blev spåntækket og var ikke ret stor. Postlokalerne var bleven flyttet til den vestre ende og blev først flyttet derfra i 1892 til egen bygning.
Strækningen Silkeborg — Herning blev åbnet 28 August 1877, den var først privatbane og blev overtaget af staten 1 November 1878 og forlænget til Skjern og åbnet for trafik 1 Oktober 1881.
Den 12 Oktober 19o4 blev banen Holstebro – Herning åbnet, men på grund af bypolitiske forhold om øst — vest blev Vejlevej lukket for gennemkørsel til byen og flyttet til bryggergade, mod en gangtunnel under banen ved Vejlevej. 1906 den 20 Juni kom så Viborgbanen og først i 1914 den 1 Januar kom banen til at fortsætte til Vejle.
Holstebro – Herning 41,2 åbnedes for driften 12 10 1904 Viborg – Herning 47,8 åbnedes for driften 20 6 1906 medens strækningen Herning — Give åbnedes for driften 1/1 1914.
I tilslutning til privatbanen Vejle — Give, der den i Oktober blev overtaget af staten, hvorved Herning blev endepunkt for den 73 km. lange statsbane Vejle — Herning.
Skrevet af Ingvard H. Pedersen (1893-1966), forhåndværende fotograf, Herning.
Andre historier
-
Dele af Døvling skoles historie
I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]
-
Ole Bro
Ole Bro, eller Ole Poulsen, som var hans døbenavn, blev født 13. december 1868 i Nørre Omme. Faderen hed Poul Søndergaard Poulsen og moderen Kirsten Jensen. Ole var ældste søn i familien. Han voksede op på ejendommen Fuglkjærhus også kaldt Brohus. Den lå Brohusvej 10. Ejendommens jordtilliggende var knap 10 ha. Forældrene havde købt gården […]
-
Brunkulsgravning i Langelund, Gjellerup sogn
Brunkulsbrydning i Gjellerup sogn under krigen begyndte i 1941 og sluttede i 1947. Så vidt jeg ved blev der begyndt på to gårde beliggende ved Haugevej, den ene ejedes af Møller Larsen, (nu Haugevej nr.), den anden ejedes af Carlo Lauridsen, (nu Haugevej nr.), men det blev vist ikke det helt store eventyr, for da […]