Hansen H.P.
Født: 1879 — Død: 1961
Museumsforstander, æresborger
Hans Peder Hansen, som fra 1915 var museumsforstander i Herning blev en af de mest kendte og produktive forskere og formidlere af dansk kulturhistorie med udgangspunkt i livet på landet.
I over tredive bøger om forskellige emner viser han dele af den bondekultur, han selv havde sin baggrund i. Han forstod at skrive om hyrdernes liv, folkemedicin, pottemageren, kæltringen og den første tekstilindustri. Bøgerne var ofte baseret på forfatterens egne oplevelser og med henvisninger til de kilder han havde brugt.
Beboerne i Herning kendte H.P.Hansen som manden på Herning Museum, der altid sad flittig ved skrivebordet, undtagen når han var ude i hjemmene for at interviewe dagens fødselar til en omtale i avisen. Han forstod værdien af at fotografere de forskellige håndværk, der var på vej til at blive afløst af industriens produkter f.eks reblslageren og træskomageren. Han skildrede de forhold som vore forfædre levede under, og indsamlede de genstande til museet, der var udtryk for netop bondens vilkår på heden.
På grundlag af H.P. Hansens livslange arbejde for egnens museum og dens kulturhistorie blev han i 1958 udnævnt til Hernings første æresborger. Han blev ved samme lejlighed præsenteret for et forslag om at få en vej opkaldt efter sig.
Andre historier
-
Jernbanen mellem Herning og Viborg
Denne jernbane har en lang historie forinden den blev realiseret ved indvielsen den 25. juni 1906. Banens oprettelse I året 1881 rettede en del mænd fra hele Midtjylland en henvendelse til indenrigsministeren. Heri udtryktes et stærkt ønske om at få jernbanenettet i Jylland til at udgøre en sammenhængende struktur. Dette ville være af stor betydning […]
-
Hammerum Andelsmejeri
Hammerum Andelsmejeri blev oprettet i 1888. Den blev bygget på en grund, foræret af Gæstgiver Lars Pedersen. Den var placeret på det der dengang hed Stationsvej. Senere, i 1953 blev den flyttet til Højgade hvor den fungerede indtil 1985 hvor nejeriet blev sammenlagt med Snejbjerg. Bygningen blev solgt og selve mejeriet omdannet til Hammerum Bibliotek, […]
-
Da Chr. Jensens hest slap løs
Jens Peder Voldsgaard, Galtmosevej 14, var en dygtig landmand, der fik meget ud af sit landbrug. Der var altid nogle sønner hjemme for at hjælpe til ved landbruget. Familien var stridbar og havde ikke megen omgang med naboerne. Jens Peder Voldsgaard var ellers en agtet mand, der havde siddet i sognerådet.I gården Vesterbjerg, Galtmosevej 12, […]
