Sommerjob

I 1981 kom der nye tanker indover. Vi havde nu dyrket jorden selv i fem seks år – Egon kunne godt
lide vekselvirkningen mellem tømrerarbejdet og landbruget. Men nu kradsede krisen igen renterne
var høje, og vi blev enige om, at det var bedre at kaste sig ud i noget nyt sideløbende, end sidde og
trille tommelfingre over manglende arbejde i byggebrancen.
Så der begyndte jordbær perioden.
En mark blev forarbejdet til plantning. Ca 3000 planter gravet og kravlet op, hos jordbæravler
Henriksen i Aulum, og efterfølgende plantet hjemme på marken.
Vi fik etableret vandingsanlæg, da jordbærmarker havde brug for meget vand i tørre perioder.
Så var vi i gang, og et projekt der kun var tænkt som midlertidig beskæftigelse og nische
produktion, indtil det igen blev gode tider, kom i stedet til at vare i 23 år.
Samme år begyndte jeg som lærer i tegning keramik og oliemaling, hos FOF i herning, og det kom
til at strække sig over ca samme tidsrum. Det passede perfekt til jordbær arbejdet, for
undervisningen sluttede omkring Maj og startede igen til september. Altså havde jeg hele sommeren
fri til marken. Det passede mig rigtig godt – og jeg holdt meget af begge mine arbejdsområder
Det samme gjorde Egon. Indrettede sit tømrearbejde så han havde sommermånederne fri til jordbær
arbejdet. Vi hjalp så hinandeden med at tage stiklinger, rensning, hakning og plantning med
maskine.
Det fungerede fint for os og vi fordelte arbejdet i højsæsonen, så jeg stod for markplan og plukning,
og Egon for handel og afsætning. Mange læs blev tidlig morgen kørt til GASA i Holstebro, hvor de
kom under uret, og blev solgt til højst bydende, det var spændende hver eneste gang.
Resten blev solgt hjemme fra garagen som bakkebær til vejkunder, eller direkte til forretningerne,
og resten fra marken som selvpluk. Det var lange travle dage – men fulde af liv.
De unge mennesker som plukkede hos os, kom gerne fra nærområdet, nogle kom hvert år fra de
begyndte som tolvårig og til de sluttede samtidig med studenterhuen, og andre kun til de havde
penge nok til ferien, men skønne var de, og dejlige at arbejde med.
Selvpluk krævede en del tålmodighed og pædagogisk sans, det var et blandet publikum, og der var
mange festlige oplevelser. Der blev plukket mange bær til fryserne dengang, og alle skulle gerne
blive tilfredse, hvad de fleste forhåbentlig også blev.
Efter et par og tyve år begyndte der at komme sygdom i markerne,og afsætning ved GASA
vanskeligere for små avlere, selvpluk var ikke så moderne mere, så vi trappede ned og stoppede i
2
004.
Det var gode og spændende år som vi begge tænker tilbage på med glæde.
RUTH NORS
Andre historier
-
Afskrift af jubilæumsskrift – i anledning af 50 års jubilæum for Mejeriet Aalykke 1893-1943
I de sidste 50-70 har smørproduktionen undergået en fænomenaludvikling, både hvad kvantitet og kvalitet angår. Før Mejeriernes tidforegik produktionerne rundt i de forskellig hjem, og det varselvfølgelig de større gårde, der førte an på smørproduktionensområde, idet de mindre ejendomme for det første ikke havde råd tilat købe de forbedringer, som den gang såvel som nu […]
-
Assing Marked
Fortalt af Jens Vejen Larsen. Nu er vi så igen i Assing og skal se lidt om det berømte Assing Marked, hvor folk sloges så det knagede i alle ledemod, og mange blev slået halvt fordærvet. Spiritusnydelsen var vel noget, der medvirkede til slagsmålene, men Assingboerne var absolut nogle slemme slagsbrødre. Det var mest udensogns […]
-
Kampmann Helge
Herning Født: 1879 — Død: 1963 Borgmester Født i Snejbjerg som søn af lærer Kampmann. Som ung forlod han håndværket som tømrer og overtog en grossistvirksomhed i papir. Efter at være valgt ind i byrådet på en borgerliste opnåede han i 1921 at blive byens anden borgmester for Venstre. Dog var det med hjælp fra […]