Sommerjob
I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godt
lide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renterne
var høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde og
trille tommelfingre over manglende arbejde i byggebrancen.
Så der begyndte jordbær perioden.
En mark blev forarbejdet til plantning. Ca 3000 planter gravet og kravlet op, hos jordbæravler
Henriksen i Aulum, og efterfølgende plantet hjemme på marken.
Vi fik etableret vandingsanlæg, da jordbærmarker havde brug for meget vand i tørre perioder.
Så var vi i gang, og et projekt der kun var tænkt som midlertidig beskæftigelse og nische
produktion, indtil det igen blev gode tider, kom i stedet til at vare i 23 år.
Samme år begyndte jeg som lærer i tegning keramik og oliemaling, hos FOF i herning, og det kom
til at strække sig over ca samme tidsrum. Det passede perfekt til jordbær arbejdet, for
undervisningen sluttede omkring Maj og startede igen til september. Altså havde jeg hele sommeren
fri til marken. Det passede mig rigtig godt – og jeg holdt meget af begge mine arbejdsområder
Det samme gjorde Egon. Indrettede sit tømrearbejde så han havde sommermånederne fri til jordbær
arbejdet. Vi hjalp så hinandeden med at tage stiklinger, rensning, hakning og plantning med
maskine.
Det fungerede fint for os og vi fordelte arbejdet i højsæsonen, så jeg stod for markplan og plukning,
og Egon for handel og afsætning. Mange læs blev tidlig morgen kørt til GASA i Holstebro, hvor de
kom under uret, og blev solgt til højst bydende, det var spændende hver eneste gang.
Resten blev solgt hjemme fra garagen som bakkebær til vejkunder, eller direkte til forretningerne,
og resten fra marken som selvpluk. Det var lange travle dage – men fulde af liv.
De unge mennesker som plukkede hos os, kom gerne fra nærområdet, nogle kom hvert år fra de
begyndte som tolvårig og til de sluttede samtidig med studenterhuen, og andre kun til de havde
penge nok til ferien, men skønne var de, og dejlige at arbejde med.
Selvpluk krævede en del tålmodighed og pædagogisk sans, det var et blandet publikum, og der var
mange festlige oplevelser. Der blev plukket mange bær til fryserne dengang, og alle skulle gerne
blive tilfredse, hvad de fleste forhåbentlig også blev.
Efter et par og tyve år begyndte der at komme sygdom i markerne,og afsætning ved GASA
vanskeligere for små avlere, selvpluk var ikke så moderne mere, så vi trappede ned og stoppede i
2
004.
Det var gode og spændende år som vi begge tænker tilbage på med glæde.
RUTH NORS
Andre historier
-
Om Hammerum friskole – i erindringens spejl
37 år – så længe er det siden, jeg en aprildag første gang mødte tanken om en “Hammerum friskole”. Jeg var husmoderafløser, endnu inden dette begreb var stadfæstet som et lønnet job, men konen i huset var på sygehuset, og manden stod med sit arbejde, fire børn samt fem kostgængere, så der var hjælp behov. […]
-
Valeur, Werner Theodor
Herning Født: 1819 — Død: 1896 Prokurator W. Th. Valeur kom til Herning i året 1852 som sagfører, men havde også et landbrug i Birk hvor han boede. Landsbyen Herning skulle de næste fyrre år gennemgå meget store forandringer, og en del af disse bliver beskrevet i Valeurs lille bog: Herning – fra 1852 – […]
-
T O F T E G A A R D
Fra fattiggård til skolegård 1841-1971 FORORD. Er man ved Hjemstavnsfølelsens stærke Baand knyt- tet til en Egn eller et Sogn, da er det ikke nok at have Kendskab til den vandrette Linie — hvad man kan se ved at lade Blikket glide over — nej, man maa ogsaa kende den lodrette Linie — Historien — […]
