Hansen N. O.
Herning
Født: 1928 — Død: 2000
Major, borgmester
Nils Ove Hansen bosatte sig i Ilskov i året 1962. Han var blevet ansat ved flyvevåbnet i Karup og begyndte snart at interessere sig for lokalpolitik. Ved kommunalreformen i 1970 blev han fra at være sognerådsformand valgt ind i Herning byråd som repræsentant for partiet Venstre. Fem år senere blev han Hernings fjerde borgmester, hvor han overtog en by hvis ydre stod over for betydelige forandringer. Aflastningsgade, banegårdscenter, Sjællandsgades gennembrud og gågade skulle løse trafikproblemerne.
På det kulturelle område var N.O., som han altid kaldtes, involveret i Kunstmuseerne i Birk samt Kongrescentrets nybygning. Han blev kendt ud over Europa og resten af landet, da de danske gymnastikorganisationer i juli 1987 i afholdt ”Gymnaestrada” i Herning for 24.000 aktive gymnaster fra hele verden. ”Initiativrig og selvbevidst” var gæsternes ord om byen – og dens borgmester.
Ved siden af det politiske arbejde i Herning var han medlem af amtsrådet fra 1978 til sin død. Efter kommunevalget i 1989 måtte N.O. trække sig tilbage fraborgmesterposten for at blive afløst af den socialdemokratiske Hilmar Sølund. Han forsatte med at virke som formand i bestyrelsen for Karup Lufthavn og oplevede at få en vej opkaldt efter sig på lufthavnens areal.
Andre historier
-
Mads Raunsbjerg
Selv om Mads Raunsbjerg ikke havde taget nogen eksamen som dyrlæge, så havde han en vældig praksis, måske en af landets største, i hvert fald strakte den sig over næsten 10 kirkesogne. Det er tusindvis af husdyr, han har kureret i de godt 60 år han praktiserede. Hans kone Hanne støttede ham på bedste vis, […]
-
Øjenvidne til Hernings købstadsfest 1913
Oluf Nielsen fortæller som øjenvidne til festen 1913. Tirsdag 1. April 1913 ophøjedes Herning til Købstad. I den Anledning blev der afbrændt et mægtigt stort Fyrværkeri paa Torvet. Der var Festmiddag paa Hotel ”Eyde” for afgaaende Sogneraads- og tiltrædende Byraadsmedlemmer samt mange flere. Kl. 12 Midnat proklamerede Direktør Yde, at Herning nu var traadt ind […]
-
Nørhede skole, Nørhedevej 5, Ørnhøj
Nørhede skole, lå Nørhedevej 5. Den blev bygget i 1896 og blev ned¬lagt som skole i 1963. 1896 blev der ansat en fast lærer ved Nørhede skole og desuden en lærerinde i vinterhalvåret. Førstelærer ved Nørhede skole. 1896-1897, N. Poulsen 1897-1901, Lærer Pedersen 1901-1906, F. Jensen 1906-1907, Anders Andersen 1907-1912, N. Kjæmsgaard 1912-1915, L. Lund […]

