Juletræes produktion og salg

I 1980 plantede vi de første rødgran juletræer, som blev salgsklare til vores sølvbryllup i 86 og vi
fortsatte med at plante. Men nu plantede vi mest nordmandsgran.
Det er et pænere og mere populært juletræ, som holder nålene bedre. Eksport var en stor del af
juletræshistorien. Skovdyrkerforeningen sørgede for salg og transport til mange steder i udlandet, vi
skulle bare fælde, nette og pakke træerne. Læsningen foregik med halmtransportør.
Vi plantede, jeg tror 15 forskellige slags pyntegrønt. Det var ikke dem alle der var efterspurgt, men
vi solgte en hel del til Gasa i Holstebro, især zypres i bundter, og nobilis i buketter.
Vi solgte også meget fra vores julestue hvor vi havde mange forskellige ting, bla pyntegrønt, til
dekorationer og afdækning.
Ruth var god til at lave dekorationer, og dem var der god salg i, sammen med gravbuketter m m
Vi solgte også en del i kommission for andre, som det kan ses på vedlagte billeder. Vi havde hvert år
besøg af grupper feks spejdere, gadeforeninger, familiegrupper og sidst men ikke mindst smedenes
fagforening, jern og metal hvor der tit var over 200 med, og de medbragte selv æbleskiver og
julemand. Det var meget festligt.
Vi havde selv gennem alle årene en tradition med hjemmelavet varm hyldebærsaft, som folk kunne
varme sig ved, efter turen til skovs.
En ting er at sælge juletræer, de skal også sås plantes og dyrkes Jeg såede selv vores små planter i
frøbed, som var en hel speciel blanding, som skal være rigtig sammensat. Man køber forspirede frø
ved en anerkendt frøfirma, og de spirer hurtig og står 2 år i frøbed, dernæst bliver de priklet ud og
står i prikkelbed ca 3 år. Det var et arbejde jeg holdt meget af. Derefter skulle de plantes og det
foregik med vores egen maskine, som vi også brugte til jordbærerne.
De skulle jo også holdes rene, og til det lejede vi sprøjtefirmaer gennem skovdyrker foreningen.
Der var også en anden mulighed, for man havde forsøgt med får og det skulle være racen
Shorpshire, der var bedst egnet til det. Det gik også fint i starten, men man skulle holde øje med
dem. Der kunne være en enkelt som åd af træerne og det lærte de andre, så gik det galt
Til sidst blev vi trætte af det fåresjov, og de blev solgt.
Udover renholdelse skulle træerne topreguleres m/m, og gødes to gange årlig.
Det var en utrolig spændende tid med juletræer og pyntegrønt, Vi kom til at kende mange
mennesker i det midtjydske, gennem de 33 år vores juletræsproduktion kom til at vare, og vi nød
dem alle sammen.
Det hele fik en brat ende i 2013 da det hele blev eksproprieret og fjernet.
Egon Nors
Andre historier
-
Jernbanevæsnet.
Den første banegård blev bygget i 1877, den blev spåntækket og var ikke ret stor. Postlokalerne var bleven flyttet til den vestre ende og blev først flyttet derfra i 1892 til egen bygning. Strækningen Silkeborg — Herning blev åbnet 28 August 1877, den var først privatbane og blev overtaget af staten 1 November 1878 og […]
-
Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum. I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern. I 1900 blev den efterset og erklæret for […]
-
“Tangsøhus” Tværgade 13
Fortalt af 90 årige Marie Lindholdt og nu afdøde Sigurd Lindholdt i Sinding. I 1935 kom Marie til Hammerum, og blev i 1936 gift med Knud Lindholdt, de bosatte sig i ejendommen der nu ligger Tværgade 13.Der havde været et ”Bryggeri” på ejendommen, hvor der blev brygget hvidtøl. Det blev tappet på små øl-ankre og […]